5 + 1 steps: Sådan får du succes med influencer marketing

Astrid Dam Schiøller
Mit navn er Astrid. Jeg er Cand.Public og opererer som Marketing Manager & Content Lead hos Make Influence.

Del dette:

Influencer marketing er fortsat populært, selvom medierne har været ude med høtyvene de sidste par år. Det ændrer dog ikke på, at det er en super effektiv markedsføringsform, hvis du skal have dit brand eller dit produkt udover stepperne. Så hvis influencers ikke allerede er en integreret del af din marketing- eller kommunikationsstrategi, er det måske på tide at genoverveje det. 

Vi giver dig her 6 steps til, hvordan du kan få succes med din influencer marketing - og måske der sniger dig et ekstra råd eller to ind undervejs. 

 

1.    Definér dit mål

Ligesom ved alt andet marketing, er det vigtigt, at du stiller dig selv spørgsmålet: Hvad er målet med din influencer marketing? Er det f.eks. med henblik på at brande din virksomhed eller dine produkter, eller er det for at opnå direkte salg? Er det langsigtet, eller er det lige nu og her? Begge taktikker er super effektive, men det er vigtigt, at du fra start rammesætter, hvilken vej du vil gå. Eksempler på mål kunne f.eks. være:

  • Opnå salg.
  • Opnå øget kendskab til virksomhedens brand.
  • Inspirere og uddanne potentielle kunder.
  • Nå ud til potentielle kunder, som kan være svære at nå ud til via andre medier.
  • influencerens følgere til at omtale sit brand og produkter.
  • Sparke en produktlancering i gang.
  • Opnå flere reaktioner på de sociale medier.

Nu burde du være klar til at gribe notesbloggen og få skitseret ned, hvad du vil opnå med din influencer marketing.

 

2.    Definér dit brand og målgruppe

Det er vigtigt, at du er meget skarp på, hvad dit brand repræsenterer, og hvem din målgruppe er, så du kan ramme de rette forbrugere. Ellers kommer du nemt til at bruge unødvendigt meget tid og penge på at skyde med spredehagl i din markedsføring. Inden du går i gang med din influencer marketing, bør du altså få defineret din målgruppe, kigge ind i målgruppens demografiske træk m.m. Her er data din bedste ven, når du skal finde din købspersona! Du skal altså finde ud af, hvem din primære kunde er, og der er heldigvis flere gode værktøjer, du kan benytte i processen. Og heldigvis for dig, så får du dem serveret på et sølvfad herunder. 

Du kan også downloade vores template, som du nemt kan benytte til at finde frem til din købspersona. 

 

Download buyer persona

 

Google analytics

Hvis du har Google Analytics tilkoblet, er det muligt at gå ind og se en masse relevant data. Herunder kan du f.eks. se demografi i form af køn, alder og interesser på de besøgende og handlende. Herudfra kan du få et klart billede af, hvem din primære målgruppe er, uden du behøver at skulle bruge alt for meget tid på at teste og analysere. Du finder disse data på Google Analytics --> målgruppe --> demografi.

Skærmbillede 2021-03-22 kl. 15.19.51

 

Facebook

Hvis du ikke er et hardcore marketing geni, kan det være en lille smule nemmere at benytte Facebook Business Manager til at finde data på din målgruppe. De tilbyder nemlig også god indsigt i både dine fans (dem der har syntes godt om din side og bliver eksponeret for dit content på Facebook) og dine følgere (dem der faktisk følger din side). Du finder data'en på Facebook Business Manager --> Indblik --> Målgruppe.

Skærmbillede 2021-03-17 kl. 13.44.28-1

Facebooks målretningsfunktioner er legendariske! Platformen kan nemlig producere indsigt i deres to milliarder brugere. For marketingfolk betyder det, at du kan målrette mod næsten enhver - også på baggrund af underkategorier af kunder og endda de mest nicheprægede publikumsegmenter.

Både Facebook og Instagram er bestemt platforme, der favoriserer ultra-nicher. Det er her folk går hen for at finde deres små stammer.

Vil du målrette mod beskedne mødre fra Generation X med din bibelsk-inspirerede plan for fedtreduktion? No problem! Tjek denne kristne keto-gruppe på Facebook. De er temmelig aktive. Og ved du hvad? Jeg kan ikke ligefrem prale af, at jeg kendte til gruppen, før jeg skrev dette indlæg. Jeg tænkte, ”hvad er et godt eksempel på en nichegruppe? Ketoer. Nej, mindre. Kristne Ketoer”. Okay, det her er måske et ekstremt eksempel, men du vil blive overrasket over, hvor mange nichegrupper, der faktisk findes på Facebook og Instagram. 

 

Instagram

Hvis du har en business eller creator konto, kan du få adgang til Instagram-indsigt fra din smartphone. Denne indsigt er ikke tilgængelig, når du åbner platformen på din computer. En af de ting, jeg kan lide ved Instagram-indsigten, er den nuance, den tilbyder. Du finder disse data på Instagram --> Se professionelt kontrolpanel --> Se alle indblik --> Din målgruppe.

 

Design uden navn (50)

 

Den lille opsummering

Så der har du den - den perfekte demografiske oversigt! Den del af din målrettede marketingstrategi, der hjælper dig med at opbygge en kampagne, der resonerer med de mennesker, der FAKTISK KØBER fra dig.

Så for at opsummere - du behøver ikke at købe dyre attributionssporingsdata, som en person på dit team først skal til at lære at bruge (og bruge utallige timer på sammen med jeres software onboarding team og senere med deres tekniske supportteam). De fleste af de oplysninger, du har brug for, kan du finde i dashboards på platforme som Google Analytics, Facebook, Instagram osv. 

Når du har kigget ind i din data, kan du med fordel benytte vores købspersona template til at nedskrive og udspecificere din målgruppe endnu bedre, som du også kan bruge på tværs af hele din organisation. 

Download gratis købspersona template!

 

 

3.    Udvælg de rigtige influencere

Nu skulle du gerne have helt styr på din målgruppe, og du kan begynde at matche det op med influencernes demografi, så du kan finde de rette influencere til at promovere dit brand

I udvælgelsesprocessen skal du i højere grad kigge på, hvad det er for nogle følgere, influencerne har og i mindre grad på, hvordan influencerens feed ser ud. Det starter med følgerne, og det er vigtigt at kigge på, hvor følgerne er henne i deres liv i forhold til, hvorfor de har valgt at følge den pågældende influencer. Hvis man har en influencer, der f.eks. har børn og lever et ret normalt liv, kan man ofte regne med, at følgernes liv på en eller anden måde minder om influencerens, eller at det er et liv, som følgerne måske selv ønsker at opnå. Så det starter altså med et demografisk match mellem de to.

Det er desuden vigtigt, at man ikke udelukkende kigger på, hvor mange følgere influencerne har, men i stedet fokuserer på, hvor mange eksponeringer og rækkevidde, de har. Det plejer at være nogle gode parametre, der fortæller om, hvor stærk influencerens engagement egentlig er. Der er nemlig ingen sammenhæng imellem, hvor mange følgere man har som influencer, og hvor meget man kan sælge – det handler om, hvor langt de når ud. Der findes influencere med 10.000 følgere, der kan sælge meget, og der findes også influencere med 100.000 følgere, der slet ikke kan sælge. Derudover er det selvfølgelig også vigtigt at kigge på, hvor influencerne er fra, og hvilken aldersgruppe de hører under. Vi har lavet et whitepaper over vigtige datapunkter, du skal være opmærksom på, når du skal finde de rette influencere til dit brand.

 

New call-to-action

 

Det handler om at holde tungen lige i munden her. Men! Jeg har en god nyhed til dig! Du behøver ikke at bruge utallige timer på at gennemgå f.eks. alle danske influencere for at finde det perfekte match til dit brand. Det vil vi selvfølgelig ikke byde dig.  Der findes mange gode tools, du kan benytte til at få et nemt og hurtigt overblik over influencerens data, så du kan spare en masse tid. Vi giver dig herunder tre eksempler på gode tools til at finde de rette influencere baseret på data

 

4.    Hav styr på betalingsmodellen

Det næste skridt er, at du skal finde ud af, hvad du vil betale, og hvordan du vil betale influenceren. Her kan du f.eks. vælge at betale med produkter, betale up-front, køre den kommissionsbaserede model , eller du kan mixe de forskellige betalingsformer alt efter, hvilken influencer der er tale om. Her er det vigtigt, at der forhandles en eller anden deal, der giver mening i forhold til den økonomi, du har i virksomheden. Det er vigtigt, at virksomheden sætter det benhårdt efter deres dækningsbidrag og ikke tænker så meget på at skulle gøre sig attraktive over for influenceren. Det er nemlig langt hen ad vejen brandet og ikke indtjeningsmuligheden, der skal sælges til influenceren. Jeg vil herunder udspecificere og komme lidt ind på fordelene og ulemperne ved de forskellige betalingsmetoder, der benyttes i forbindelse med influencer marketing. 

 

Betaling i produkter

Nogle virksomheder har ikke likviditet til at betale et pengebeløb for, at influenceren promoverer deres brand. Derfor har de måske kun mulighed for at give produkter i betaling. Denne model benyttes især i forbindelse med samarbejder med micro-influencere. For de mindre kendte influencere kan det nemlig sagtens være attraktivt at modtage et produkt for at vise det på deres profil, men der er klart nogle ulemper ved udelukkende at benytte denne metode.

Én af ulemperne, ved at benytte produkter som betaling, kan være, at influencerne skal betale SKAT af produktet, de modtager. Så de kommer til at betale penge for at promovere dit produkt. Det kan godt afskrække nogle influencere fra at vælge den metode, hvorfor vi også anbefaler at supplere op med et pengebeløb af en form for at gøre det mere fair for influenceren. 

 

Upfront-betaling

De fleste bureauer og mange influencere kører med upfront-betalinger - enten udelukkende eller i et mix med andre betalingsformer. Upfront kan være en god måde, hvis du vil have nogle af de helt store influencere til at promovere dine produkter. De bliver hver dag kontaktet af mange potentielle samarbejdspartnere, så de kan tillade sig at sætte prisen højt. Nogle af de helt store tager op til 100.000 kr. for at anbefale dit produkt på de sociale medier. Det kan dermed også være en lidt usikker model at bruge, da du ofte ikke kan tracke den trafik og de salg, promoveringen medfører. Derfor kan du risikere at betale meget mere for promoveringen, end hvad du rent faktisk får ud af den omsætningsmæssigt. Du kommer altså nemt til at handle i blinde. Hvis du omvendt bare er ude efter en masse awareness til en start og ikke nødvendigvis direkte salg, så kan det være en fin metode at benytte. 

 

Affiliate

Affiliate, kommissionsbaseret, performancebaseret influencer marketing - kært barn har mange navne. Med denne model, får influenceren et unikt link, de skal benytte i deres promovering, så der kan trackes på alle klik og salg, der laves. I den forbindelse sættes der enten et fast beløb eller en procentdel, som influenceren bliver betalt, når de laver salg for din virksomhed. Det vil sige, at du f.eks. kan vælge at betale influenceren 15% af salget, og så kommer du kun til at betale de salg, der rent faktisk går igennem. Sejt ikke? På den måde kan du hele tiden holde styr på din ROI og være sikker på, at du ikke spilder penge på samarbejdet, hvilket bestemt må siges at være en af fordelene. En anden fordel er også, at influencerne (og virksomheden) har uanede indtjeningsmuligheder med denne form - jo mere de sælger, jo mere tjener de, hvilket er en stor motivationsfaktor i forhold til at få dem til at promovere mere end en enkelt gang. Og så er ALT baseret på data! Der er flere værktøjer, du kan bruge til at administrere din affiliate marketing. Eksempler kunne være Partner-ads eller Make Influence

 

Download gratis white paper med hemmelig influencer data!

 

Mix af betalingerne 

Til sidst er der selvfølgelig også mulighed for at mikse og kombinere de forskellige betalingsmetoder. Du kan f.eks. tilbyde influenceren et mindre startbeløb i form af en upfront-betaling og kombinere det med affiliate-modellen. På den måde er influenceren sikker på at få noget for sin indsats fra start + de kan tjene et ubegrænset beløb herefter. Med en kombination kan det også medvirke til, at du kan få større influencere på, end ved kun at betale ved bruge af affiliate.

 

Vil du opnå flere salg med influencer marketing? Opret en gratis konto i dag!

 

5.    Giv influenceren frie tøjler

Det er vigtigt, at du giver influenceren lov til at være kreativ. Så prøv at undgå at opsætte en masse krav for promoveringen. Det kan f.eks. være, at de skal slå content op på en bestemt måde, på et bestemt tidpunkt, eller at de skal skrive noget bestemt. Fordi på den måde tager du det kreative og innovative ud af influencerens medier, og det der egentlig virker i influencer marketing, det er, at influenceren med sit eget sprog og i sine egne settings får lov til at influere de følgere, hun/han har. Hvis du som virksomhed går ind og dikterer, hvordan influenceren skal gøre det, så lurer følgerne meget hurtigt, at det er reklame, fordi influenceren måske ikke agerer, som han/hun normalt gør. Det kan resultere i, at influenceren kommer til at virke meget mindre troværdig, og det kan i sidste ende komme til at påvirke dine salgstal. 

Så det er meget vigtigt, at du som virksomhed bakker tilbage og lader influenceren gøre sit. Selvfølgelig er det fint at lave nogle retningslinjer for, hvad de ikke må – f.eks. hvis der er noget bestemt, der kan risikere at skade dit brand. Men det bedste er, hvis du undgår at stille for mange krav.

Desuden skal du også have in mente, at influencerne ikke bare er reklamesøjler - de er mennesker. Ligesom alle andre almindelige mennesker, kan influenceren blive syg eller have en dårlig dag, hvilket kan komme i vejen for en promovering. Det er ikke ligesom Facebook, hvor du sætter en annonce til at køre, og så kan du regne med, at den kører. Selvfølgelig skal influencerne holde deres del af aftalen, men du skal også være forberedt på, at der kan opstå forhindringer, så de bliver nødt til at udskyde en promovering. Dette sker dog sjældent, da de fleste influencere er super professionelle og sørger for at planlægge og lave deres content i god tid. 

 

Vil du opnå flere salg med influencer marketing? Opret en gratis konto i dag!

 

Skærmbillede 2021-03-19 kl. 12.52.32

 

6.    Behandl dine influencere som unikke individer

For at holde på de gode influencere er det vigtigt at tilbyde noget unikt til dem og deres følgere. Det kan f.eks. være en unik rabatkode, eller at de får lov til at vise en ny kollektion frem før andre. På den måde giver du influenceren en ekstra belønning, hvilket kan resultere i et langt og mere givende samarbejde. 

Hvis du vælger at give dine influencere en rabatkode, så er der også langt større mulighed for, at følgerne vælger at købe produktet. Hvis du yderligere har valgt at benytte affiliate som betalingsmetode, så er rabatkoden især anvendelig, når i samarbejder med influencers, der har under 10.000 følgere. Disse influencers kan nemlig ikke bruge ”swipe-up” i deres story – hvilket er den nemmeste måde at dele et link – de har kun mulighed for at dele kampagne-linket i deres biografi på deres Instagram-profil. Men hvis I har lavet en rabatkode til jeres kampagne, kan disse influencere meget nemmere dele ved blot at nævne den i både deres tekster under billeder og i deres stories.  

Til sidst vil jeg lige understrege, hvor vigtigt det er at skabe en god relation til de influencere, du arbejder med. Jo bedre kommunikation der foregår mellem jer, jo større succes får begge parter. 

Vil du opnå flere salg med influencer marketing? Opret en gratis konto i dag!

Jeg håber, at du nu føler dig godt klædt på til at gå ud og få skabt nogle fede og relevante influencer-samarbejder! Hvis du er interesseret i at høre mere om influencer marketing, er du altid velkommen til at kontakte os. 

 

Emner:
Del dette post:
Skriv en kommentar
Tilmeld dig vores blog

Tilmeld dig vores blog og få en e-mail hver gang vi poster nye blogindlæg omhandlende influencers og influencer marketing.