Marketing mix i 2021: De 4 P’er (Guide) — Make Influence

Astrid Dam Schiøller
Mit navn er Astrid. Jeg er Cand.Public og opererer som Marketing Manager & Content Lead hos Make Influence.

Del dette:

Marketing mix er et framework for en virksomheds overordnede marketing-strategi.

Det er altså et sæt af retningslinjer for, hvordan du bør gribe din markedsføring an.
Ved at følge et framework sikrer du, at du ikke glemmer vigtige elementer i din marketing. Hvert element i din marketing-strategi skal nemlig være velovervejet og planlagt, for at den kan blive så effektiv som mulig. Sagt med andre ord, risikerer du at miste overblikket og dermed reducere performance på din markedsføring — og hvorfor så overhovedet bruge kræfter på at gøre det?

Derfor præsenterer vi dig her for frameworket marketing mix. På den måde vil du have viden om de mange forskellige områder, din marketing-strategi skal have fokus på - og surprise surprise, vi kommer selvfølgelig også ind på, hvordan influencer marketing kan passe ind i dit marketing mix.

 

Marketing mix i 2021

Marketing mix kommer i tre forskellige versioner: den originale, den udvidede og den forbrugerorienterede. 

De går også under navnene: 

  • De 4 P’er
  • De 7 P’er
  • De 4 C’er

 

De 4 P’er (the 4 P’s)

Marketing mix de 4 p'er

 

I den originale version af marketing mix er fokus på produkt, pris, placering og promotion/promovering. 

  • Produkt

Her er der tale om dit produkt eller den tjeneste, du udbyder. I marketing sammenhæng betyder det blandt andet, at du skal overveje, hvordan dit produkt kan opfylde et bestemt behov hos køberne. Dit produkt kan også være så nyskabende og innovativt, at det skaber et nyt behov hos forbrugerne. 

  • Pris

Dette er helt simpelt summen af penge, som forbrugerne betaler for at købe dit produkt. Du skal selvfølgelig nøje overveje, hvor meget du skal tage for dit produkt. Det skal være nok til at være profitabelt, men samtidig ikke så dyrt at potentielle kunder skræmmes væk. Dog er den menneskelige psyke nogle gange lidt forunderlig: I visse tilfælde vil en højere pris på et produkt være ensbetydende med større efterspørgsel. Sådan er det med de såkaldte “Veblen goods” — altså luksuriøse produkter som Rolls Royce og Louis Roederer’s Cristal champagne. 

  • Placering

Med placering skal du spørge dig selv: Hvor skal du sælge dit produkt? Skal det udelukkende være en webshop, fordi det er her, alle mennesker er? Eller skal du åbne en butik på en højt befærdet gågade? Placering inkluderer også overvejelser om, hvor dit lager skal placeres i forhold til optimal distribution af produktet.

  • Promotion/promovering

Ethvert succesfuldt produkt har haft en succesfuld promovering. Promovering inkluderer alle former for marketingaffiliate marketing, digital marketing og content marketing er eksempler på de vigtigste marketing-taktikker for et levedygtigt produkt. 



De 7 P’er (the 7 P’s)

 

Marketing mix

(Image: toolshero.com)

 

Modellen med de 4 P’er, som blev beskrevet ovenfor, er sidenhen blevet videreudviklet af Booms & Bitner.

Udover de 4 P’er, som du allerede har læst om, er der blevet tilføjet:

  • People

For at skabe en succesfuld virksomhed er du nødt til at have kompetente medarbejdere. Det gælder hele vejen rundt fra salgspersonen i butikken til den administrerende direktør på hovedkontoret. Arbejdsomme og kompetente mennesker er rygraden i succesfulde virksomheder. 

 

  • Processer

Der er forskellige processer i gang fra kundens bestilling af produktet til modtagelsen af varen. En del af din marketing-strategi bør derfor også fokusere på, hvordan kunden får overleveret sit produkt. Er der tale om en fysisk butik, kan du overveje at tilbyde gaveindpakning eller lignende services. Har du en webshop, er det naturligvis et spørgsmål om, hvor hurtigt du kan levere varen. 

 

  • Physical evidence

Det 7. P er physical evidence, som egentlig betyder den fysiske vare eller tjeneste, din kunde modtager. For en frisørsalon vil det være den nye hårstil, mens det for et forsikringsselskab vil være en række juridiske dokumenter. Det inkluderer dog også de fysiske rammer, hvor kunden modtager produktet eller servicen. Hos frisørsalonen vil flot og indbydende interiør fx være med til at løfte helhedsfornemmelsen for kunden. Dermed bliver det mere sandsynligt, at kunden kommer igen en anden gang.

 

De 4 C’er (the 4 C’s)

De 4 p'er

(Image: iEduNote.com)

 

Hvor de 4 og 7 P’er fokuserer på produkt, forsøger de 4 C’er at fokusere på forbrugeren (consumer). 

  • Customer

Brug tid og energi på at forstå forbrugernes behov i din specifikke målgruppe. Det er trods alt dem, du gerne vil sælge til. 

  • Cost

Dette punkt minder meget om “pris” under de 4/7 P’er. Men derfor bliver det ikke mindre vigtigt. I en forbruger-orienteret sammenhæng må du spørge dig selv: Hvor meget må mit produkt koste, før kunder vælger andre alternativer?

  • Convenience

Ofte er forbrugere mere interesserede i at få en belejlig service, end de er i at spare et par hundrede kroner. Hvis du fx sælger hårde hvidevarer til landets laveste pris, men ikke tilbyder levering, vil mange kunder vælge andre alternativer, hvor produkterne leveres til døren. 

  • Communication

Promotion/promovering kan anses som anmassende manipulation af kunden. Herimod vil ærlig kommunikation mellem virksomhed og kunde i højere grad skabe grundlag for salg samt kundetilfredshed.

 

Del dette post:
Skriv en kommentar
TILMED DIG VORES BLOG

Tilmeld dig vores blog og få en e-mail hver gang viposter nye blogindlæg omhandlende influencers og influencer marketing.