Guide til Instagram Reels 2021

Astrid Dam Schiøller
Mit navn er Astrid. Jeg er Cand.Public og opererer som Marketing Manager & Content Lead hos Make Influence.

Del dette:

Instagram Reels er en ny måde at optage 15-30 sekunders videoklip med lyd/musik, som mange influencers også benytter. 

Hvis du er en hyppig bruger af Instagram, har du ikke kunnet undgå at lægge mærke til den nye funktion. Reels er nemlig placeret i midten af navigationsbaren i bunden af appen. 


Instagram Reels

Selve konceptet minder meget om TikTok. Også den bagvedliggende algoritme synes at minde meget om TikToks. 

Men hvordan laver man et godt Instagram Reel, der skaber højt engagement?

Og hvordan kan du anvende den nye funktion til egen fordel i din marketing-strategi?

Det kommer vi rundt om i dette blogindlæg, hvor du får viden om:

  • Hvad er Instagram Reels?
  • Sådan laver du Instagram Reels
  • 3 eksempler på professionel brug af Instagram Reels

 

Hvad er Instagram Reels?

Instagram Reels er små videoklip af 15-30 sekunders varighed. De kaldes også filmruller på dansk.

Der kan tilføjes underlægningsmusik, og konceptet minder utrolig meget om formatet fra den populære app TikTok. 

Du kan dermed skabe sjovt og engagerende indhold på Instagram — helt i tråd med den “TikTok-trend”, der fanger folks opmærksomhed på sociale medier for tiden.

På Instagrams @creators konto er det blevet forklaret, at filmruller er en ny måde at skabe kreativt og sjovt content på. 

Igennem Reels-knappen på navigationsbaren kommer du ind i et univers fyldt med filmruller. Målet er at give kreative content creators muligheden for at nå ud til nye, større og globale målgrupper gennem de små videoklip. 

Så hvis du er interesseret i at nå ud til et bredere publikum med dit content, skal du helt sikkert overveje filmruller.


Sådan laver du et Instagram Reel

Du kan enten vælge at optage en ny video til filmruller gennem Instagram direkte, eller uploade et videoklip du allerede har liggende på telefonen. 

Når du har bestemt dig for dit videoklip, vil der være en lang række muligheder for redigering. 



Instagram Reels


Du kan tilføje en masse interessante og kreative effekter, så din filmrulle skiller sig ud fra mængden. Dermed får du chancen for at tiltrække brugernes opmærksomhed.

Der er også muligheden for at tilføje lyd — her kan du også lade dig inspirere af andre filmrullers musik. 


Instagram Reels


Når du ser en filmrulle, vil der være oplysninger om, hvilken lydfil der er blevet brugt til videoklippet. Hvis du trykker her, vil du blive præsenteret for andre filmruller, der bruger samme lydfil. 

Her vil du også have muligheden for at trykke “Brug lyd” — så indlejrer Instagram lydfilen i din næste filmrulle!

 

Instagram Reels


Når du har bestemt dig for videoklip, effekter, musik og alle de andre redigeringsmuligheder, er din filmrulle klar til action! 

Husk at tilføje relevante hashtags for at nå ud til et større og relevant publikum for dit content. 


3 eksempler på professionel brug af Instagram Reels

 

1. Sephora France

Hvem behøver overhovedet Final Cut Pro og timevis af redigeringstid for at lave professionelle videoer, der engagerer målgruppen?

Sephora France er et glimrende eksempel på en virksomhed, der forstår at udnytte Instagram Reels til dets fulde potentiale. 

De laver simple og sjove filmruller, der tiltrækker engagement fra over 100.000 af brugere. Altså per klip. 

Instagram Reels


2. Chipotle 

Chipotle har eksempelvis anvendt Reels til at lave spændende how-to-guides.

I denne filmrulle viser de, hvordan man kan lave en flot og indbydende avocado-rose.

Educational content fungerer altid rigtig godt på sociale medier. 

På den ene side tilbyder du brugerne noget konkret, de selv kan få gavn af i deres eget liv. 

Og på den anden side fremhæver du dine særlige kompetencer inden for feltet. Du kan dermed opnå højere troværdighed og autoritet over for din målgruppe, som er helt essentielt i en succesfuld marketing-strategi

 

Instagram Reels

 

3. Eksempel på influencers brug af Reels — @albertelund_

Her er et fremragende eksempel på en populær fashion-influencers brug af Instagram Reels.

Den danske influencer Alberte Lund fremviser her 5 forskellige outfits til sangen “Elastic” af Joey Purp.

Idéen er, at man fremviser et outfit i bedste catwalk-stil og afslutter med et hop — herefter kommer det næste outfit ind i billedet indledt med endnu et hop. 

På den måde føles klippene meget sammenhængende. 

Formatet med forskellige outfits blev populært gennem TikTok og har nu også bredt sig til Instagram Reels.

Alberte Lund har desuden spurgt sine følgere, hvilket nummer outfit de synes bedst om — en genial måde at engagere sine følgere på!

 

Instagram Reels

 

 

Del dette post:
Skriv en kommentar
Tilmeld dig vores blog

Tilmeld dig vores blog og få en e-mail hver gang vi poster nye blogindlæg omhandlende influencers og influencer marketing.