Hvordan og hvornår modtager jeg produkter?

Rasmus Bruus Larsen
Mit navn er Rasmus. Jeg er founder og CMO i Make Influence.

Del dette:

Når du er kommet i gang på vores platform og har kigget på de forskellige kampagner, du kan tilmelde dig, vil du se, at virksomhederne ofte tilbyder dig et produkt i forbindelse med den promovering, du skal lave for dem. Det giver rigtig god mening at anvende/teste det givne produkt, du skal promovere, for på den måde at få mere kendskab til det. Når du har prøvet et produkt selv, vil du også bedre kunne finde alle de fordele og ting ved produktet, som du især syntes er fede, og på den måde sælge produktet på en mere personlig måde. Ydermere er det nemmere for dig at tage gode og personlige billeder, når du har produktet. 

Hvorvidt du får et produkt fra virksomheden i forbindelse med en promovering, er op til virksomheden, og det vil oftest fremgå i kampagneteksten, om du kan modtage et produkt i forbindelse med promoveringen eller ej. Nogle virksomheder vælger også, at det først er, når kampagnen har kørt lidt tid, at de udbyder produkter – eller at det kun er til et bestemt antal influencers. Alt dette vil fremgå i kampagnens beskrivelsen, og ellers kan du altid skrive til virksomheden, når du er tilmeldt en kampagne, hvis du har spørgsmål. 

 

Du skal selv tage initiativ

Uanset hvordan, er det op til dig som influencer selv at tage initiativ til at modtage produkter fra en virksomhed i forbindelse med en kampagne. Der bliver aldrig sendt produkter afsted til dig uden foregående kontakt med virksomheden. 

Når du er tilmeldt en kampagne, der indeholder muligheden for at få tilsendt et produkt, skal du tage kontakt til virksomheden for at aftale nærmere. Du er først tilmeldt en kampagne, når både du og virksomheden har sagt god for det. Du kan se de kampagner, du er tilmeldt, når du er logget ind, i din menu i venstre side under ”Kampagner” og ”Tilmeldte”. Her kan du ligeledes se, hvis du er blevet inviteret til nogle kampagner under ”Invitationer” eller afvist til nogle kampagner, du har ansøgt om at være tilmeldt - under ”Afvisninger”. 

Skærmbillede 2020-12-11 kl. 13.27.50

Du tager kontakt til virksomheden gennem vores platform, når du er logget ind.  

Når du er logget ind, tilgår du menuen i venstre øverste hjørne og trykker derefter på ”beskeder”.  

 

Skærmbillede 2020-12-11 kl. 13.29.32

 

Så kan du i søgefeltet i venstre hjørne søge den virksomhed frem, som du ønsker at skrive til. Du er først tilmeldt en kampagne, når du har ansøgt og er blevet godkendt, eller er blevet inviteret og har accepteret. 

Nu har du mulighed for at skrive til virksomheden og aftale nærmere. Det kan være med valg af produkt eller levering af produktet, eller hvis I i fællesskab skal beslutte, hvilket produkt/produkter du skal have. Hvorvidt du har mulighed for at tilpasse produktet eller selv have indflydelse på det, er op til virksomheden, og deres retningslinjer for det skal selvfølgeligt respekteres. 

Hvis du selv får indflydelse på, hvilket produkt du skal have tilsendt, vil virksomheden typisk have nogle opstillede retningslinjer – dette er for at imødekomme deres kampagne bedst muligt, og de vil typisk vide, hvad der f.eks. sælger bedst eller lignende. Som influencer er det selvfølgelig også vigtigt, at du tilkendegiver din mening, hvis du har indflydelse på produktvalget, for jo gladere du er for dit modtagne produkt, jo nemmere er det for dig at lave en god promovering af det.  

 

Vi opmuntrer til, at du husker på: 

  • Virksomhederne har ofte travlt, og svarer så hurtigt de kan.
  • Et samarbejde skal være en win-win. 
  • Husk den gode tone i kommunikationen med virksomhederne. 

Så hvis du ikke allerede er tilmeldt en kampagne, er det bare med at komme i gang!

Emner:
Del dette post:
Skriv en kommentar
TILMED DIG VORES BLOG

Tilmeld dig vores blog og få en e-mail hver gang viposter nye blogindlæg omhandlende influencers og influencer marketing.