Log In
Kom i gang

Sådan får du mest muligt ud af din promovering på Instagram

Astrid Dam Schiøller
Mit navn er Astrid. Jeg er Cand.Public og opererer som Marketing Manager & Content Lead hos Make Influence.

Del dette:

Som influencer står du ofte over for at skulle promovere et produkt på f.eks. din Instagram. I de fleste tilfælde er målet at skabe salg for et brand, og i den forbindelse er det vigtigt at have nogle forskellige ting in mente, hvis du skal opnå succes med din promovering. I dette blogindlæg vil jeg give dig et godt indblik i best practices, når du skal lave en killer-promovering. 
 

Er produktet interessant for din målgruppe? 

Det første, der er essentielt at overveje, inden du overhovedet går i gang med din promovering, er, om produktet overhovedet er relevant for din målgruppe. Det er derfor vigtigt, at du på forhånd har sat dig godt og grundigt ind i dine følgere og deres interesser. En god hovedregel er dog, at hvis de følger dig, så er der stor sandsynlighed for, at de har i hvert fald nogle af de samme interesser som dig. Hvis du altid har givet udtryk for, at du har en stor passion for at spille tennis, men pludselig begynder at reklamere for hockystave, så vil din troværdighed muligvis tage et nøk nedad, og dine følgere vil tænke “stop en halv”. Så sørg for kun at promovere produkter, du kan identificere dig selv med og kan stå inde for, så skal dine følgere nok have en vis interesse for produktet også. Samtidigt vil et metric som CPA meget konkret og direkte vise dig, hvor mange penge du har investeret i en kampagne, og hvor mange penge det har sikret dig. CPA er et metrics, der kan bruges i mange henseender. Ejendomsmæglere benytter eksempelvis især CPA’er til køb og salg af boliger, hvor CPA dertil angiver prisen på en booking til et åbent hus konverteret gennem en annonce.  

 

Promovering på Instagram


Hvor meget content bør du lave? 

Det er vidt forskelligt, hvor meget content det er nødvendigt at smide ud, når du skal promovere et produkt. Vi har dog opsat et krav hos os, som hedder minimum 3 stk. content i form af story og/eller opslag, når du har modtaget et produkt fra en virksomhed. Èn ting er, at når du har indgået i et samarbejde med en virksomhed og modtaget produkter, så er der nogle visse forventninger fra virksomhedens side af, om at du selvfølgelig gør en dyd ud af at vise produktet frem så meget som muligt. En anden ting er, at når du arbejder med performancebaseret influencer marketing, skal du huske, at jo mere du promoverer, jo større chance er der for at lave salg og tjene penge. Du har rig mulighed for at ramme potentielle købere flere gange i løbet af en periode og på den måde opnå en bedre konvertering, så der er ingen grund til at hvile på laurbærrene.  

 

Influencer webinar

 

Hvad bør din promovering indeholde? 

Godt content er relativt. Vi er klar over og respekterer fuldt ud, at hver influencer promoverer på hver dages måde. Det er også derfor, at vi altid fortæller vores brands, at de bør give influencerne deres kreative frihed. På den måde mener vi, at der bliver skabt det bedste og mest troværdige content.  

Hvis vi alligevel skal give et par gode råd til, hvad der er en god idé at fokusere på i din promovering, så kommer der lidt punkter her:  

  • Vis produktet frem i din story eller i dit opslag. 
  • Afprøv produktet for dine følgere i din story/dit opslag, så dine følgere kan få din reaktion. Prøv tøjet på, smør cremen i ansigtet, smag produktet osv., det virker meget mere troværdigt, når du rent faktisk afprøver produktet og kommer med din holdning. Hvilket også fører til næste punkt.  
  • Vær ærlig i din promovering. Hvis du synes, at proteinbaren med banan og chokolade smager bedre end den med hasselnødder og karamel, så skal du ikke være bleg for at fortælle det. Det gør igen kun din promovering endnu mere troværdig.  
  • Brug virksomhedens USP’er (unique selling points). Virksomhederne har ofte opstillet nogle USP’er, som du med fordel kan benytte i din promovering til at sælge mere. Det kan f.eks. være, at produktet er vegansk, uden tilsætningsstoffer, eller at de har fri levering.  
  • Hvis du har modtaget en rabatkode fra virksomheden, så er det selvfølgelig også en fordel at nævne den. Rabatkoder fører stort set altid til flere salg.  
  • Til sidst er det selvfølgelig MEGET vigtigt, at du altid gør opmærksom på det, hvis dine stories/opslag indeholder reklame. Det kan ikke understreges nok, da forbrugerombudsmanden er meget opmærksom på dette - og det kan i sidste ende resultere i en stor og ærgerlig bøde, hvis du glemmer det.  
     
    Læs mere om reglerne for promovering og reklame på Instagram her.

Hvornår er det en god idé at promovere? 

Vi har data fra mere end 350 brand og 1200 influencere, som vi har lavet en stor analyse af. Her er vi kommet frem til, at den bedste dag at promovere på er søndag . De fleste butikker har alligevel lukket, og søndag bruges måske ofte på langs, hvorfor det er oplagt at bruge dagen på lidt internetshopping. Dog er hverdagsaftenerne, efter folk har fået fri fra arbejde, faktisk også gode at promovere på, så du behøver ikke kun at holde dig til søndag. Hvis vi ser på tidspunkter på dagen, så er det bedst at promovere omkring kl. 10.30 om formiddagen og kl. 19.30 om aftenen.  

 

Til sidst er det værd at nævne lønningsdag. Op til, på og kort efter lønningsdag er det en rigtig god idé at give den gas med din promovering. Folk har lige fået løn på kontoen og er klar til at spytte nogle mønter i diverse produkter, de bliver eksponeret for. Endnu en gode er, at hvis du er influencer hos Make Influence, så har vi en cookie-tid på 30 dage. Det vil sige, at hvis en følger har benyttet "swipe up" på din story for 19 dage siden, men først køber produktet i dag, så vinder du stadigvæk salget og får den indtjening, du fortjener.  

Jeg håber, at du nu har en lidt bedre idé om, hvordan du kan promovere på Instagram eller optimere din promovering. Hvis du har spørgsmål, så er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.  

Del dette post:
Skriv en kommentar
Tilmeld dig vores blog

Tilmeld dig vores blog og få en e-mail hver gang vi poster nye blogindlæg omhandlende influencers og influencer marketing.