Sådan kommer du i gang med at promovere en kampagne.

Rasmus Bruus Larsen
Mit navn er Rasmus. Jeg er founder og CMO i Make Influence.

Del dette:

Hvis du er oprettet på platformen og er tilmeldt den første kampagne, er det nu tid til at komme i gang med at promovere. Hele meningen med Make Influence er salg, så derfor vil jeg i denne guide hjælpe dig i gang med, hvordan du finder dine links, du skal promovere, og til sidst i artiklen vil jeg forklare, hvordan du får mest muligt ud af din promovering på Instagram.

Så læs med her, hvis du vil blive lidt klogere på, hvordan influencer marketing fungerer i praksis.

 

Hvordan finder jeg mine link, som jeg skal promovere?

Når du er på dit dashboard, finder du til højre i menuen "dine kampagner". Klik på denne. Herunder er der et felt, der hedder "tilmeldte".

Så skulle du meget gerne lande på noget, der ser ud som billedet herunder.

 

Promovering på Instagram

 

Hvis du er tilmeldt en kampagne, vil du kunne finde den her. Klik på den kampagne, du gerne vil promovere.

Herefter klikker du på "promover kampagne" øverst i højre hjørne.

Hos Make influence kan virksomheder vælge links på 2 måder. De kan enten give influenceren et specifikt link til en kategori eller et produkt, de vil have promoveret, eller de kan tillade det, der hedder deep linking. Sidstnævnte kommer vi lige tilbage til senere. Hvis en virksomhed har valgt et specifikt produkt eller en specifik kategori, de gerne vil have promoveret, vil det være det angivede link, du skal benytte. Du skal sætte linket ind på linjen, og så trykke på "fortsæt". Vi genererer herefter et link, som du skal benytte til din promovering. Så du kopierer bare det genererede link og sætter det ind i din story eller din bio på Instagram. Se et eksempel herunder.

 

Promovering på Instagram

 

Hvad er deep linking, og hvordan bruger jeg det?

Deep linking gør det muligt for dig som influencer at lave dine egne links ud fra virksomhedens hjemmeside. Det kræver dog at virksomheden tillader dette på kampagnen.

Boksen "Lav dit eget produkt link" vil vises i kampagnen, hvis virksomheden tillader det på kampagnen. Måden det fungerer på er således:

  1. Du finder et produkt eller en kategori på virksomhedens hjemmeside, som du gerne vil promovere.
  2. Kopier linket fra virksomhedens side.
  3. Sæt linket ind på linjen.
  4. Klik på "fortsæt".
  5. Kopier linket og sæt det ind i din story eller bio på Instagram.

 

Hvordan sælger jeg mest som influencer på Instagram?

At sælge på instagram kan nogle gange være lidt vanskeligt, men det er bestemt ikke umuligt. Vi har set influencers tjene op mod 100.000 kr. om måneden, efter de har knækket koden til, hvordan de sælger bedst til deres målgruppe. Hvilket leder mig hen til et af de vigtigste punkter, når man snakker om influencer-samarbejder. Alt for tit går snakken på antal følgere og i mindre grad på, hvilken slags følgere man egentlig har. En af de vigtigste ting som influencer er at have helt styr på, hvem der er ens målgruppe. Når man har fundet ud af det, kan man efterfølgende finde de kampanger, der ville passe godt til den målgruppe. Med andre ord skal man nogle gange glemme lidt, hvad man selv bedst kan lide og tænke lidt mere på, hvad ens følgere ville kunne lide. Så den første øvelse for enhver influencer, der gerne vil have sucess, er at få defineret sin målgruppe.

Hos Make Influence har vi f.eks. et værktøj inde under din kanal, hvor du kan se demografien på dine følgere. Dette er et rigtig godt sted at starte, når man skal finde ud af, hvilken slags produkter man skal vise sine følgere.

Selvom jeg skriver, at det ikke altid er nødvendigt at have mange tusinde følgere for at få success, er der alligvel nogle kæmpe fordele ved at have over 10.000 følgere. Alle profiler under 10.000 følgere kan nemlig kun vise link ét sted på Instagram, og det er i deres bio. Dette sætter nogle begrænsninger for, hvor mange klik man kan drive til den virksomhed, man samarbejder med. Derfor vil man som en Influencer med under 10.000 følgere bruge meget mere tid på at finde måder, hvorpå man kan få ens følgere til at hoppe ind og klikke på ens bio-link.

På grund af denne begrænsing hos Instagram bør det også være alle Influenceres mål at nå op på 10.000 ægte følgere. Herefter vil man nemlig opleve, at man kan skabe hurtigere og større værdi for virksomhederne og derfor også selv tjene bedre på det. Virksomhederne vil også meget sjældent sende produkter til influncers med under 10.000 følgere, da udgiften tit er for stor ift., hvilken værdi der kommer retur.

 

Vi vil i senere i andre blog posts komme nærmere ind på salgsstrategier, som Influencers med over 10.000 følgere kan benytte.

så følg med her på bloggen, når vi guider jer mod en bedre indtjening.

Emner:
Del dette post:
Skriv en kommentar
TILMED DIG VORES BLOG

Tilmeld dig vores blog og få en e-mail hver gang viposter nye blogindlæg omhandlende influencers og influencer marketing.