Guide
Influencer Selection
Brands
Den rigtige influencer er den, hvis følgere ligner din faktiske kunde — ikke den med flest followers. Vurder målgruppematch, geografi, indholdskvalitet, ægte engagement og kategorirelevans først, og lad følgertallet være det sidste du kigger på frem for det første.
.png)
Mere af en kampagnes resultat er afgjort før den går i luften end undervejs. Du kan forbedre en brief, stramme en call to action og fikse en landingsside — men du kan ikke reparere, at du valgte influencere, hvis følgere ikke vil have dit produkt.
Den hårdeste fejl er at bruge følgertal som primært filter. Det er det svageste signal, der findes, og det letteste at pumpe op.
Før du åbner en eneste profil: skriv ned hvem du vil ramme. Ikke en aldersgruppe — et menneske.
"Kvinder 25–45" er ubrugeligt. "Folk der allerede bruger penge på hudpleje, læser ingredienslister og er trætte af at deres nuværende rutine ikke virker på voksenakne" er brugbart, fordi du kan genkende den målgruppe, når du ser den.
Interesserer influencerens følgere sig allerede for din kategori? En bred livsstilsprofil når flere mennesker og konverterer færre af dem end en dedikeret hudplejeprofil.
Det mest oversete filter — og det der stille slår kampagner ihjel. En profil kan se perfekt ud og have 70 % af sine følgere i lande, du ikke sender til. Sælger du i Danmark, skal følgerne være danske. Bed altid om målgruppedata på lokation, før du aftaler noget.
Du køber ikke kun rækkevidde — du overlader til nogen at repræsentere dit produkt. Spørg dig selv, om du ville være tilfreds med at køre personens eksisterende indhold som din egen annonce.
Læs kommentarerne, ikke antallet. Ægte engagement har kontekst: spørgsmål, konkrete reaktioner, folk der tagger hinanden af en grund. Se Sådan spotter du fake følgere.
Har profilen reklameret før, og hvordan læste det? En der promoverer noget nyt hver uge, har trænet sine følgere i at scrolle forbi reklamer. En der er selektiv, har tillid der er penge værd.
Svartid, hvilke spørgsmål der stilles, om briefen bliver læst. Det forudsiger, om samarbejdet overhovedet bliver til noget til tiden.
Giv hver kandidat 1–5 på målgruppematch, geografi, indholdskvalitet og ægte engagement. Vægt dem ikke ens — målgruppe og geografi er adgangskrav, ikke point. En kandidat med 2 på geografi er ude uanset resten.
De fleste starter for højt oppe, får en skæv pris pr. konvertering og konkluderer, at kanalen ikke virker. Start i mikro-laget med flere profiler: bedre data for færre penge.
Læg aldrig et stort budget bag en influencer, du aldrig har arbejdet med. Kør et første samarbejde med afgrænset omfang og trackede links, se resultatet, og beslut derefter.
Målet med kampagne ét er en kvalificeret liste til kampagne to.
At vurdere seks profiler manuelt er fint. At vurdere tres er det ikke — og det er der, brands falder tilbage på følgertal, fordi det er det eneste tal, der ligger lige for.
I Make Influence ligger målgruppedata inklusive lokation og engagement på profilen sammen med tidligere kampagneresultater, så filtrene ovenfor kan bruges, mens du bygger listen. Når en influencer først har kørt en kampagne for dig, er hendes faktiske klik- og salgshistorik det stærkeste udvælgelseskriterium, du har.
Nok til at se spredning — typisk 8–15. To profiler giver anekdoter, ikke data.
Ofte til direkte salg. Ikke altid til kendskab. Match størrelsen til formålet.
Tidligere resultater hos dig. Alt andet er en erstatning for det.
Make Influence
Find influencere med rigtige målgruppedata, styr samarbejderne ét sted, og se klik og salg pr. influencer mens kampagnen kører.
Book en demoOpret kontoMake Influence
Søg på kampagner fra brands, der leder efter influencere lige nu, følg dine egne klik og salg, og få udbetalt uden at rykke for fakturaer.
Opret influencerprofilFlere guides til influencereMake Influence
Briefing, aftalte vilkår, tracking-links og resultater ligger samlet — så brand og influencer ser de samme tal.
Sådan virker detSe hele Academy