Hvornår bliver en eksklusiv ambassadøraftale reelt et ansættelsesforhold efter dansk ret?

Kan en ambassadøraftale i praksis blive et ansættelsesforhold?

Ja — hvis en eksklusiv ambassadøraftale i praksis fungerer som et tjenesteforhold, kan den blive omfattet af funktionærloven, uanset hvad parterne selv kalder samarbejdet i kontrakten. Funktionærloven stiller to objektive betingelser: arbejdet skal i gennemsnit udgøre mere end 8 timer om ugen, og ambassadøren skal være undergivet brandets instruktioner som i et egentligt tjenesteforhold. Ingen enkelt faktor afgør det alene — det er den samlede grad af kontrol, eksklusivitet og fast aflønning, der afgør, om aftalen reelt er blevet et ansættelsesforhold med de konsekvenser, det medfører for brandet.

Hvad kræver funktionærloven for overhovedet at gælde?

Funktionærloven (lovbekendtgørelse nr. 1002 af 24. august 2017) gælder ikke for enhver, der udfører arbejde mod betaling. Lovens § 1 stiller to betingelser, der begge skal være opfyldt, før nogen er omfattet som "funktionær":

• Arbejdets art. Arbejdet skal bestå i køb eller salg, kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition; teknisk eller klinisk bistand af ikke-håndværks- eller fabriksmæssig art; eller ledelse af eller tilsyn med andres arbejde på arbejdsgiverens vegne — eller en kombination, hvor disse opgavetyper udgør den overvejende del af arbejdet.
• Timetal og underordning. Personen skal være beskæftiget i gennemsnit mere end 8 timer om ugen og indtage en tjenstlig stilling, hvor vedkommende er undergivet arbejdsgiverens instruktioner.

Loven er ufravigelig til ugunst for funktionæren, jf. § 21 ("de i denne lov indeholdte bestemmelser kan ikke ved aftale mellem parterne fraviges til ugunst for funktionæren") — parterne kan altså ikke aftale sig ud af den ved simpelthen at kalde forholdet noget andet. Det er de faktiske forhold, ikke aftalens overskrift, der afgør, om loven finder anvendelse.

Passer en ambassadørs arbejde ind i funktionærlovens kategorier?

Det er langt fra givet. Funktionærlovens § 1 er skrevet til handels- og kontorarbejde, teknisk/klinisk bistand og ledelses-/tilsynsopgaver — ikke til indholdsproduktion på sociale medier. En ambassadør, der primært laver opslag, billeder og videoer, passer ikke oplagt ind i nogen af de tre kategorier. Der findes, så vidt denne research har kunnet finde, ingen offentliggjort dansk retspraksis, der specifikt tager stilling til, om en influencer- eller ambassadøraftale er omfattet af funktionærloven — spørgsmålet er reelt uafprøvet.

Der er dog to situationer, hvor kategorierne kan komme i spil mere direkte:

• Salgsdrevne ambassadøraftaler. En ambassadør, der aktivt sælger på brandets vegne — for eksempel ved at drive trafik til en butik, demonstrere produkter ved events eller indgå aftaler på brandets vegne — ligger tættere på "køb eller salg" end en, der blot poster indhold.
• Ambassadører med tilsynsopgaver. Hvis en ambassadør får en koordinerende rolle over for andre ambassadører eller creators i et program, kan det nærme sig "ledelse af eller tilsyn med andres arbejde på arbejdsgiverens vegne".

For de fleste rene indholds-ambassadører er det derfor snarere det andet kriterium — underordning og kontrol — der er det reelle risikopunkt, uanset om arbejdets art formelt passer ind i lovens kategorier.

Kontrol og underordning — det, der reelt afgør sagen

Ud over funktionærloven bruger danske domstole et bredere, ikke-lovfæstet arbejdsretligt lønmodtagerbegreb til at vurdere, om et forhold reelt er en ansættelse. Det er ikke defineret ét sted i loven, men fortolkes ud fra formålet med den konkrete regel, det skal afgøre. De faktorer, domstolene typisk lægger vægt på, er:

Ingen enkelt faktor er alene afgørende — det er en samlet vurdering af de faktiske forhold, ikke af, hvad kontrakten kalder aftalen. Det er den samme grundtanke, som ligger bag EU's platformsarbejdsdirektiv, der bruger en lignende liste af kontrolindikatorer til at afgøre, om en digital arbejdsplatform reelt organiserer arbejde — se EU's platformsarbejdsdirektiv: kan det gælde for creators på en influencer-marketplace? for den beslægtede, men juridisk adskilte, EU-vurdering.

To forskellige spørgsmål: skatteretlig og arbejdsretlig klassifikation

Det er let at sammenblande dette spørgsmål med, hvordan en influencers indkomst beskattes — men de to vurderinger er juridisk adskilte, træffes af forskellige myndigheder, og kan i princippet føre til forskellige resultater for samme aftale. Skattestyrelsens egen tredeling (lønmodtager, honorarmodtager, selvstændig erhvervsdrivende) afgør, hvordan indkomsten beskattes, mens funktionærloven og det arbejdsretlige lønmodtagerbegreb afgør, om ambassadøren har krav på opsigelsesvarsel, sygeløn og de øvrige rettigheder, en ansat har. Se lønmodtager eller selvstændig: sådan klassificerer Danmark en influencers indkomst for den skatteretlige test og dens egne kriterier — de overlapper med, men er ikke identiske med, kriterierne ovenfor.

Hvad sker der, hvis aftalen bliver omklassificeret?

Bliver en ambassadøraftale først anset for et tjenesteforhold omfattet af funktionærloven, følger en række rettigheder automatisk med — uanset om brandet havde til hensigt at give dem:

For de fleste ambassadøraftaler, der løber 6-24 måneder, er det især opsigelsesvarslet og sygelønnen, der bliver relevante i praksis — fratrædelsesgodtgørelsens 12-årsgrænse rammer sjældent en ambassadørdeal, men det ændrer ikke ved, at de øvrige rettigheder gælder fra aftalens start, hvis kriterierne i øvrigt er opfyldt.

Beslutningsramme

• HVIS aftalen er tidsbegrænset, ikke-eksklusiv, honoreres pr. leverance eller kommission, og ambassadøren selv bestemmer, hvornår og hvordan indholdet produceres SÅ ligner aftalen strukturelt en selvstændig erhvervsaftale, og risikoen for omklassificering er lav.
• HVIS aftalen er langvarig og eksklusiv, betales med et fast månedligt honorar uafhængigt af leverance, og brandet fastsætter en detaljeret indholdskalender og kræver løbende tilgængelighed SÅ stiger risikoen for, at forholdet reelt ligner et tjenesteforhold.
• HVIS ambassadøren i gennemsnit bruger mere end 8 timer om ugen på arbejdet for brandet, og er underlagt konkrete instrukser om udførelsen SÅ kan funktionærlovens objektive betingelser være opfyldt, uanset hvad kontrakten kalder forholdet.
• HVIS I er i tvivl om en konkret, langvarig eller eksklusiv aftale SÅ få en advokat til at vurdere den, før den underskrives — det er markant billigere end en tvist efter aftalens indgåelse.

Sådan reducerer brands risikoen i praksis

• Undgå faste, ugentlige tidskrav. Aftal deadlines og deliverables frem for konkrete arbejdstidspunkter, ambassadøren skal være til rådighed i.
• Lad ambassadøren styre eget indhold inden for rammer — brandretningslinjer er noget andet end konkrete instrukser om udførelsen af hvert enkelt opslag.
• Vær forsigtig med bred eksklusivitet. Jo bredere og mere langvarig eksklusiviteten er, jo mere ligner forholdet en ansættelse — se eksklusivitetsklausuler i influencer-kontrakter for, hvordan eksklusivitet normalt afgrænses og prissættes.
• Betal helt eller delvist pr. leverance eller kommission fremfor et rent fast honorar, hvor det giver mening for programmet.
• Undgå at stille udstyr, kontorplads eller lignende til rådighed — det er en klassisk indikator for et tjenesteforhold.
• Skriv aftalen tydeligt som en erhvervsmæssig aftale mellem to selvstændige parter — kontraktens ordlyd afgør ikke sagen alene, men er stadig relevant, når de faktiske forhold i øvrigt er blandede.

Regneeksempel (hypotetisk)

Tallene og scenariet nedenfor er opdigtede til illustration og beskriver ikke en konkret Make Influence-kunde eller en faktisk juridisk vurdering.

Et brand indgår en 18 måneders eksklusiv ambassadøraftale med en creator. Aftalen giver et fast honorar på 8.000 kr./måned uafhængigt af performance, forbyder samarbejde med konkurrerende brands i hele perioden, og kræver, at ambassadøren følger en ugentlig indholdskalender fastsat af brandets marketingteam samt er til rådighed til to events om måneden med kort varsel — samlet omkring 10 timer om ugen i gennemsnit.

Holdt op mod tabellen ovenfor rammer denne aftale flere af indikatorerne for et tjenesteforhold på én gang: fast honorar uden økonomisk risiko, bred eksklusivitet, en brandfastsat indholdskalender og et krav om tilgængelighed. De 10 timer om ugen overstiger også funktionærlovens 8-timers-grænse. Havde brandet i stedet betalt pr. leverance, ladet ambassadøren vælge sine egne posteringstidspunkter inden for en deadline, og begrænset eksklusiviteten til den konkrete produktkategori i en kortere periode, ville aftalen ligget markant tættere på en selvstændig erhvervsaftale — uden at det ændrer noget af det øvrige indhold i samarbejdet.

Almindelige fejl

• At tro, at kontraktens ordlyd alene afgør sagen. Hverken funktionærloven eller det arbejdsretlige lønmodtagerbegreb lader parterne definere sig ud af en reel underordningsrelation.
• At forveksle den skatteretlige og den arbejdsretlige vurdering. En ambassadør kan godt være honorarmodtager skattemæssigt og samtidig risikere at blive anset for funktionær arbejdsretligt — det er to forskellige tests, se afsnittet ovenfor.
• At tro, at eksklusivitet alene skaber et ansættelsesforhold. Eksklusivitet er én faktor blandt flere — det er kombinationen med kontrol, fast honorar og arbejdstid, der samlet afgør risikoen.
• At antage, at korte aftaler er risikofrie. Opsigelsesvarsel og sygeløn gælder fra aftalens start, hvis kriterierne i øvrigt er opfyldt — det er kun fratrædelsesgodtgørelsen, der kræver lang anciennitet.
• At vente med at afklare spørgsmålet, til en tvist opstår. Det er markant billigere at få en aftale vurderet før underskrift end at afklare klassifikationen i en efterfølgende sag.

Make Influences perspektiv

Make Influence strukturerer sine egne samarbejder med creators som kommercielle aftaler mellem to selvstændige parter — vi er ikke arbejdsgiver for de creators, vi formidler samarbejder til, og vi fastsætter ikke deres arbejdstid eller kræver eksklusivitet på tværs af vores platform. Det er vores erfaring, at spørgsmålet om funktionærstatus typisk først bliver relevant for brands, der selv opbygger langvarige, eksklusive ambassadørprogrammer uden om en platform — jo mere et brand selv styrer detaljerne i, hvordan og hvornår arbejdet udføres, jo mere ligner det et almindeligt ansættelsesforhold, uanset hvad parterne kalder det.

Ofte stillede spørgsmål

Bliver enhver ambassadøraftale automatisk et ansættelsesforhold?

Nej. De fleste ambassadøraftaler er strukturerede som erhvervsmæssige samarbejder uden den grad af kontrol, underordning og timetal, funktionærloven kræver. Risikoen stiger først, når aftalen samlet set ligner et tjenesteforhold — se beslutningsrammen ovenfor.

Er der en konkret dansk retssag om en influencer eller ambassadør, der er blevet anset for funktionær?

Ikke som denne research har kunnet finde. Spørgsmålet er reelt uafprøvet i dansk retspraksis for influencer- og ambassadøraftaler specifikt — vurderingen i denne artikel bygger på funktionærlovens generelle kriterier og det bredere arbejdsretlige lønmodtagerbegreb, ikke på en afgørelse i en konkret sag.

Hvad er forskellen på dette spørgsmål og spørgsmålet om, hvorvidt jeg er honorarmodtager eller selvstændig skattemæssigt?

De er juridisk adskilte. Den skatteretlige klassifikation afgør, hvordan indkomsten beskattes; den arbejdsretlige klassifikation afgør, om ambassadøren har krav på opsigelsesvarsel, sygeløn og lignende rettigheder. Se lønmodtager eller selvstændig for den skatteretlige test.

Hvordan hænger dette sammen med EU's platformsarbejdsdirektiv?

Det er et beslægtet, men separat spørgsmål. Platformsarbejdsdirektivet handler specifikt om forholdet mellem en person og en digital arbejdsplatform, mens denne artikel handler om et direkte forhold mellem et brand og en ambassadør uden en platform imellem. Se EU's platformsarbejdsdirektiv for den fulde gennemgang.

Gælder det samme for et campusbundet ambassadørprogram?

Ja, samme spørgsmål opstår, og er lige så uafklaret — se brand ambassadørprogrammer på universiteter for, hvordan det spørgsmål konkret rejser sig for et campusprogram.

Kan et almindeligt influencer-ambassadørprogram med flere profiler også rammes af dette?

Ja, i princippet gælder de samme kriterier for hver enkelt ambassadør i et program, uanset programmets størrelse — se sådan driver du et ambassadørprogram for, hvordan et program generelt struktureres, og hold det op mod risikofaktorerne i denne artikel, når kompensationsmodellen vælges.

Er dette juridisk rådgivning?

Nej. Denne artikel er generel orientering baseret på funktionærlovens tekst og almindelige arbejdsretlige principper — ikke rådgivning om en konkret aftale. For en langvarig eller eksklusiv ambassadøraftale er en advokat det rette næste skridt.