Create free account

Corporate social responsibility

Hos Make Influence går vi meget op i at støtte de gode sager. Du kan her se, hvad vi har deltaget i af diverse velgørenhedsevents. Skal vi også støtte din sag? Så er du altid velkommen til at kontakte os.

 

SoMe Charity Dysten 2020

Coolshop - CoolUnite

 

I samarbejde med CoolUnite og Coolshop samlede vi 80.000 kr. ind til Danmarks nye Børnehospice, Strandbakkehuset.

Strandbakkehuset ønsker at sætte fokus på liv, leg og lindring og har den holdning, at alle børn og unge, uanset hvor kort deres liv måtte være, skal have de bedste betingelser for at få så meget ud af deres liv, som muligt. Det hele er tænkt ind i selve byggeriet og de muligheder, som husets rammer skal kunne give. Huset skal emme af hjemlighed, lindring, liv og leg i forskellige udtryk. Det er der netop behov for, når familier befinder sig i en særlig svær tid, fordi et barn rammes af en livstruende og livsbegrænsende sygdom.

Strandbakkehuset

 

Julehjælpen 2020

Julehjælpen

I december 2020 valgte vi at holde en konkurrence på vores Instagram, hvor vi i samarbejde med vores følgere fik samlet lidt penge ind til Julehjælpen. 

Julehjælpen.dk er en non-profit forening, som har eksisteret i mere end 10 år. Flere familier vender tilbage året efter og donerer enten gaver eller frivillig arbejdskraft.
Julehjælpen.dks historie
tager afsæt i en organisation, der i 2007 brugte deres overskud til at hjælpe en række familier. Siden er Julehjælpen.dk vokset til en stor organisation, der hjælper mange økonomisk trængte børnefamilier i Danmark til at få muligheden for at holde en god jul.