Bibeskæftigelse: Må en ansat blive influencer ved siden af sit arbejde i Danmark?

Det korte svar

Ja — siden 1. juli 2023 har danske lønmodtagere en generel, lovfæstet ret til at tage bibeskæftigelse ved siden af deres almindelige job, og det dækker som udgangspunkt også et influencer-sideprojekt: sponsorerede opslag, affiliate-links eller din egen lille webshop ved siden af. Retten er ikke ubetinget. Din arbejdsgiver kan stadig sige nej, hvis arbejdet konkret er uforeneligt med dit job (lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår § 7, stk. 2), og din almindelige loyalitetspligt gælder uændret ved siden af den nye ret — direkte konkurrence med din arbejdsgiver er stadig en absolut grænse, uanset hvad den nye lov siger om bibeskæftigelse generelt.

To forskellige spørgsmål, som let blandes sammen

De fleste af Academy'ets artikler om virksomhedsform antager, at du allerede er selvstændig — se lønmodtager eller selvstændig for selve klassificeringsspørgsmålet. Denne artikel handler om noget andet: du er allerede fastansat et sted, og spørgsmålet er, om du må bygge et influencer-sideprojekt ved siden af. Det er reelt to adskilte juridiske spørgsmål, som er nemme at blande sammen:

• Har du overhovedet ret til at tage bibeskæftigelse? — et spørgsmål om ansættelsesbevisloven § 7, som er nyt siden 2023.
• Er den konkrete bibeskæftigelse illoyal over for din arbejdsgiver? — et spørgsmål om den almindelige, uskrevne loyalitetspligt, som har eksisteret længe før loven, og som gælder helt uafhængigt af den.

Du kan sagtens have retten efter § 7 og alligevel handle illoyalt — loven giver dig ikke fribrev til at konkurrere med din arbejdsgiver. Og du kan omvendt sagtens være fuldt lovligt beskæftiget med noget, der aldrig ville have været et problem, hverken før eller efter 2023. De to spørgsmål besvares hver for sig nedenfor.

§ 7: Retten til bibeskæftigelse siden 1. juli 2023

Med lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår (lov nr. 501 af 16. maj 2023), der trådte i kraft 1. juli 2023 som Danmarks gennemførelse af EU's arbejdsvilkårsdirektiv (direktiv (EU) 2019/1152, artikel 9), fik danske lønmodtagere for første gang en generel, lovfæstet ret til bibeskæftigelse. Før loven kunne mange ansættelseskontrakter simpelthen forbyde bibeskæftigelse generelt — uanset om den konkrete aktivitet reelt var et problem for arbejdsgiveren eller ej. Det kan en kontrakt ikke længere lovligt gøre.

Loven er bygget op i to led:

Bibeskæftigelse er ikke begrænset til “et andet job.” Retspraksis (se nedenfor) viser, at det også dækker en lønmodtagers egen selvstændige sidevirksomhed — præcis den struktur, de fleste influencer-sideprojekter reelt har, hvad enten indtægten kommer som B-indkomst eller gennem en registreret enkeltmandsvirksomhed. Se hobbyvirksomhed eller enkeltmandsvirksomhed for selve registreringsspørgsmålet, som er adskilt fra det her.

Loyalitetspligten er uændret — konkurrence er stadig en absolut grænse

§ 7 ændrer intet ved den almindelige, uskrevne loyalitetspligt, der følger af ethvert ansættelsesforhold. Som udgangspunkt råder du over din egen fritid, og det er ikke i sig selv illoyalt at have en bibeskæftigelse ved siden af dit job — men enhver form for konkurrence med arbejdsgiveren er en illoyal handling, hvis den er egnet til at skade arbejdsgiverens interesser. De to regelsæt gælder samtidigt og uafhængigt af hinanden: den ene giver dig retten til at starte noget op, den anden sætter en grænse for, hvad det må være.

Pointen for en influencer er konkret: spørgsmålet er ikke, om du overhovedet må poste sponsoreret indhold ved siden af dit job — det må du som udgangspunkt gerne, jf. § 7. Spørgsmålet er, om det indhold reelt konkurrerer med din arbejdsgivers egen forretning, eller trækker på fortrolig viden derfra.

Retspraksis: hvor går grænsen i praksis?

To afgørelser illustrerer de to yderpunkter tydeligt. Ingen af dem handler specifikt om en influencer, men begge handler om præcis den samme vurdering, en influencer med et fast job står over for: er sideaktiviteten forenelig med jobbet, eller ej?

Læg mærke til, hvad de to sager reelt viser: det er ikke det at have en selvstændig sidevirksomhed i sig selv, der afgør sagen — begge sager handlede om en sidevirksomhed. Det afgørende er, om sidevirksomheden konkret konkurrerer med arbejdsgiverens forretning og reelt skader dennes interesser. Per Poul Schmiths egen analyse er der, to år efter loven trådte i kraft, endnu ikke set en sag, der er afgjort direkte efter selve § 7 — begge sager ovenfor er afgjort efter den almindelige loyalitetspligt, som eksisterede før loven, og som stadig er den regel, der reelt afgør sager som disse.

Beslutningsramme: er dit influencer-arbejde foreneligt med dit job?

HVIS din arbejdsgiver opererer i en helt anden branche end dit indholdsområde (f.eks. du er ansat i en byggevirksomhed og laver skønhedsindhold) → typisk uproblematisk, så længe det ikke går ud over dit fremmøde — sammenlign med garn-webshop-sagen ovenfor.

HVIS din arbejdsgiver sælger produkter eller ydelser, du også anmelder eller promoverer som influencer — eller du samarbejder med arbejdsgiverens direkte konkurrenter → høj risiko for interessekonflikt efter § 7, stk. 2, og for et loyalitetsbrud — sammenlign med vagtselskabssagen ovenfor.

HVIS dit indhold, direkte eller indirekte, bygger på fortrolig viden fra dit job (kundelister, uoffentliggjorte produkter, interne tal) → uforeneligt efter § 7, stk. 2, uanset om branchen ellers er den samme eller ej.

HVIS du er offentligt ansat, og dit indhold kan rejse tvivl om din upartiskhed i embedet (f.eks. som lærer, sygeplejerske eller sagsbehandler) → § 7, stk. 2 nævner udtrykkeligt “integriteten i den offentlige forvaltning” som en selvstændig, lovlig begrænsningsgrund.

Hvad må din arbejdsgiver — og hvad må de ikke?

• Må ikke: have en generel klausul i din kontrakt, der forbyder al bibeskæftigelse uden videre — den slags klausuler er ikke længere gyldige efter § 7, stk. 1, medmindre de konkret begrundes i en af undtagelserne i stk. 2.
• Må ikke: behandle dig dårligere — for eksempel ved forfremmelser eller opgavefordeling — alene fordi du har en bibeskæftigelse, der i øvrigt er forenelig med jobbet.
• Må: bede om, at en konkret bibeskæftigelse vurderes op mod stk. 2's fire grunde, hvis der er en reel, saglig bekymring — ikke bare en generel utryghed ved, at du er synlig online.
• Må: reagere, hvis den konkrete aktivitet reelt skader virksomheden — det er her den almindelige loyalitetspligt træder i karakter, helt uafhængigt af § 7.

Hvad med i din opsigelsesperiode?

Loyalitetspligten gælder fuldt ud, så længe din opsigelsesperiode løber — også hvis du er fritstillet. Rent forberedende skridt til egen virksomhed eller et nyt job er som udgangspunkt tilladt, også i opsigelsesperioden — for eksempel at indgå en lejekontrakt til et lokale eller bestå udstyr. Det, du ikke må, er reelt at drive den konkurrerende virksomhed, mens du stadig er ansat, eller aktivt forsøge at lokke arbejdsgiverens kunder eller kolleger med dig. Hvis din bibeskæftigelse allerede er i gang og ikke konkurrerer med arbejdsgiveren, ændrer en opsigelse i sig selv ikke noget — det er først, når du selv aktivt starter noget nyt og konkurrerende op i perioden, at loyalitetspligten skærpes mærkbart.

Regnestykke (hypotetisk)

Tallene nedenfor er et opdigtet eksempel til at illustrere selve vurderingen — ikke en reel Make Influence-kundesag.

En lønmodtager arbejder 37 timer om ugen i en detailkæde og poster sponsoreret indhold om interiør og boligindretning i sin fritid — typisk 6-8 timer om ugen, aftener og weekender, uden overlap med arbejdstiden. Sideprojektet genererer ca. 4.500 kr. om måneden fra affiliate-links og enkelte betalte samarbejder. Arbejdsgiveren sælger ikke interiørprodukter og er ikke i konflikt med indholdet. Efter beslutningsrammen ovenfor: ingen brancheoverlap, intet fremmøde-problem, ingen fortrolig viden involveret — dette ligger tæt på garn-webshop-sagens profil, ikke vagtselskabssagens. Havde den samme lønmodtager i stedet arbejdet i en boligbutik og promoveret et konkurrerende interiørmærke i samme indhold, ville vurderingen flytte sig markant mod vagtselskabssagens ende af skalaen — uanset at timetallet og indtægten er identiske.

Almindelige fejl

• At tro, at en gammel kontraktklausul, der forbyder al bibeskæftigelse, stadig gælder. Den er ugyldig efter § 7, stk. 1, medmindre den er konkret begrundet i en af de fire undtagelser.
• At blande § 7's ret til bibeskæftigelse sammen med loyalitetspligten og tro, at loven i sig selv beskytter dig mod en afsked, hvis indholdet reelt konkurrerer med arbejdsgiveren.
• At antage, at enhver form for sidevirksomhed automatisk er illoyal — retspraksis viser det modsatte: vurderingen er konkret, og en ikke-konkurrerende sidevirksomhed uden påvist skade er typisk beskyttet.
• At undlade at læse § 7, stk. 2's fire undtagelser, hvis man er offentligt ansat eller arbejder i samme branche som sit indholdsområde — her er risikoen for en gyldig begrænsning størst.

Make Influences perspektiv

Det er Make Influences egen erfaring, ikke en juridisk konklusion: langt de fleste sager, vi hører om, hvor en ansat influencer får problemer med sin arbejdsgiver, handler ikke om selve det at have en bibeskæftigelse — det er sjældent det, der udløser en konflikt. Det er, når indholdet direkte overlapper med arbejdsgiverens egen forretning, eller når arbejdsgiveren først opdager sideprojektet, fordi det allerede er blevet et problem, i stedet for at det er blevet afklaret tidligt. Vores anbefaling til en ansat med et voksende sideprojekt: brug beslutningsrammen ovenfor selv, før nogen beder dig om det — og hvis dit sideprojekt vokser til at ligne en rigtig virksomhed, se også hobbyvirksomhed eller enkeltmandsvirksomhed for, hvornår det skal registreres.

FAQ

Gælder retten til bibeskæftigelse også, hvis jeg er freelancer og ikke lønmodtager?

Nej. Ansættelsesbevisloven § 7 gælder specifikt for lønmodtagere i et ansættelsesforhold. Er du selvstændig influencer uden et fast job ved siden af, er hele denne problemstilling irrelevant for dig — se i stedet lønmodtager eller selvstændig for din egen klassificering.

Skal jeg fortælle min arbejdsgiver om mit influencer-sideprojekt?

Loven i sig selv pålægger dig ikke en pligt til proaktivt at oplyse om en bibeskæftigelse. Mange ansættelseskontrakter beder alligevel nyansatte om at oplyse eventuelle sideaktiviteter, så arbejdsgiveren kan vurdere foreneligheden tidligt — det er en kontraktuel praksis, ikke et selvstændigt lovkrav.

Tæller affiliate-indtægt og sponsorerede opslag som "bibeskæftigelse" på samme måde som et andet job?

Ja. Retspraksis (se garn-webshop-sagen ovenfor) viser, at bibeskæftigelse dækker en lønmodtagers egen selvstændige sidevirksomhed — ikke kun et formelt andet ansættelsesforhold.

Hvad hvis min arbejdsgiver er en offentlig myndighed?

§ 7, stk. 2 nævner udtrykkeligt "integriteten i den offentlige forvaltning" som en selvstændig, lovlig begrundelse for at begrænse en offentligt ansats bibeskæftigelse — relevant hvis dit indhold kan rejse tvivl om din upartiskhed i embedet. Ingen konkret praksis herom blev fundet i denne research.

Skal min arbejdsgiver bevise, at sideprojektet reelt har skadet virksomheden, for at kunne gribe ind?

Per garn-webshop-sagen: ja, vurderingen er konkret, og en påstået, hypotetisk risiko er ikke nok — der skal en reel interessekonflikt eller påviselig skade til, medmindre en af § 7, stk. 2's fire specifikke grunde er opfyldt.

Hvad sker der, hvis mit sideprojekt vokser sig stort nok til at kræve en registreret virksomhed?

Det er et separat spørgsmål fra retten til at have bibeskæftigelsen overhovedet — se hobbyvirksomhed eller enkeltmandsvirksomhed for, hvornår og hvordan.

Er det det samme spørgsmål som en konkurrenceklausul, der gælder, efter jeg er stoppet i jobbet?

Nej — denne artikel handler om, mens du stadig er ansat. Hvad en tidligere arbejdsgiver kan kræve, efter ansættelsen er slut, er et selvstændigt spørgsmål — se konkurrenceklausuler efter en influencer-kontrakts udløb.

Skal jeg altid have en skriftlig aftale med min arbejdsgiver om mit sideprojekt?

Ikke lovpligtigt, men praktisk klogt, hvis der er den mindste risiko for overlap — se de generelle principper i det skal en influencer-kontrakt indeholde for, hvad en skriftlig aftale generelt bør afklare.