Konkurrenceklausuler Efter en Influencer-Kontrakts Udløb

Ja — et brand kan skrive en konkurrenceklausul ind i en influencer-kontrakt, der begrænser, hvad influenceren må lave for konkurrerende brands, efter samarbejdet er slut. Men en selvstændig influencer med eget CVR-nummer er ikke omfattet af de samme beskyttelsesregler som en lønmodtager. De konkrete regler om maksimal varighed og obligatorisk kompensation, som gælder for en ansat, står i ansættelsesklausulloven — og den lov gælder kun lønmodtagere. For en selvstændig influencer er den vigtigste beskyttelse i stedet den generelle urimelighedsregel i aftalelovens § 36, suppleret af en smal undtagelse i ansættelsesklausullovens § 11, stk. 3.

Dette er en generel juridisk gennemgang fra Make Influence, ikke juridisk rådgivning i den konkrete sag. En konkret klausul bør altid læses af en advokat, før den underskrives eller håndhæves.

Konkurrenceklausul efter kontraktophør er noget andet end eksklusivitet

Eksklusivitetsklausuler i influencer-kontrakter dækker, hvad influenceren må og ikke må lave for konkurrenter, mens samarbejdet kører. En konkurrenceklausul efter kontraktophør er en helt anden forpligtelse: den binder influenceren, efter kontrakten er udløbet eller opsagt, typisk i en periode på nogle måneder til et år. Den ene klausul erstatter ikke den anden — nogle kontrakter har begge, med forskellig varighed og forskelligt omfang, og de to bør forhandles og prisfættes hver for sig.

Hvorfor de kendte ansættelsesregler (som udgangspunkt) ikke gælder

De fleste artikler om konkurrenceklausuler i Danmark handler om ansatte, fordi det er den situation, loven primært er skrevet til. En influencer, der fakturerer via eget CVR-nummer, er som udgangspunkt ikke en lønmodtager i lovens forstand — se lønmodtager eller selvstændig: sådan klassificerer Danmark en influencers indkomst for, hvordan den sondring foretages. Det betyder ikke, at en konkurrenceklausul mod en selvstændig influencer er ulovlig eller ikke kan håndhæves — det betyder, at den ikke automatisk er underlagt de samme beskyttelsesregler, som en ansat har krav på.

Den gamle aftalelov § 38 er ophævet — det er ikke længere gældende ret

Før 1. januar 2016 stod den generelle regulering af konkurrenceklausuler i aftalelovens § 38, som gjorde en for vidtgående klausul ugyldig, hvis den gik længere end nødvendigt for at beskytte mod konkurrence, eller hvis den urimeligt begrænsede den forpligtedes adgang til at udføre sit erhverv. Den bestemmelse blev ophævet med virkning fra 1. januar 2016, samtidig med at ansættelsesklausulloven trådte i kraft. Et gammelt, stadig cirkulerende argument om, at "konkurrenceklausuler er reguleret af aftalelovens § 38", er derfor forældet — den bestemmelse findes ikke længere i den form.

Den smalle undtagelse: ansættelsesklausullovens § 11, stk. 3

Ansættelsesklausulloven (lov om ansættelsesklausuler, i kraft 1. januar 2016) er skrevet til at regulere lønmodtageres konkurrence- og kundeklausuler — men loven har en bestemmelse, der rækker videre. Iflølge flere danske advokatfirmaers egne gennemgange af loven udvider § 11, stk. 3 en bestemt, snæver beskyttelse fra § 11, stk. 1-2 til at gælde "andre end lønmodtagere" — det vil for eksempel sige interessenter, aktionærer, direktører og andre, der har påtaget sig en forpligtelse til ikke at drive en bestemt type virksomhed eller tage ansættelse i en sådan efter et samarbejdes ophør.

Den konkrete beskyttelse, § 11 handler om, er denne: hvis den part, der ville have haft gavn af klausulen, selv bringer samarbejdet til ophør uden at den forpligtede part har givet rimelig anledning til det, bortfalder klausulen. For en lønmodtager betyder det: opsiger arbejdsgiveren uden at medarbejderen har givet rimelig anledning til det, kan konkurrenceklausulen ikke længere håndhæves. § 11, stk. 3 betyder, at den samme logik — klausulen bortfalder, hvis modparten selv bringer forholdet til ophør uden rimelig grund — også kan gælde for en selvstændig part under en tilsvarende konkurrenceforpligtelse.

Vigtigt forbehold: det er ikke afklaret i offentligt tilgængelige kilder, om en selvstændig influencer under en brand-pålagt konkurrenceklausul konkret falder ind under "andre end lønmodtagere" i bestemmelsens forstand — de eksempler, der nævnes i den juridiske litteratur, er interessenter, aktionærer og direktører i en virksomhedsrelation, ikke en freelance-leverandør af en marketingydelse. Behandl derfor § 11, stk. 3 som en reel, dokumenteret mulighed for argumentation — ikke som en garanteret beskyttelse.

Det, § 11, stk. 3 ikke gør, er lige så vigtigt: bestemmelsen udvider ikke lovens krav om maksimal varighed eller obligatorisk kompensation til selvstændige. De krav gælder fortsat kun lønmodtagere.

Hvad der reelt beskytter en selvstændig influencer: aftalelovens § 36

Med § 38 ophævet er den generelle urimelighedsregel i aftalelovens § 36 den vigtigste beskyttelse tilbage for en selvstændig part i en dansk kontrakt, herunder en influencer under en konkurrenceklausul. § 36 gælder ifølge fast antaget praksis både mellem private og mellem professionelle parter — men domstolene anvender den restriktivt i rene erhvervsforhold, hvor kontraktfrihed vejer tungt. Der skal typisk en kvalificeret skævhed til, før en domstol tilsidesætter eller ændrer en klausul mellem to erhvervsdrivende parter — for eksempel en markant ulige forhandlingsposition, en informationsmæssig ubalance, eller et vilkår, der er usædvanligt i branchen sammenlignet med normal praksis.

I praksis betyder det: en konkurrenceklausul, der er tidsubegrænset, dækker et urimeligt bredt geografisk område, eller forhindrer influenceren i at arbejde med stort set enhver brandkategori uden nogen form for kompensation, står svagere over for en § 36-vurdering end en klausul, der er tidsbegrænset, snævert defineret og rimeligt kompenseret — selvom ingen lov konkret foreskriver, hvor grænsen går for en selvstændig part, sådan som ansættelsesklausulloven gør det for en lønmodtager.

Ansat vs. selvstændig influencer: hvad loven konkret kræver

Kilderne bag den ansættelsesretlige kolonne er sammenfaldende, konvergerende gennemgange af ansættelsesklausullovens egne bestemmelser fra flere danske juridiske rådgivningssider — ikke selve lovteksten på retsinformation.dk, som blokerer automatiseret adgang. Behandl de konkrete procentsatser som velunderbyggede, ikke som en direkte lovtekst-gengivelse, og slå den aktuelle lovtekst op, hvis en konkret sag afhænger af det.

Beslutningsramme

HVIS influenceren fakturerer via eget CVR-nummer og ikke er ansat af brandet → ansættelsesklausullovens varigheds- og kompensationskrav gælder ikke automatisk; forhandl klausulen som en almindelig kontraktbestemmelse, og overvej at forhandle kompensation ind alligevel.

HVIS klausulen er tidsubegrænset, dækker et bredt sæt konkurrenter, eller giver influenceren reelt umuligt at arbejde i sin niche → det er præcis den type klausul, der står svagt i en § 36-vurdering; afkort og indsnævr den.

HVIS brandet selv bringer samarbejdet til ophør uden at influenceren har givet rimelig anledning til det → undersøg, om § 11, stk. 3 kan gøres gældende for at få klausulen til at bortfalde.

HVIS du er i tvivl om, hvorvidt en konkret klausul kan håndhæves → få den vurderet af en advokat, før du hverken skriver under på den eller forsøger at håndhæve den.

Regneeksempel: hvad en konkurrenceklausul koster at forhandle ordentligt (hypotetisk)

Tallene herunder er et opdigtet eksempel til illustration — ikke en reel kundesag.

En influencer indgår en etårig ambassadøraftale til DKK 240.000 (DKK 20.000/måned). Brandet ønsker en konkurrenceklausul på 6 måneder efter kontraktens udløb, der forhindrer influenceren i at arbejde med enhver anden brand i samme kategori. Hvis influenceren havde været ansat, ville ansættelsesklausullovens minimumskrav — 40% af lønnen, da klausulen er på præcis 6 måneder — givet en kompensation på mindst 40% × DKK 20.000 × 6 måneder = DKK 48.000 for perioden, udbetalt med de første to måneder som et engangsbeløb. Fordi influenceren er selvstændig, er det tal ikke en juridisk pligt for brandet — men det er et fornuftigt forhandlingsudgangspunkt: en klausul uden nogen kompensation overhovedet er netop den type vilkår, der gør en fremtidig § 36-indsigelse stærkere, ikke en teoretisk risiko brandet kan ignorere.

Almindelige fejl

• At antage, at "konkurrenceklausuler er reguleret af aftalelovens § 38". Den bestemmelse er ophævet siden 1. januar 2016.
• At antage, at fordi influenceren ikke er ansat, gælder ingen begrænsninger overhovedet. Aftalelovens § 36 gælder også mellem erhvervsdrivende parter — den sætter bare grænsen et andet sted end ansættelsesklausulloven.
• At kopiere en ansættelseskontrakts konkurrenceklausul direkte ind i en influencer-kontrakt. Varigheds- og kompensationskravene, der gør klausulen holdbar for en ansat, er ikke automatisk dem, en domstol vil lægge til grund for en selvstændig.
• At forveksle en klausul under samarbejdet (eksklusivitet) med en klausul efter samarbejdets ophør. De to skal forhandles, prisfættes og formuleres hver for sig.
• At give ingen kompensation for en lang, bred klausul og forvente, at den holder. Manglende kompensation er netop det, der gør en klausul sårbar efter § 36.

Make Influences perspektiv

I vores erfaring beder de færreste brands om en konkurrenceklausul efter kontraktophør i en almindelig kampagneaftale — den slags klausuler dukker primært op i længerevarende ambassadøraftaler, hvor influenceren reelt bliver identificeret med brandet. Når spørgsmålet kommer op, anbefaler vi altid, at influenceren (eller dennes rådgiver) beder om en tidsbegrænsning og en kompensation, selvom ingen lov kræver det for en selvstændig — det er langt den nemmeste måde at undgå en efterfølgende tvist om, hvorvidt klausulen er rimelig. Det er vores operationelle erfaring fra at forhandle kontrakter, ikke en juridisk konklusion.

Ofte stillede spørgsmål

Gælder ansættelsesklausulloven for en influencer med eget CVR-nummer?

Lovens kernekrav om maksimal varighed og obligatorisk kompensation (§§ 5-9) gælder kun lønmodtagere. En smal undtagelse i § 11, stk. 3 kan muligvis udvide én specifik beskyttelse — klausulens bortfald ved modpartens opsigelse uden rimelig grund — til en selvstændig part, men det er ikke afklaret for denne relationstype specifikt.

Kan et brand overhovedet håndhæve en konkurrenceklausul mod en selvstændig influencer?

Ja, som udgangspunkt — men klausulen kan tilsidesættes eller ændres af en domstol efter aftalelovens § 36, hvis den er urimelig. Domstolene lægger typisk vægt på, om der er en kvalificeret skævhed mellem parterne, og om der er givet nogen form for kompensation.

Er aftalelovens § 38 stadig gældende ret?

Nej. Den blev ophævet med virkning fra 1. januar 2016, samtidig med at ansættelsesklausulloven trådte i kraft.

Er en konkurrenceklausul efter kontraktophør det samme som en eksklusivitetsklausul?

Nej. Eksklusivitet gælder, mens samarbejdet kører — se eksklusivitetsklausuler i influencer-kontrakter. En konkurrenceklausul efter kontraktophør binder influenceren, efter kontrakten er sluttet.

Kan en konkurrenceklausul efter kontraktophør også rejse et konkurrenceretligt spørgsmål?

Potentielt, hvis brandet har en betydelig markedsandel i sin kategori — se kan en eksklusivitetsklausul være et konkurrenceretligt problem? for den vurdering, som i sit grundprincip gælder tilsvarende for en klausul efter kontraktophør.

Bør konkurrenceklausulen stå i selve kontrakten, eller skal den nævnes andre steder?

Den bør stå eksplicit i kontrakten, som en del af de punkter kontrakt-tjeklisten gennemgår, med klar varighed, omfang og eventuel kompensation angivet — ikke overladt til en mundtlig forståelse.

Hvad sker der med konkurrenceklausulen, hvis brandet opsiger samarbejdet før tid?

Det afhænger af, hvorfor opsigelsen sker — se kill fees og opsigelsesklausuler i influencer-kontrakter for, hvordan en tidlig opsigelse håndteres kontraktuelt, og ovenstående afsnit om § 11, stk. 3 for, hvornår selve konkurrenceklausulen kan bortfalde som følge af opsigelsen.

Er det samme spørgsmål, som om en ansat influencer må tage et sideprojekt?

Nej — denne artikel forudsætter en selvstændig skaber, der fakturerer via eget CVR. Er du i stedet almindelig lønmodtager med et influencer-sideprojekt, er det relevante spørgsmål, mens du stadig er ansat, din ret til bibeskæftigelse og din loyalitetspligt — ikke en kontraktuel konkurrenceklausul. Se bibeskæftigelse: må en ansat blive influencer ved siden af sit arbejde i Danmark?

Forhindrer en konkurrenceklausul efter kontraktophør også en tidligere creator i at kritisere brandet?

Nej — en konkurrenceklausul regulerer, hvem creatoren må arbejde med efter kontraktens udløb, ikke hvad de må sige. Det er en separat forpligtelse — se non-disparagement-klausuler i influencer-kontrakter for, hvordan den klausul formuleres, og hvor dens egne grænser går efter § 36.