Er en creator, der udgiver nyhedslignende indhold, omfattet af medieansvarsloven?

Kort svar: Som udgangspunkt nej — men det kan ændre sig, og en ny myndighed er på vej specifikt efter dem, det ikke gælder for

Almindeligt influencer- og creator-indhold på sociale medier er i dag som udgangspunkt ikke omfattet af medieansvarsloven, fordi det sjældent opfylder lovens krav om periodisk, redaktionelt bearbejdet nyhedsformidling. Men en creator, der publicerer regelmæssigt og redaktionelt — en podcast, en nyhedsblog, en fast YouTube-serie med undersøgende indhold — kan vælge at tilmelde sig Pressenævnet frivilligt, og det ændrer både ansvar og beskyttelse markant. Samtidig er en ny medieombudsmand på vej, rettet specifikt mod "alternative medieaktører" som influencers og bloggere, der ikke er tilmeldt — en politisk aftale fra december 2025, i høring i 2026, endnu ikke vedtaget lov.

Hvad definerer et "massemedie" efter medieansvarsloven?

Medieansvarslovens § 1 opstiller tre kategorier:

Det er kategori 3, der er relevant for en influencer, blogger, podcaster eller YouTuber: digitale medier er ikke automatisk omfattet, som trykte medier og tv/radio med tilladelse er. Uden tilmelding falder indholdet uden for lovens beskyttelse og pligter, uanset hvor meget det ligner journalistik.

Falder almindeligt influencer-indhold ind under det?

Pressenævnets egen vejledning om nævnets kompetence opstiller to praktiske kriterier, der begge skal være opfyldt:

• Periodisk — indholdet skal udkomme regelmæssigt, ikke som enkeltstående indhold. Vejledningen nævner som eksempel, at en blog med 215 opslag på et år opfylder kravet om regelmæssighed.
• Nyhedsformidling — der skal være tale om selvstændig redaktionel bearbejdning, ikke blot teknisk videreformidling. Det udelukker automatiske feeds og ubearbejdede kommentarfelter.

Konkret betyder det, at almindelige, ubearbejdede kommentarfelter, enkeltstående videoer, og internt virksomhedsindhold falder uden for — det samme gør sociale medier som platform i sig selv (en profils egen Facebook-side kræver separat tilmelding, hvis den skal være omfattet). Men en individuel blogger, podcaster eller creator, der publicerer periodisk med redaktionel bearbejdning og et nyhedspræg, kan opfylde § 1, nr. 3 — hvis de vælger at tilmelde sig.

Kan en creator vælge at tilmelde sig frivilligt?

Ja. Tilmelding sker via Pressenævnets eget tilmeldingsunivers (pressenaevnet.dk/Tilmelding.aspx) og medfører en pakke af rettigheder og pligter, der ikke findes for et almindeligt, utilmeldt Instagram-opslag:

• Redaktøransvar frem for platformsansvar — det er som udgangspunkt journalisten/fotografen og den ansvarshavende redaktør, der kan gøres ansvarlig, hvis mediet har handlet i strid med loven eller er blevet idømt erstatning — ikke nødvendigvis virksomheden bag.
• Kildebeskyttelse — et tilmeldt medie kan som udgangspunkt ikke pålægges at oplyse sine kilders identitet, med snævre undtagelser. Det er en reel beskyttelse for undersøgende indhold, som et utilmeldt medie ikke har.
• Genmæleret (kapitel 6, §§ 36-40) — omvendt følger der også en pligt: en anmodning om genmæle vedrørende faktiske oplysninger, der er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade, skal som udgangspunkt imødekommes, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Anmodningen skal indgives skriftligt til redaktøren senest 12 uger efter offentliggørelsen, og genmælet skal bringes vederlagsfrit og uden unødig forsinkelse.
• Klageadgang til Pressenævnet — der kan klages over mediet til Pressenævnet, som kan udtale kritik, hvis mediet har handlet i strid med god presseskik.

En vigtig faldgrube: hvis et digitalt medie samtidig er registreret efter databeskyttelseslovgivningens § 6, stk. 1, går den registrering forud — mediet er da ikke omfattet af medieansvarsloven, uanset en eventuel Pressenævn-tilmelding, og mister dermed både lovens fordele og pligter.

Tilmeldt vs. ikke tilmeldt: hvad ændrer sig

Den nye medieombudsmand: rettet specifikt mod influencers, der ikke er tilmeldt

I december 2025 indgik regeringen, SF og Enhedslisten en politisk aftale om at oprette en medieombudsmand — en uafhængig instans, der ifølge aftalen særligt skal holde "alternative medieaktører" som influencers, bloggere, netaviser og podcasts ansvarlige. Der er afsat 9,3 mio. kr. i 2026 og 18,7 mio. kr. årligt fra 2027, og regeringens lovprogram for 2025/2026 pegede på et lovforslag i februar 2026 som opfølgning på Medieansvarsudvalgets anbefalinger fra januar 2025. Forslaget har været i høring i løbet af 2026 — det er endnu ikke vedtaget lov, og status bør tjekkes direkte på ft.dk, før noget af dette lægges til grund som gældende ret.

Det mest bemærkelsesværdige designvalg i aftalen: ombudsmanden skal ikke føre sager mod medier, der allerede er tilmeldt Pressenævnet — det er ifølge Kulturministeriet et bevidst valg for at "tilskynde endnu flere til at melde sig ind" i nævnet, fordi ordningen "fungerer godt". I praksis betyder det, at Pressenævn-tilmelding fungerer som et fravalg af ombudsmandens direkte beføjelser (påbud, civile sager) — ombudsmanden kan i stedet højst henvise principielle sager videre til Pressenævnet.

Skærpede injurie-regler på vej — men kun en anbefaling indtil videre

Medieansvarsudvalget har desuden anbefalet at udvide straffelovens skærpede strafferamme for grov ærekrænkelse — i dag forbeholdt indhold offentliggjort i et massemedie — til også at omfatte "nye medieaktører (for eksempel influencere og bloggere)". Det ville betyde bøde eller fængsel op til to år, og at anklagemyndigheden kan rejse sagen, hvilket letter både omkostninger og proces for den forurettede. Dette er en anbefaling fra udvalget, ikke gældende lov — den skal først omsættes til et lovforslag og vedtages, før den har retsvirkning.

Beslutningsramme: bør en creator overveje at tilmelde sig?

HVIS indholdet er periodisk, redaktionelt bearbejdet og har nyhedspræg (en fast podcast, en tilbagevendende undersøgende YouTube-serie) → tilmelding kan give reel beskyttelse (kildebeskyttelse, redaktøransvar) mod en klar pligt (genmæle, god presseskik).

HVIS indholdet er lejlighedsvise opslag uden fast redaktionel linje → indholdet opfylder sandsynligvis ikke periodicitetskravet, og tilmelding giver ikke meningsfuld beskyttelse.

HVIS creatoren allerede er registreret efter databeskyttelseslovgivningens § 6, stk. 1 → afklar forholdet til den registrering først, da den går forud for medieansvarsloven.

HVIS en creator ønsker at undgå den kommende medieombudsmands direkte beføjelser → Pressenævn-tilmelding er den eneste vej, ifølge aftalens nuværende udformning — men aftalen er stadig i lovgivningsprocessen og kan ændre sig.

Ofte stillede spørgsmål

Er en influencer, der laver sponsorerede opslag, automatisk omfattet af medieansvarsloven?

Nej. Almindelige sponsorerede opslag opfylder normalt hverken periodicitets- eller nyhedsformidlingskravet i § 1, nr. 3, og influenceren skal aktivt tilmelde sig Pressenævnet, for at loven skal gælde.

Giver tilmelding pressekort eller særlige rettigheder over for myndigheder?

Denne artikel dækker ikke pressekortordningen specifikt — tilmelding til Pressenævnet er en selvstændig proces med sit eget sæt rettigheder og pligter under medieansvarsloven, primært kildebeskyttelse og redaktøransvar, som beskrevet ovenfor.

Kan et brand blive ansvarlig for en tilmeldt creators indhold?

Loven placerer som udgangspunkt ansvaret hos journalisten/fotografen og den ansvarshavende redaktør — altså hos creatoren selv, ikke hos et brand, der har indgået et kommercielt samarbejde. Det ændrer ikke ved, at almindelige ansvarsregler for markedsføring, herunder reklamemarkeringspligten, stadig gælder side om side.

Er den nye medieombudsmand allerede en realitet?

Nej. Der er en politisk aftale fra december 2025 og afsatte midler i finansloven, men lovforslaget har været i høring i 2026 og er endnu ikke vedtaget. Tjek ft.dk for den aktuelle status, før du lægger noget af dette til grund.

Gælder de skærpede injurie-regler for influencere allerede?

Nej, det er stadig kun en anbefaling fra Medieansvarsudvalget. Det kræver et selvstændigt lovforslag om ændring af straffeloven, før det bliver gældende ret.

Hvad har det med brand safety at gøre?

Hvis en creator, du samarbejder med, selv publicerer undersøgende eller nyhedslignende indhold om andre virksomheder eller brancher, kan deres tilmeldingsstatus påvirke, hvordan en konflikt om det indhold håndteres juridisk — relevant at kende, hvis du bruger den type creator i et samarbejde. Se brand safety-tjeklisten til influencer-samarbejder og trend-jacking og newsjacking for beslægtede risici, når en creators indhold bevæger sig tættere på nyhedsformidling.

Make Influences perspektiv

De færreste creators, vi ser i almindelige brand-samarbejder, publicerer indhold, der kommer i nærheden af periodicitets- og nyhedsformidlingskravet — almindelige sponsorerede opslag og produktanmeldelser er ikke det, medieansvarsloven sigter mod. Men for de creators, der reelt driver noget, der ligner en nyhedskanal (en fast podcast, en tilbagevendende undersøgende serie), er det vores anbefaling at få afklaret Pressenævn-tilmelding som et selvstændigt spørgsmål — adskilt fra den almindelige reklamemarkeringspligt, og særligt nu hvor en medieombudsmand specifikt rettet mod utilmeldte "alternative medieaktører" er på vej. Hvis et samarbejde med en sådan creator går galt offentligt, er de generelle principper i vores guide til PR-krisehåndtering stadig udgangspunktet, uanset creatorens tilmeldingsstatus. Dette er praktisk vejledning fra Make Influence, ikke juridisk rådgivning — søg specifik juridisk bistand, hvis en konkret sag er relevant.