EU's Digital Omnibus: Hvad foreslåede ændringer af cookies og GDPR kan betyde for influencer-tracking

Det korte svar

Digital Omnibus er et EU-forslag fra november 2025, der vil flytte reglerne om cookies og sporing fra ePrivacy-direktivet ind i selve GDPR som to nye artikler, 88a og 88b. Intet er vedtaget endnu. Rådets seneste kompromistekst, fra omkring 18. juni 2026, beholder artikel 88a – kravet om en lige så let afvisning som accept, og seks måneders karenstid mellem samtykkeanmodninger – men har fjernet artikel 88b, den browserbaserede samtykkemekanisme, helt fra teksten.

Hvad er Digital Omnibus-pakken?

Digital Omnibus er en samlet EU-lovpakke, som EU-Kommissionen offentliggjorde den 19. november 2025 med det erklærede formål at forenkle og modernisere flere digitale regler på én gang – herunder GDPR, dele af ePrivacy-reglerne, Data Act, NIS2 og DORA. Pakken er reelt to selvstændige lovgivningsspor, der bevæger sig i hver sit tempo gennem EU's lovgivningsproces, og de bør ikke forveksles:

• "Digital Omnibus on AI" – ændringer til AI-forordningen, herunder overgangsregler for mærkningspligten i artikel 50, stk. 2. Dette spor er allerede vedtaget: Europa-Parlamentet godkendte den endelige aftale 16. juni 2026, og Rådet vedtog den formelt 29. juni 2026.
• GDPR/ePrivacy/Data Act-sporet, som denne artikel handler om. Det er her, de nye artikler 88a og 88b om cookies og samtykke ligger – og det er stadig under forhandling.

Denne artikel handler udelukkende om det andet spor. Det skal heller ikke forveksles med andre aktuelle EU-tiltag, der samtidig påvirker influencer marketing – som EU's DSA-regler om annoncegennemsigtighed, der allerede er gældende ret, i modsætning til Digital Omnibus.

De to nye artikler: 88a og 88b

Forslaget vil ophæve den nuværende model, hvor cookiesamtykke reguleres af ePrivacy-direktivet – i Danmark implementeret som cookiebekendtgørelsen, se Consent Mode og influencer tracking i EU for hvordan den fungerer i dag – og i stedet indsætte reglerne direkte i GDPR som to nye artikler:

Med andre ord: den del af forslaget, der ville gøre mest for brugeren – ét samtykke, sat én gang, der gælder alle websteder – er lige nu ude af forhandlingsteksten. Den del, der gør det enklere at sige nej på det enkelte websted, står stadig i teksten.

Hvor langt er forhandlingerne nået? (status 24. august 2026)

Ingen del af dette forslag er vedtaget lov. Processen er i gang på begge sider af forhandlingsbordet:

• Rådet har under det cypriotiske formandskab i andet halvår af 2026 udsendt flere på hinanden følgende kompromistekster – den 5., der fjernede artikel 88b, er den seneste kendte ved denne artikels seneste opdatering.
• Europa-Parlamentet har endnu ikke vedtaget sin egen forhandlingsposition på dette spor. Ifølge juridisk fagpresse ventes en fælles rapport fra de ansvarlige udvalg (IMCO/ITRE/LIBE), og en selvstændig konsekvensanalyse fra Parlamentet af GDPR/ePrivacy/P2B-delene er ventet i oktober 2026.
• De formelle trilog-forhandlinger – tre-parts-forhandlingerne mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet, der normalt afslutter en EU-lov – er derfor ikke i gang på dette spor endnu, i modsætning til AI-sporet, som allerede er vedtaget.

Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) vedtog den 11. februar 2026 en fælles udtalelse (Joint Opinion 2/2026) om forslaget. De to organer bakker overordnet op om målet om forenkling og konkurrenceevne, men rejser samtidig konkrete bekymringer – blandt andet om, hvorvidt ændringerne reelt skaber mere retssikkerhed, og om de påvirker borgernes grundlæggende rettigheder.

Ingen dato for endelig vedtagelse eller ikrafttræden er fastlagt. Hvis forslaget vedtages, er den nuværende plan, at artikel 88a vil gælde seks måneder efter ikrafttræden, mens artikel 88b – hvis den overhovedet vender tilbage til teksten – først ville gælde 24 måneder efter ikrafttræden.

En rettelse undervejs: ePrivacy-forordningen er en anden sag

Det er let at forveksle to forskellige EU-sager, fordi de begge handler om at erstatte den nuværende ePrivacy-model. Digital Omnibus er én sag. Den separate ePrivacy-forordning – et forslag fra 2017, der skulle erstatte hele det nuværende ePrivacy-direktiv med en ny forordning – er noget andet, og den blev trukket helt tilbage af Kommissionen: annonceret i Kommissionens arbejdsprogram i februar 2025, formelt godkendt af Kommissionen den 16. juli 2025, og offentliggjort i EU-Tidende den 6. oktober 2025. Det nuværende ePrivacy-direktiv fra 2002 – som cookiebekendtgørelsen implementerer – er derfor fortsat gældende ret, uændret af den tilbagetrækning, indtil Digital Omnibus eventuelt vedtages og erstatter dele af det.

Hvad betyder det for influencer-tracking, hvis artikel 88a bliver vedtaget?

Som beskrevet i Consent Mode og influencer tracking i EU, afhænger et trackinglinks funktion i dag helt af, om en besøgende aktivt giver samtykke til marketingcookies i det enkelte brands cookiebanner – siger kunden nej, sættes cookien aldrig, og salget forsvinder fra trackingen uden noget modelleret alternativ. Artikel 88a ændrer ikke selve den mekanik. Det, den ændrer, er, hvor let det bliver at sige nej:

• Ét-klik-afvisning gør "nej tak" lige så let som "accepter alle" er i dag. Alt andet lige gør det en afvisning mere sandsynlig end i en nuværende banner-udformning, hvor "accepter" ofte er ét klik og "afvis" kræver flere.
• Seks måneders karenstid betyder, at en besøgende, der siger nej én gang, ikke bliver spurgt om samme formål igen i et halvt år – heller ikke ved et nyt besøg. En influencer-kampagnes trackinglink kan derfor miste adgang til en besøgendes samtykke i op til seks måneder efter et enkelt "nej", selv hvis den besøgende senere ville have sagt ja til en anden kampagne.

Praktisk konsekvens, hvis artikel 88a vedtages i sin nuværende form: den strukturelle sporingskløft, der allerede er beskrevet i artiklen om Consent Mode, bliver ikke mindre – den bliver formentlig større, fordi det bliver lettere for flere besøgende at sige nej, og fordi et "nej" holder længere. Artikel 88b ville have ændret mekanikken mere grundlæggende, men er lige nu ude af Rådets tekst, så det er ikke noget at planlægge efter i dag.

Hvad gælder lige nu, mens forslaget forhandles?

Ingenting er ændret endnu. De regler, der gælder i dag – cookiebekendtgørelsen, ePrivacy-direktivet og GDPR side om side, som beskrevet i Consent Mode og influencer tracking i EU og i Influencer marketing og GDPR: Det skal brands vide – gælder fuldt ud, uændret, indtil (og hvis) Digital Omnibus vedtages og træder i kraft. Der er ingen overgangsregler at forholde sig til, fordi der endnu ikke er nogen vedtaget lov at have en overgang til.

Beslutningsramme: hvad skal et dansk brand gøre nu?

HVIS jeres cookiebanner allerede lever op til Datatilsynets og Digitaliseringsstyrelsens fælles vejledning fra maj 2025 (afvis lige så synligt som accepter, lige så let at trække samtykke tilbage som at give det) → I opfylder allerede det væsentligste, artikel 88a ville kræve. Der er intet at forberede endnu.

HVIS jeres influencer-tracking i dag ikke har en supplerende rabatkode som backup for de besøgende, der siger nej til cookies → det er værd at prioritere nu, uafhængigt af Digital Omnibus, fordi kløften allerede er reel i dag – se Consent Mode og influencer tracking i EU.

HVIS I venter på en bestemt ikrafttrædelsesdato, før I handler → der er endnu ingen dato at vente på. Det mest robuste er at holde øje med forslagets fremdrift med jævne mellemrum, snarere end at lægge en implementeringsplan efter en dato, der stadig kan flytte sig.

Ofte stillede spørgsmål

Er Digital Omnibus vedtaget lov?

Nej. Ved denne artikels seneste opdatering, 24. august 2026, er GDPR/ePrivacy/cookie-delen af forslaget stadig under forhandling i Rådet, og Europa-Parlamentet har endnu ikke vedtaget sin egen position på dette spor. De formelle trilog-forhandlinger mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet er derfor ikke i gang endnu på dette spor.

Hvad er forskellen på artikel 88a og 88b?

Artikel 88a handler om at gøre det simplere at afvise cookies på det enkelte websted – ét klik, og ro i seks måneder. Artikel 88b ville have krævet, at virksomheder genkendte et samtykkesignal sat én gang på browserniveau, så den besøgende ikke skulle tage stilling på hvert enkelt websted. Artikel 88b er fjernet fra Rådets seneste kendte tekst.

Er "Digital Omnibus" det samme som "AI Omnibus"?

Nej, det er to forskellige spor i samme samlede pakke. AI-sporet er allerede vedtaget (Rådet, 29. juni 2026). GDPR/ePrivacy/cookie-sporet, som denne artikel handler om, er det ikke.

Blev ePrivacy-reglerne ikke allerede ændret i 2025 eller 2026?

Der er to forskellige sager, som ofte forveksles. Den separate ePrivacy-forordning (et forslag fra 2017) blev trukket tilbage af Kommissionen i 2025 – ikke i 2026, som visse sekundære kilder har antydet. Det nuværende ePrivacy-direktiv fra 2002, som cookiebekendtgørelsen implementerer, er stadig gældende og upåvirket af den tilbagetrækning. Digital Omnibus er et tredje, separat forslag, der først nu forsøger at flytte dele af direktivets indhold ind i GDPR.

Hvornår kan reglerne tidligst træde i kraft?

Der er ingen fastlagt dato. Hvis forslaget vedtages, er den nuværende plan, at artikel 88a gælder seks måneder efter ikrafttræden – men selve ikrafttrædelsesdatoen afhænger af, hvornår Rådet og Parlamentet når til enighed, hvilket ikke er sket endnu.

Make Influence's vurdering

Efter vores erfaring er den mest almindelige fejl at forberede sig på en bestemt udgave af en EU-regel, længe før den er endelig – og så skulle lave arbejdet om, når forhandlingerne lander et andet sted, sådan som artikel 88b's exit fra Rådets tekst netop viser kan ske på få måneder. Vores anbefaling er at bruge tiden, indtil forslaget er vedtaget, på det, der allerede er sikkert i dag: et cookiebanner, der lever op til Datatilsynets nuværende krav, og en trackingopsætning, der ikke er alene afhængig af cookien – som beskrevet i Sådan fungerer influencer tracking teknisk. Det arbejde er nyttigt, uanset hvordan artikel 88a og 88b ender med at se ud.