Force majeure-klausuler i influencer-kontrakter: Hvad de reelt dækker

Platformen går ned midt i en kampagne. En creator bliver akut indlagt to dage før optagelse. En naturkatastrofe lukker en hel by ned, hvor optagelsen skulle foregå. Ingen af parterne har gjort noget forkert – men leverancen sker alligevel ikke til tiden, eller slet ikke. Det er den tredje situation, som hverken en misligholdelsesklausul (creatorens skyld) eller en kill fee-klausul (brandets skyld) rammer korrekt. Det samme gælder den beslægtede situation, hvor en platform suspenderer eller lukker en creators konto midt i en kampagne – se hvad der sker, hvis en influencers konto bliver suspenderet eller lukket midt i en kampagne for den praktiske håndtering. Denne artikel handler om selve kontraktklausulen, der formelt adresserer den slags hændelser: force majeure.

Dette er praktisk vejledning fra Make Influence, ikke juridisk rådgivning. Brug det som udgangspunkt for, hvad klausulen bør tage stilling til – få den konkrete ordlyd gennemgået af en advokat.

Hvad force majeure faktisk betyder efter dansk ret

Force majeure er ikke en dansk lovbestemmelse med et fast paragrafnummer – det er en generel retsgrundsætning, som danske domstole har udviklet gennem retspraksis, og som gælder, selv hvis kontrakten slet ikke nævner ordet. Ifølge dansk kontraktret skal tre betingelser være opfyldt, før en part kan påberåbe sig force majeure:

• Umulighed – opfyldelsen af aftalen skal reelt være umulig, ikke bare vanskeligere eller dyrere end forventet.
• Ekstraordinær og upåregnelig hændelse – parten skal ikke have kunnet forudse hændelsen på det tidspunkt, aftalen blev indgået.
• Uden for partens kontrol – hændelsen må hverken kunne forhindres, afbødes eller overvindes af den ramte part.

Dansk ret stiller ifølge de kilder, vi har gennemgået, "ekstremt strenge krav" til, hvad der reelt kvalificerer. At en aftale er blevet urentabel eller dyrere at opfylde, er ikke i sig selv nok – kun reel umulighed tæller.

Kræver det en skriftlig klausul?

Nej – princippet gælder som udgangspunkt, uanset om kontrakten nævner det. Men det betyder ikke, at en klausul er overflødig. Uden en klausul er det op til en domstol at afgøre fra sag til sag, om betingelserne er opfyldt – en proces, ingen af parterne ønsker at stå i midt i en kampagne. En klausul gør ikke rettigheden større, end den generelle retsgrundsætning allerede giver – men den definerer på forhånd, hvilke konkrete hændelser der tæller for netop dette samarbejde, og hvad der skal ske med betaling og deadline, mens hændelsen varer. Det er den samme logik, som gør, at de 12 punkter, en influencer-kontrakt bør dække, skal skrives ned eksplicit i stedet for at blive overladt til, hvad parterne "nok mener det samme om".

Hvad tæller som force majeure – og hvad gør ikke

Bemærk gråzonen: en enkelt creators konto, der bliver suspenderet, er ikke automatisk det samme som et platformsomfattende udfald – det er en individuel, ikke en ekstraordinær og upåregnelig hændelse i samme forstand. Netop derfor er det værd at nævne kontosuspendering eksplicit som en selvstændigt listet hændelse i klausulen, i stedet for at regne med, at den generelle force majeure-doktrin dækker den automatisk. Se hvad der sker, hvis en influencers konto bliver suspenderet eller lukket midt i en kampagne for, hvorfor den situation i praksis alligevel bør håndteres efter samme logik som en force majeure-hændelse: ingen af parterne har skylden.

Force majeure, kill fee eller misligholdelse – tre forskellige spørgsmål om skyld

Hvad klausulen konkret skal tage stilling til

En force majeure-klausul, der reelt virker, bør tage eksplicit stilling til fem ting:

• Hvilke hændelser tæller – de generelle kriterier (umulighed, upåregnelighed, uden for kontrol), suppleret med en konkret liste over eksempler, der er relevante for et creator-samarbejde: platformsomfattende nedbrud, naturkatastrofe, og – fordi en indholdsaftale typisk er personlig og ikke kan overdrages til en anden – alvorlig sygdom eller hospitalsindlæggelse hos den navngivne creator selv.
• Underretningspligt – en konkret frist (f.eks. inden for 48 timer efter hændelsen er kendt) for at give skriftlig besked til den anden part.
• Suspension, ikke automatisk ophør – parternes forpligtelser sættes typisk i bero, mens hændelsen varer, i stedet for at kontrakten automatisk ophører fra dag ét.
• En bagstopper-ret til at opsige – hvis hændelsen varer ud over en fastsat periode (f.eks. 30 dage), bør begge parter have ret til at træde tilbage fra det, der ikke nåede at blive leveret, uden at det udløser en kill fee eller et misligholdelseskrav.
• Hvad der sker med allerede betalt honorar – for arbejde, der reelt er udført inden hændelsen indtraf, versus den del, der aldrig blev leveret.

Underretningspligten – den del, alle glemmer

Den mest almindelige fejl er ikke selve hændelsen, men reaktionen på den. Efter dansk ret er det ikke nok, at hændelsen objektivt set opfylder betingelserne – den ramte part skal også loyalt og rettidigt give besked til den anden part. Undlader man det, kan retten til overhovedet at påberåbe sig force majeure bortfalde, selvom hændelsen i sig selv var reel og ude af ens kontrol. En simpel, skriftlig besked med det samme – selv før man ved præcis, hvor længe hændelsen varer – er derfor den vigtigste enkeltstående handling, hvis force majeure opstår i praksis.

Eksempel (hypotetisk)

Tallene nedenfor er et opdigtet regneeksempel til at illustrere logikken – ikke en reel kundesag.

Et brand aftaler et honorar på 12.000 kr. med en creator for to Reels og tre stories over en 14-dages kampagne, med 6.000 kr. betalt forud ved underskrift. Efter den første Reel og én story er leveret (dag 5), går den platform, hele kampagnen kører på, ned i et globalt udfald i 36 timer – ingen kan uploade eller redigere indhold. Creatoren giver straks skriftlig besked. Fordi udfaldet rammer hele platformen og ikke kun creatorens egen konto, og fordi hverken creator eller brand kunne have forudset eller afværget det, aktiveres kontraktens force majeure-klausul: deadline for den resterende Reel og de to sidste stories rykkes automatisk 36 timer, uden at det tæller som forsinket levering, og uden at brandet kan kræve nogen del af det allerede betalte honorar tilbage for det, der reelt er leveret.

Beslutningsramme

Make Influences vurdering

Efter vores erfaring er den reelle værdi af en force majeure-klausul sjældent selve retten – den findes som nævnt allerede efter dansk ret. Værdien er, at parterne på forhånd er enige om, hvad der tæller, hvor lang en underretningsfrist er, og hvad der sker med betalingen, i stedet for at skulle forhandle det fra bunden, mens en presset situation allerede er i gang. Vi anbefaler at holde klausulen kort, men konkret: navngiv de hændelser, der reelt er relevante for et indholdssamarbejde, i stedet for at nøjes med en generisk formulering kopieret fra en skabelon.

FAQ

Gælder force majeure automatisk, selvom kontrakten ikke nævner det?

Ja, som udgangspunkt – det er en generel retsgrundsætning efter dansk ret. Men betingelserne er strenge, og uden en klausul er det op til en konkret vurdering (i sidste ende en domstol), om de er opfyldt. En skriftlig klausul fjerner den usikkerhed på forhånd.

Er en platformsnedbrud automatisk force majeure?

Et nedbrud, der rammer hele platformen og alle brugere samtidig, står stærkere end et problem, der kun rammer én creators konto. Se hvad der sker, hvis en influencers konto bliver suspenderet eller lukket midt i en kampagne for den individuelle situation.

Fritager force majeure også for betalingsforpligtelsen, eller kun for leveringen?

Som udgangspunkt fritager det den part, der ikke kan præstere sin ydelse (typisk leveringen) – ikke automatisk den anden parts betalingsforpligtelse for arbejde, der allerede er udført. Det bør klausulen tage eksplicit stilling til.

Tæller alvorlig sygdom hos creatoren som force majeure?

Det er ikke eksplicit bekræftet af de generelle kilder til den brede doktrin, men fordi et indholdssamarbejde typisk er en personlig ydelse, der ikke uden videre kan overdrages til en anden, er det almindelig kontraktpraksis at liste alvorlig sygdom hos den navngivne creator som en selvstændig, konkret hændelse i klausulen – i stedet for at stole på, at den generelle doktrin dækker det automatisk.

Hvad er forskellen på force majeure og en kill fee?

En kill fee gælder, når brandet selv vælger at aflyse – brandets skyld. Force majeure gælder, når en udefrakommende hændelse forhindrer levering – ingen af parternes skyld. De to situationer udløser derfor modsatte konsekvenser: ved en kill fee skylder brandet creatoren kompensation; ved force majeure suspenderes forpligtelserne typisk uden kompensation i nogen retning, så længe hændelsen varer.

Hvad sker der, hvis hændelsen aldrig stopper?

Derfor bør klausulen indeholde en bagstopper-ret til opsigelse efter en fastsat periode – uden at det udløser en kill fee eller et misligholdelseskrav for den del, der aldrig blev leveret.