Post-termination samarbejds- og dataoverdragelsesklausuler i influencer-kontrakter: Hvad kan et brand bede om, når samarbejdet er slut?

En post-termination samarbejds- og dataoverdragelsesklausul forpligter en creator til, efter et samarbejdes formelle ophør, at aflevere konkrete ting til brandet — typisk de aftalte rå filer, en eksport af performance-tallene for det betalte opslag, og et kort overdragelsesresumé af, hvad der er leveret og hvad der eventuelt stadig mangler. Den kan derimod aldrig gyldigt kræve fortsat login-adgang til creatorens egen konto, gratis merarbejde efter kontraktens udløb, eller tidsubegrænset rådighed over creatorens tid. Klausulen dækker hvad creatoren skal aflevere — et andet spørgsmål end både non-disparagement (hvad creatoren må sige) og en NDA (hvad creatoren ikke må afsløre).

Dette er praktisk vejledning fra Make Influence, ikke juridisk rådgivning. Den konkrete formulering bør altid gennemgås af en advokat.

Tre klausuler, der ofte forveksles — men løser tre forskellige problemer

De tre kan sagtens stå i samme kontrakt samtidig — en velskrevet kontrakt håndterer typisk alle tre — men de bør formuleres hver for sig, samme princip som allerede gælder for eksklusivitet og konkurrenceklausuler.

Hvad kan brandet realistisk kræve?

Det fælles princip i venstre kolonne: klausulen kan kræve, at creatoren afleverer eller bekræfter noget, der allerede er skabt eller allerede er aftalt — den kan ikke bruges til at udvide, hvad brandet reelt har ret til, eller til at skabe en ny, ulønnet forpligtelse efter kontrakten er afsluttet.

Hvorfor "behold jeres adgang til vores konto" ikke er en realistisk klausul

Et brand beder nogle gange om at beholde adgang til creatorens egen indsigtspanel — for eksempel for løbende at kunne følge, hvordan et sponsoreret opslag performer, selv efter samarbejdet er afsluttet. Problemet er ikke kun kontraktuelt; det støder direkte mod platformenes egne vilkår. Metas egne Terms of Service (afsnit 3.1) er eksplicitte: brugeren skal "not share your password, give access to your Facebook account to others, or transfer your account to anyone else (without our permission)" — creatoren må med andre ord ikke selv give brandet vedvarende adgang, uanset hvad en kontrakt måtte sige. TikToks egne vilkår (afsnit 3.2) siger stort set det samme: "Do not give others access to your account, or transfer your account to anyone else, without our permission," og at brugeren skal "take reasonable steps to keep your account password confidential." En kontraktklausul kan ikke gyldigt forpligte en creator til at bryde platformens egne vilkår — hvis brandet reelt har brug for løbende performance-data, er svaret en periodisk eksport, ikke vedvarende kontoadgang.

Sådan skrives klausulen konkret

En klausul, der reelt virker, tager stilling til fire ting eksplicit:

• Hvad skal afleveres — navngiv det konkret: "rå videofiler i original opløsning for [specifikke opslag]", "CSV-eksport af Instagram-indsigter for [opslagets URL] dækkende de første 30 dage" — ikke en generel formulering som "alle relevante data".
• Inden for hvilken frist — fx 14 dage efter samarbejdets formelle ophør, så overdragelsen ikke selv bliver en ny tvist.
• I hvilket format — en performance-eksport er kun nyttig, hvis begge parter er enige om, hvilket format platformens egen eksportfunktion faktisk leverer.
• Konsekvensen, hvis fristen ikke overholdes — fx en påmindelsesprocedure før en egentlig misligholdelsesindsigelse, samme princip som allerede beskrevet i kontrakt-tjeklisten.

Grænsen efter dansk ret: aftalelovens § 36

Der findes ingen dansk lovbestemmelse specifikt om post-termination-overdragelsesklausuler i influencer-kontrakter. Ligesom ved non-disparagement-klausuler er den relevante bestemmelse den generelle aftalelovens § 36 (lovbekendtgørelse nr. 193 af 2. marts 2016, retsinformation.dk): en aftale kan tilsidesættes eller ændres, hvis det vil være urimeligt eller stride mod redelig handlemåde at gøre den gældende. En klausul, der forsøger at pålægge en tidsubegrænset, ulønnet forpligtelse — "creatoren skal til enhver tid stille data til rådighed på brandets forlangende" — står svagt ved en sådan vurdering. En klausul, der er tidsbegrænset, konkret afgrænset til allerede eksisterende materiale og knyttet til en rimelig frist, står markant stærkere.

Beslutningsramme

HVIS I kun har brug for de allerede aftalte filer og et performance-snapshot → skriv en konkret, tidsbegrænset overdragelsesklausul med en fast frist.

HVIS I overvejer at bede om vedvarende kontoadgang → drop det — det strider mod platformens egne vilkår, og løsningen er en periodisk eksport i stedet.

HVIS creatoren ikke leverer inden fristen → brug en påmindelsesprocedure først, før I rejser en egentlig misligholdelsesindsigelse, samme fremgangsmåde som ved andre kontraktbrud.

HVIS I forventer at have brug for opdaterede performance-tal måneder efter opsigelsen → forhandl i stedet en kort, betalt eftersamarbejdsaftale om periodiske eksporter — ikke en gratis, tidsubegrænset forpligtelse.

Regneeksempel (hypotetisk)

Tallene nedenfor er et opdigtet eksempel til illustration — ikke en reel kundesag.

Et brand afslutter et tremånedersamarbejde med en creator til 45.000 kr. Kontraktens overdragelsesklausul kræver, at creatoren inden 14 dage efter ophør afleverer de rå 4K-filer for de tre sponsorerede opslag samt en CSV-eksport af Instagram-indsigterne for hvert opslags første 30 dage. Creatoren leverer filerne til tiden, men glemmer eksporten. Brandet sender en skriftlig påmindelse med en ny frist på 5 hverdage, som klausulen selv foreskriver — creatoren leverer eksporten to dage senere, og sagen er lukket uden at nå misligholdelsesspørgsmålet. Havde klausulen i stedet krævet vedvarende kontoadgang, ville brandet slet ikke have haft et gyldigt krav at rejse en påmindelse om.

Almindelige fejl

• At bede om vedvarende kontoadgang. Det strider mod platformens egne vilkår, og en creator, der efterkommer det, risikerer selv sin konto.
• At formulere klausulen som "alle relevante data" uden at konkretisere. Det er umuligt for creatoren at vide, hvornår forpligtelsen er opfyldt.
• At glemme en frist. Uden en frist trækker overdragelsen ofte ud, netop når begge parter allerede er på vej videre.
• At forveksle en overdragelsesklausul med en ny brugsrettighedsaftale. Klausulen afleverer, hvad der allerede er aftalt — den giver ikke brandet nye rettigheder, det ikke allerede havde.
• At forvente gratis merarbejde. Hvis brandet har brug for noget, der reelt er nyt arbejde — fx en ny type rapport — bør det honoreres separat, ikke antages dækket af en standardklausul.

Make Influences perspektiv

Efter vores erfaring er det sjældent selve dataoverdragelsen, der skaber konflikt — det er uklarheden om, hvad der reelt var aftalt, kombineret med, at spørgsmålet først rejses, efter samarbejdet allerede er afsluttet og begge parter er gået videre mentalt. En kort, konkret overdragelsesklausul skrevet ind i kontrakten fra start koster stort set intet at formulere og fjerner langt den mest almindelige kilde til uenighed. Dette er vores operationelle erfaring med at drive influencer- og UGC-programmer, ikke en juridisk konklusion.

FAQ

Kan et brand kræve, at en creator beholder og videresender adgang til sin Instagram-konto efter samarbejdet er slut?

Nej, ikke gyldigt — det strider direkte mod Metas egne Terms of Service, som forbyder at dele login-adgang eller give andre adgang til kontoen. Løsningen er en tidsbegrænset performance-eksport i stedet for vedvarende adgang.

Er en post-termination-klausul det samme som en NDA?

Nej. En NDA handler om, hvilken information creatoren ikke må afsløre. Denne klausul handler om, hvad creatoren aktivt skal aflevere.

Kan klausulen give brandet nye rettigheder til indholdet, det ikke allerede havde?

Nej. Overdragelsesklausulen afleverer materiale, der allerede er omfattet af den eksisterende brugsrettighedsaftale — se Brugsrettigheder til UGC forklaret for, hvad en brugsrettighedsaftale i øvrigt dækker og ikke dækker.

Hvad hvis creatoren ikke leverer inden fristen?

En velskrevet klausul foreskriver typisk en påmindelsesprocedure med en kort ny frist, før spørgsmålet rejses som en egentlig misligholdelsesindsigelse — samme fremgangsmåde som ved andre kontraktbrud.

Skal brandet betale for overdragelsen?

Nej, ikke hvis klausulen kun kræver aflevering af allerede aftalt og allerede skabt materiale. Hvis brandet i stedet beder om noget nyt — fx en ny rapport, der kræver ekstra arbejde — bør det honoreres separat.

Gælder det samme, hvis samarbejdet ender ved en kill fee-situation i stedet for naturligt udløb?

Ja, princippet er det samme, men omfanget kan være mindre — hvis brandet selv har afbrudt samarbejdet tidligt, se kill fees og opsigelsesklausuler for, hvordan selve afslutningen honoreres, uafhængigt af hvilket materiale der efterfølgende skal afleveres.

Bør overdragelsesklausulen skrives ind i selve kontrakten fra start?

Ja — som et af de punkter, kontrakt-tjeklisten bør omfatte, med en konkret frist og et konkret indhold, ikke en generel formulering.