Skal udgifter til influencer marketing aktiveres eller omkostningsføres? Det siger de danske regnskabsregler

Det afhænger af, om materialet allerede er offentliggjort. Hovedreglen i dansk regnskabspraksis er at omkostningsføre en influencer marketing-udgift, så snart indholdet er leveret og klar til brug — det følger den internationale IFRS-tilgang, som dansk praksis bevæger sig imod. Men årsregnskabsloven lukker ikke automatisk døren for et alternativ: Erhvervsstyrelsen har tidligere tilkendegivet, at visse reklameudgifter — fx kataloger og reklamefilm — kan indregnes som en periodeafgrænsningspost (et aktiv) frem til, materialet rent faktisk distribueres eller vises. Dette er en helt separat vurdering fra, om udgiften er skattemæssigt fradragsberettiget — den artikel findes allerede på Academy. Denne artikel er generel vejledning, ikke regnskabsrådgivning til jeres konkrete situation — bekræft altid den konkrete klassifikation med jeres revisor.

To adskilte spørgsmål: skat og regnskab

Når en virksomhed betaler en influencer, opstår der reelt to spørgsmål, som ofte blandes sammen, men som hører under hver sin lov. Det første er skattemæssigt: er udgiften fradragsberettiget, og med hvor mange procent? Det spørgsmål styres af ligningslovens § 8, stk. 1, og momslovens § 37, og er allerede gennemgået i moms og skattefradrag for influencer marketing i Danmark. Det andet spørgsmål er regnskabsmæssigt: i hvilket regnskabsår — og på hvilken linje i årsrapporten — skal udgiften vises? Det spørgsmål styres af årsregnskabsloven, og har intet at gøre med, om udgiften kan trækkes fra i skat. En udgift kan sagtens være fuldt skattefradragsberettiget i det år, den betales, samtidig med at den regnskabsmæssigt først belaster resultatet i et senere regnskabsår. De to regelsæt løber uafhængigt af hinanden.

Regnskabsreglens grundprincip: årsregnskabsloven § 33

Grundreglen for, hvornår noget overhovedet må stå som et aktiv i balancen, findes i årsregnskabslovens § 33, stk. 1: et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Begge betingelser skal være opfyldt samtidig. For en influencer marketing-udgift betyder det første krav i praksis: giver betalingen et indhold, der endnu ikke er brugt — altså en fremtidig fordel, virksomheden endnu ikke har høstet? Det andet krav er sjældent et problem: en faktura fra en influencer eller et bureau har en klar, dokumenteret værdi.

Hovedreglen: omkostningsfør, når materialet er klar

Ifølge BDO's egen faglige gennemgang af reklameomkostninger omkostningsføres udgifter til kataloger og reklamefilm som udgangspunkt, så snart de er leveret og klar til distribution — uanset hvornår de rent faktisk bliver sendt ud eller vist. Det er den tilgang, der følger IFRS, og som ifølge BDO er den, dansk praksis bevæger sig imod som den eneste model over tid. For langt de fleste influencer-samarbejder — et sponsoreret opslag, der går live samme dag eller uge, som det betales — er dette i praksis den eneste relevante tilgang: der er intet meningsfuldt tidsrum mellem levering og brug at periodisere over.

Undtagelsen: periodeafgrænsning indtil brug

Ifølge samme BDO-gennemgang har Erhvervsstyrelsen tidligere tilkendegivet, at det også ligger inden for årsregnskabslovens rammer at indregne den type udgifter som et aktiv i balancen — en periodeafgrænsningspost — indtil distributionen eller visningen rent faktisk finder sted. Vi har ikke kunnet verificere denne tilkendegivelse direkte på Erhvervsstyrelsens egen hjemmeside (siden afviste automatisk hentning), så kilden her er BDO's publicerede faglige kommentar, ikke Erhvervsstyrelsens primære tekst — bekræft den konkrete gyldighed med jeres revisor, før I lægger den til grund. Praktisk betyder det: hvis en influencer-video er produceret og betalt i december, men først går live i februar næste år, kan udgiften i princippet ligge som et aktiv i årsafslutningen for december og først belaste resultatet, når videoen rent faktisk vises.

Hvorfor dette ikke er det samme som et immaterielt anlægsaktiv

Årsregnskabslovens § 33 rummer også en helt anden, langt strengere regel: virksomheder må vælge at indregne interne udviklingsprojekter og deraf følgende immaterielle rettigheder — patenter og lignende — som anlægsaktiver, men kun hvis en række betingelser er dokumenteret: teknisk gennemførlighed, ledelsens hensigt om at færdiggøre og markedsføre resultatet, tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre projektet, bevis for et marked, og pålidelig omkostningsmåling — ifølge Erhvervsstyrelsens egen vejledning om indregning af immaterielle anlægsaktiver. Almindelig influencer marketing-udgift er ikke et udviklingsprojekt i den forstand og opfylder ikke disse betingelser — den hører under den langt simplere periodeafgrænsningsvurdering ovenfor, ikke under denne strengere regel. Forveksl ikke de to: et sponsoreret opslag bliver ikke et immaterielt anlægsaktiv, fordi det koster penge og har en vis levetid.

Beslutningsramme

• HVIS indholdet allerede er offentliggjort, når betalingen bogføres SÅ omkostningsfør med det samme — der er ingen fremtidig, ubrugt fordel tilbage at periodisere.
• HVIS materialet er produceret og betalt, men beviseligt først går live i et senere regnskabsår SÅ er periodeafgrænsning en mulighed — drøft den konkrete sag med jeres revisor før I bogfører den sådan.
• HVIS der er tale om et forudbetalt retainer- eller ambassadørsamarbejde, der dækker flere måneder SÅ periodiseres betalingen over den periode, den dækker — det er almindelig periodisering, ikke den omdiskuterede reklameundtagelse ovenfor.
• HVIS I overvejer at indregne en influencer-relateret udgift som et immaterielt anlægsaktiv SÅ stop op — det kræver Erhvervsstyrelsens strengere udviklingsprojekt-kriterier, som almindelig influencer marketing typisk ikke opfylder.

Skat og regnskab kan pege i hver sin retning

Skattemæssigt er reklameudgifter fradragsberettigede i det år, de afholdes, uanset hvordan de regnskabsføres — det skaber en reel, lovlig tidsforskel mellem skatteregnskabet og årsregnskabet, hvis en udgift periodeafgrænses regnskabsmæssigt, men fradrages fuldt ud skattemæssigt i betalingsåret. Det er ikke en fejl — det er to lovgivninger, der bevidst måler forskelligt — men det er noget, jeres revisor skal have med i den udskudte skat-beregning, hvis periodeafgrænsning bruges regnskabsmæssigt. Se også det skal en influencer-kontrakt indeholde for hvorfor en klar leverings- og offentliggørelsesdato i kontrakten gør begge beregninger nemmere at dokumentere bagefter.

Regneeksempel: hvad forskellen betyder for resultatet (hypotetisk)

Tallene herunder er et opdigtet eksempel til at illustrere mekanikken — ikke en reel kundesag.

En virksomhed betaler en influencer 50.000 kr. i december for en kampagnevideo. Videoen er færdigproduceret og godkendt i december, men går først live 1. februar det følgende år, fordi kampagnen er planlagt til en bestemt lanceringsdato — se sådan bygger du en influencer-kalender for hele året for hvorfor indhold ofte produceres god tid før den faktiske lanceringsdato.

Omkostningsført med det samme: De 50.000 kr. belaster decembers resultat fuldt ud, selvom kampagnen ikke er set af en eneste kunde endnu.

Periodeafgrænset: De 50.000 kr. står som en periodeafgrænsningspost (et aktiv) i årsafslutningens balance for december og belaster først resultatet i februar, når videoen rent faktisk går live — samme måned, som kampagnen reelt påvirker salget.

Forskellen er ikke, om de 50.000 kr. nogensinde bliver en omkostning — det gør de under begge tilgange. Forskellen er hvilket regnskabsårs resultat de belaster, hvilket kan påvirke nøgletal som overskudsgrad eller EBITDA i det år, betalingen falder, uden at ændre noget ved virksomhedens reelle likviditet.

Konsistens: I kan ikke vælge frit fra år til år

Årsregnskabslovens § 13 opstiller en række grundlæggende forudsætninger for hele årsrapporten, herunder konsistens (samme kategori af forhold skal indregnes ens år efter år) og reel kontinuitet (indregningsmetoden må ikke ændres fra år til år uden videre). Det betyder i praksis: hvis I vælger at periodeafgrænse en type influencer-udgift ét år, bør samme type udgift som udgangspunkt behandles på samme måde næste år — det er en regnskabspraksis, I fastlægger sammen med revisor, ikke et valg, der træffes fra faktura til faktura efter, hvad der passer bedst i øjeblikket.

Almindelige fejl

• At tro, at regnskabsspørgsmålet og skattespørgsmålet er det samme. De styres af to forskellige love og kan give to forskellige svar for samme faktura.
• At periodeafgrænse, fordi indholdet “stadig performer godt” måneder efter, det gik live. Periodeafgrænsning handler om, hvornår materialet først blev taget i brug — ikke om, hvor længe det bliver ved med at virke.
• At forveksle periodeafgrænsning med et immaterielt anlægsaktiv. De to hører under helt forskellige, og forskelligt strenge, regelsæt i årsregnskabsloven.
• At skifte metode fra år til år efter, hvad der ser bedst ud i regnskabet. Det strider mod konsistensprincippet i årsregnskabslovens § 13.
• At træffe beslutningen uden revisor. Der findes ikke en offentliggjort, influencer-specifik vejledning fra Erhvervsstyrelsen — den konkrete vurdering hører hjemme hos jeres revisor.

Make Influences perspektiv

Det er Make Influences erfaring, ikke en generel regel: de fleste briefs og kontrakter, vi ser, dokumenterer betalingsdatoen tydeligt, men sjældent den faktiske offentliggørelsesdato lige så præcist — og det er netop den dato, der afgør den regnskabsmæssige vurdering ovenfor. Vi anbefaler at få både leverings- og lanceringsdato skrevet ind i kontrakten fra start, uanset hvilken regnskabsmæssig tilgang jeres revisor i sidste ende vælger — se det skal en influencer-kontrakt indeholde.

FAQ

Er dette det samme spørgsmål som, om udgiften er skattefradragsberettiget?

Nej. Skattefradraget styres af ligningslovens § 8, stk. 1, og afgøres af, om udgiften er reklame eller repræsentation — se moms og skattefradrag for influencer marketing i Danmark. Denne artikel handler om noget andet: i hvilket regnskabsår udgiften vises i årsrapporten.

Gælder samme regel for et influencer-platformsabonnement?

Nej, det er typisk enklere: et løbende abonnement periodiseres normalt over selve abonnementsperioden — ikke via den omdiskuterede reklame-undtagelse ovenfor, som specifikt handler om producerede materialer, der endnu ikke er brugt. Se hvad koster en influencer marketing-platform for hvordan den slags priser typisk er skruet sammen.

Hvad hvis vi betaler en influencer forud for et helt års samarbejde?

Så er periodisering over de 12 måneder den almindelige tilgang — det er ikke den omdiskuterede undtagelse for reklamemateriale, men helt almindelig periodisering af en forudbetaling, som årsregnskabsloven kræver under alle omstændigheder.

Hvad hvis indholdet allerede er offentliggjort, men vi først betaler senere?

Så er det den modsatte situation: en skyldig omkostning, ikke en periodeafgrænsningspost. Udgiften hører til den periode, hvor indholdet faktisk blev vist, uanset hvornår fakturaen betales.

Skal vi altid spørge revisoren, før vi beslutter noget?

Ja. Der findes ingen offentliggjort, influencer-specifik vejledning fra Erhvervsstyrelsen, og den generelle vejledning om reklameudgifter, denne artikel bygger på, er ikke ny — bed jeres revisor bekræfte, hvad der gælder for jeres konkrete regnskabsklasse og situation, før I lægger en tilgang til grund.

Hvordan hænger dette sammen med, hvor længe vi må bruge indholdet (brugsretten)?

Slet ikke direkte. Brugsrettens længde — om I må vise indholdet i 6 måneder eller permanent — er et ophavsretligt spørgsmål, se må du genbruge influencer-indhold i mails og på hjemmesiden. Den regnskabsmæssige vurdering ovenfor handler udelukkende om, hvornår materialet første gang blev distribueret — en lang brugsret ændrer ikke ved, at udgiften som udgangspunkt omkostningsføres på det tidspunkt.