Guide
Pricing & Negotiation
Both
DAC7 er et EU-direktiv (Rådets direktiv (EU) 2021/514, gældende siden 1. januar 2023), der forpligter digitale platformsoperatører — ikke brands eller creators — til at indsamle og årligt indberette sælgerdata til skattemyndighederne. Det dækker fire kategorier: ejendomsudlejning, transportudlejning, personlige tjenesteydelser og salg af varer. Den ofte citerede 2.000 euro-/30-transaktions-undtagelse for små sælgere gælder kun salg af varer — personlige tjenesteydelser, hvor betalt creator-indhold mest plausibelt hører hjemme, har ingen tilsvarende bundgrænse. Om en konkret influencer-platform selv er en DAC7-"platformsoperatør" er et spørgsmål, der afgøres platform for platform, og som denne artikel ikke tager stilling til for nogen navngiven platform.
DAC7 er den syvende ændring af EU's direktiv om administrativt samarbejde — formelt Rådets direktiv (EU) 2021/514 — og har været gældende siden 1. januar 2023. Direktivet indfører ikke en ny skat. Det indfører en ny indberetningspligt: operatører af digitale platforme i hele EU skal indsamle bestemte oplysninger om de sælgere, der bruger platformen, og indberette dem én gang om året til deres nationale skattemyndighed, som derefter automatisk udveksler oplysningerne med alle andre EU-lande, hvor en indberettet sælger er skattepligtig. I Danmark er den myndighed Skattestyrelsen, og dens egen vejledning bekræfter både direktivets ikrafttrædelsesdato og den automatiske udvekslingsmekanisme (skat.dk). For det bredere danske marked, dette direktiv opererer i, se influencer marketing i Danmark: sådan ser markedet ud.
DAC7 lægger den juridiske forpligtelse på platformsoperatøren — virksomheden, der driver den digitale platform — ikke på det brand, der betaler for et samarbejde, og ikke på den enkelte creator, der modtager betalingen. En platformsoperatør er, i EU-Kommissionens egen formulering, en enhed, der formidler en indberetningspligtig aktivitet for en indberetningspligtig sælger, og som enten behandler den tilhørende betaling eller kender — eller med rimelighed kan fastså — det vederlag, der betales. Hvis ingen af de to parter i en transaktion driver den platform, der forbinder dem, har DAC7 intet at indberette om den transaktion. Det har betydning for, hvordan resten af denne artikel skal læses: den er en kategoriforklaring af, hvad direktivet dækker — ikke en vurdering af, hvilke konkrete platforme inden for influencer marketing der er eller ikke er omfattet. Det er et spørgsmål, der afgøres platform for platform, og denne artikel tager ikke stilling til det for hverken Make Influence eller nogen anden navngiven platform.
DAC7 definerer præcis fire kategorier af "relevant aktivitet." En platform har kun en DAC7-forpligtelse overhovedet, hvis den formidler mindst én af dem:
| Kategori | Hvad den dækker | Typisk eksempel |
|---|---|---|
| Udlejning af fast ejendom | Feriehuse, lejligheder, parkeringspladser, erhvervslokaler | En kortvarig ferieudlejning |
| Udlejning af transportmidler | Biler, cykler, løbehjul, både | En peer-to-peer bildeling |
| Personlige tjenesteydelser | Tids- eller opgavebaseret arbejde udført af en person, efter en brugers anmodning, formidlet via platformen | Rengøring, undervisning, IT-udvikling, freelance- og kreativt arbejde |
| Salg af varer | Fysiske produkter solgt via en online markedsplads eller auktion | En forhandlers butik på en online markedsplads |
Skattestyrelsens egen danske vejledning nævner konkrete danske eksempler under "tjenesteydelser": rengøringshjælp, havehjælp, undervisning, lektiehjælp, børnepasning, hundeluftning, DJ-arbejde, madlavning, bilrengøring, samkørsel, IT-udvikling og håndværkerydelser (skat.dk). Listen nævner ikke indholdsproduktion, sponsorerede opslag eller influencer marketing specifikt — så om et konkret stykke betalt creator-indhold falder ind under "tjenesteydelser," er et spørgsmål om at anvende den generelle definition, ikke en kategori Skattestyrelsen har navngivet direkte.
De fleste leverandørblogs beskriver DAC7 som havende en generel undtagelse for små sælgere: under 30 transaktioner og under 2.000 euro om året, og sælgeren bliver ikke indberettet. Det er ikke korrekt. Undtagelsen i direktivets bilag V gælder for præcis én af de fire kategorier: salg af varer. Irlands skattemyndighed, Revenue, angiver de undtagne sælgerkategorier direkte: offentlige enheder, børsnoterede enheder, sælgere, der udlejer den samme ejendomsannonce mere end 2.000 gange om året, og — den relevante her — "sælgere af varer med færre end 30 transaktioner og for et samlet beløb på 2.000 euro i indberetningsperioden" (revenue.ie). Personlige tjenesteydelser, ejendomsudlejning og transportudlejning har ingen tilsvarende bundgrænse overhovedet. Ét enkelt freelance-job, én enkelt ferieudlejning eller ét enkelt stykke betalt creator-indhold, der formidles og betales via en omfattet platform, kan i princippet være indberetningspligtigt — antal og beløb fritager det ikke, sådan som det ville for en forhandler af t-shirts.
Det er reelt uafklaret på et generelt niveau, og denne artikel afgør det ikke for nogen bestemt platform. Det, der kan siges ud fra direktivets egne definitioner: "personlige tjenesteydelser" beskrives som tids- eller opgavebaseret arbejde, udført efter en brugers anmodning, af en person, og formidlet via en platform, online eller offline. Et brand, der efterspurger indhold fra en creator, hvor aftalen og betalingen formidles af en platform, ligner umiddelbart en plausibel case for den definition. Om en konkret platform er en DAC7-"platformsoperatør," afhænger af to yderligere, mere tekniske spørgsmål, som kun platformens egen forretningsmodel kan besvare: formidler den reelt den relevante aktivitet (introducerer parterne, driver booking-/workflowet), og behandler den betalingen eller kender den — eller kan den med rimelighed fastså — det betalte vederlag? En platform, der kun introducerer et brand og en creator, med betaling afregnet helt uden om platformen og uden indsigt i beløbet, står i en anden situation end en, der fakturerer brandet og udbetaler til creatoren selv. Denne artikel tager ikke stilling til, om Make Influence — eller nogen anden navngiven platform — opfylder den test. Det er en vurdering, der hører hjemme hos den enkelte platforms egne skatterådgivere, ikke i en generel forklaring.
Hvor DAC7 rent faktisk gælder, skal en platformsoperatør gennemføre due diligence-procedurer for at indsamle og verificere en indberetningspligtig sælgers identifikationsoplysninger (navn, adresse, skatte-id-nummer, fødselsdato for en fysisk person) og derefter, én gang om året, indberette det samlede vederlag, der er betalt eller krediteret til den pågældende sælger, opdelt pr. kvartal, samt antallet af relevante aktiviteter. Indberetningen går til skattemyndigheden i det medlemsland, hvor platformen er registreret, senest 31. januar året efter det kalenderår, der indberettes — så aktivitet i 2026 indberettes senest 31. januar 2027 (EU-Kommissionen; skat.dk). Den modtagende skattemyndighed udveksler derefter automatisk oplysningerne med alle andre EU-lande, hvor en indberettet sælger er skattepligtig.
Danmark implementerede DAC7 sammen med den EU-fælles startdato 1. januar 2023. Platformsoperatører, der allerede var aktive på det tidspunkt, skulle tilmelde deres indberetningspligt hos Skattestyrelsen senest 9. januar 2023 (Dansk Erhverv, med henvisning til Skattestyrelsens egen frist); en platform, der starter senere, tilmelder sig før sin første indberetningsperiode. Skattestyrelsens egen vejledning anbefaler, at en platform tilmelder sig, "hvis I er i tvivl om," hvorvidt den er omfattet, frem for at antage sig undtaget (skat.dk). Manglende overholdelse udløser sanktioner, der fastsættes på medlemslandsniveau — Skattestyrelsens vejledning nævner, at der kan pålægges daglige tvangsbøder for en platform, der overskrider sin tilmeldings- eller indberetningsfrist (skat.dk).
DAC7, en creators egen indkomstklassifikation og et brands ret til at trække udgiften til et samarbejde fra er tre forskellige spørgsmål, der let blandes sammen, fordi de alle handler om "skat":
| DAC7 | Creatorens egen klassifikation | Brandets fradragsret | |
|---|---|---|---|
| Hvem det forpligter | Platformen | Creatoren, til egen selvangivelse | Brandet, til egen selvangivelse |
| Hvad det afgør | Om creatorens data overhovedet bliver indberettet til skattemyndighederne | Om creatorens indkomst er A-indkomst, B-indkomst som honorarmodtager, eller virksomhedsindkomst | Om betalingen er 100 % fradragsberettiget som reklame eller kun 25 % som repræsentation |
| Dækkes i | Denne artikel | Lønmodtager eller selvstændig? | Moms og skattefradrag |
Ingen af de tre ændrer på de andre. DAC7-indberetning ændrer ikke, hvad en creator skylder, eller hvordan et brands betaling klassificeres — den ændrer kun, hvem der i forvejen kender til transaktionen.
Tallene herunder er opdigtede og udelukkende til illustration — ikke en reel kundesag, og ikke et udsagn om nogen bestemt platforms egen forretningsmodel.
Forestil dig en hypotetisk creator-markedsplads, "CreatorConnect," der både matcher brands med creators og selv behandler betalingen mellem dem — så den plausibelt opfylder platformsoperatør-testen ovenfor. I løbet af et år gennemfører én creator på platformen to sponsorerede samarbejder gennem den, i alt 15.000 kr. (svarende til cirka 2.000 euro, ved den danske krones fastkurs på cirka 7,46 kr. pr. euro). Havde de 15.000 kr. i stedet stammet fra salg af fysiske merchandise-produkter gennem samme platform, ville beløbet ligge lige på — og formentlig under — 30-transaktions-/2.000 euro-undtagelsen for varer, og creatoren ville muligvis slet ikke blive indberettet. Fordi den faktiske aktivitet er personlige tjenesteydelser (betalt indhold, ikke varer), gælder undtagelsen ikke, og CreatorConnect ville stadig forventes at inkludere creatorens data i sin DAC7-indberetning, selvom både antallet af samarbejder og beløbet er små.
Denne artikel tager bevidst ikke stilling til, om Make Influences egen platform opfylder DAC7's platformsoperatør-test — det er en konkret juridisk vurdering af en konkret forretningsmodel, ikke noget en generel forklaring bør fastså den ene eller den anden vej. Det, vi vil sige til et brand eller en creator, der spørger: DAC7-indberetning, hvor den gælder, er en dataudvekslingsmekanisme oven på skatteforpligtelser, der i forvejen eksisterer, uanset om nogen platform indberetter dem. At få creatorens egen indkomstklassifikation rigtig — se Lønmodtager eller selvstændig? — og at få brandets fradrag rigtigt — se Moms og skattefradrag — betyder noget på egne præmisser, uanset om DAC7 gælder for en bestemt platform i aftalen.
Nej. DAC7's juridiske forpligtelse ligger hos platformsoperatøren — virksomheden, der driver den digitale platform. Brands og creators, der bruger en platform, tilmelder eller indberetter ikke selv noget under DAC7.
Kun hvis aktiviteten klassificeres som salg af varer. For personlige tjenesteydelser — hvor betalt creator-indhold mest plausibelt hører hjemme — er der ingen mindstegrænse for hverken antal eller beløb i direktivets egne undtagelsesregler.
Nej. DAC7 er en indberetnings- og udvekslingsmekanisme. Den skaber ikke en ny skat og ændrer ikke en eksisterende — se Lønmodtager eller selvstændig? for, hvad der reelt afgør en creators danske skatteklassifikation og -sats.
Denne artikel er en generel forklaring af direktivet og tager ikke stilling til det for nogen konkret platform, inklusive Make Influences egen.
Sanktioner fastsættes på medlemslandsniveau. Skattestyrelsens egen danske vejledning nævner, at daglige tvangsbøder kan pålægges en platformsoperatør, der overskrider sin tilmeldings- eller indberetningsfrist.
Det er separate forpligtelser, der eksisterer uanset DAC7 — se Moms og skattefradrag for influencer marketing i Danmark for brandets side af det. DAC7 lægger sig oveni, som en tredjeparts-indberetningspligt, platformen skylder skattemyndighederne — ikke en ny pligt for brandet eller creatoren.
Nej — det er et separat spørgsmål. DAC7 handler om, at en platform indberetter en sælgers data til skattemyndighederne; en creator, der sælger sit eget digitale produkt (en presetpakke, et forudoptaget kursus) direkte til forbrugere i andre EU-lande, står med et helt andet momsspørgsmål — se Moms One Stop Shop (OSS): hvornår en creator, der sælger digitale produkter, skal registreres.
Ja. DAC7 er platformens oplysningspligt til myndighederne — den erstatter ikke din egen pligt til at indberette indkomsten på din årsopgørelse. Se Indberetning af YouTube AdSense- og TikTok Creator Fund-udbetalinger på den danske selvangivelse for, hvilken rubrik du selv skal bruge.
Make Influence
Find influencere med rigtige målgruppedata, styr samarbejderne ét sted, og se klik og salg pr. influencer mens kampagnen kører.
Book en demoOpret kontoMake Influence
Søg på kampagner fra brands, der leder efter influencere lige nu, følg dine egne klik og salg, og få udbetalt uden at rykke for fakturaer.
Opret influencerprofilFlere guides til influencereMake Influence
Briefing, aftalte vilkår, tracking-links og resultater ligger samlet — så brand og influencer ser de samme tal.
Sådan virker detSe hele Academy