Er CBD en fødevare, et lægemiddel eller kosmetik? Hvad dansk ret betyder for en influencer, der reklamerer for det

Kort svar

Nej, CBD kan næsten aldrig lovligt sælges som fødevare eller kosttilskud i Danmark — EU's regler om nye fødevarer (novel food) blokerer det, fordi intet CBD-ekstrakt endnu er godkendt. Derfor sælges CBD-produkter typisk som kosmetik til udvortes brug, hvor sundhedspåstande er forbudt, mens ét receptpligtigt CBD-lægemiddel (Epidyolex) findes til to sjældne epilepsiformer. Hvilken af de tre kategorier det konkrete produkt reelt er registreret under, afgør, hvad en influencer må sige om det.

Tre regelsæt, én plante — og forvirringen mellem dem er selve fejlen

Hampplanten (Cannabis sativa) indeholder en række cannabinoider, herunder CBD (cannabidiol) og THC (tetrahydrocannabinol). Et CBD-produkt kan lovligt havne i mindst tre helt forskellige kategorier afhængigt af, hvordan det er fremstillet og præsenteret — og hver kategori har sin egen myndighed, sit eget regelsæt, og sine egne grænser for, hvad der må siges om det i markedsføring:

• Fødevare eller kosttilskud — reguleret af Fødevarestyrelsen under EU's regler om nye fødevarer (novel food).
• Kosmetik — reguleret under EU's kosmetikforordning (1223/2009), med Miljøstyrelsen som den danske markedstilsynsmyndighed.
• Lægemiddel — reguleret af Lægemiddelstyrelsen, hvis produktet efter sin præsentation eller funktion falder ind under lægemiddeldefinitionen.

Oveni disse tre kommer et fjerde, uafhængigt lag: uanset kategori kan et produkt med for højt THC-indhold falde ind under narkotikalovgivningen (bekendtgørelsen om euforiserende stoffer) — et spørgsmål, der afgøres separat fra, om produktet er en lovlig fødevare, kosmetik eller lægemiddel. De fire regelsæt overlapper ikke automatisk, og et produkt kan sagtens bestå den ene test og fejle en anden.

Derfor kan CBD næsten aldrig sælges lovligt som fødevare eller kosttilskud i Danmark

Fødevarestyrelsens egen vejledning om tetrahydrocannabinol (THC) er utvetydig på ét centralt punkt: "Hampefrø og te af hampeblade er ikke novel food. Andre produkter fra hampeplanten, der skal markedsføres som fødevare (herunder kosttilskud), er novel food." Det betyder, at almindelige hampefrø og hampete kan sælges som fødevare uden forudgående EU-godkendelse, mens stort set alt andet fra planten — herunder CBD-ekstrakter, -olier og -kapsler — kræver en novel food-godkendelse, før produktet overhovedet må markedsføres som fødevare i EU.

Ingen CBD-holdig fødevare har på nuværende tidspunkt opnået en sådan godkendelse. Det europæiske fødevaresikkerhedsagentur EFSA har i 2026 offentliggjort en opdateret udtalelse, der fastsætter et foreløbigt sikkert indtag på 0,0275 mg pr. kg kropsvægt pr. dag (svarende til ca. 2 mg om dagen for en voksen på 70 kg) — men det er en midlertidig sikkerhedsvurdering til brug for den videre godkendelsesproces, ikke en godkendelse i sig selv. EFSA knytter selv en række begrænsninger til vurderingen: den gælder kun kosttilskud med en CBD-renhed på mindst 98 %, uden nanopartikler, og EFSA konkluderer udtrykkeligt, at der ikke kan fastsættes et sikkert niveau for personer under 25 år, gravide, ammende eller personer i samtidig medicinsk behandling. Så længe ingen konkret ansøgning er endeligt godkendt, forbliver CBD-ekstrakt en uautoriseret novel food i EU — og dermed ulovlig at sælge som fødevare eller kosttilskud, uanset THC-indhold.

Konsekvensen i praksis: en virksomhed, der ønsker at registrere et CBD-holdigt produkt som kosttilskud, bliver af Fødevarestyrelsen selv anbefalet først at kontakte Lægemiddelstyrelsen for at afklare, at produktet ikke er et lægemiddel — men selve novel food-spørgsmålet gør vejen til et lovligt kosttilskud reelt lukket for et ægte CBD-ekstrakt i dag.

0,2 %-THC-grænsen — og hvorfor den ikke er fødevaregrænsen, de fleste tror

Den mest udbredte antagelse om CBD i Danmark er, at et produkt er lovligt, så længe THC-indholdet er under 0,2 %. Det er kun en halv sandhed, og forvekslingen skaber reel risiko for en influencer, der stoler blindt på den. Lægemiddelstyrelsen indførte i 2018 en tærskelværdi på 0,2 % THC for, hvornår et hampeprodukt anses for at være omfattet af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer — grænsen har været gældende siden 1. juli 2018 og afgør altså et narkotikaretligt spørgsmål, ikke et fødevaresikkerhedsspørgsmål.

Fødevarestyrelsens egen vejledning gør den afgørende sondring klart: de reelle fødevaresikkerhedsgrænser for THC i hampeprodukter er langt strengere og angivet i en helt anden enhed — mg/kg, ikke procent. Konkret: 0,2 % svarer til 2.000 mg/kg — det er ren enhedsomregning, ikke et anslået tal — mens EU's fødevaresikkerhedsgrænse for hampefrøolie er 7,5 mg/kg. Det gør fødevaregrænsen mere end 260 gange strengere end den narkotikaretlige 0,2 %-grænse, de fleste kender. Et produkt, der ligger komfortabelt under 0,2 % THC og derfor ikke er omfattet af narkotikalovgivningen, kan altså sagtens overskride den langt strengere fødevaresikkerhedsgrænse, hvis det (hypotetisk) blev solgt som fødevare — hvilket, som forrige afsnit viser, det under alle omstændigheder ikke lovligt kan, medmindre det stammer udelukkende fra hampefrø.

For en influencer betyder det: en sælgers påstand om, at et produkt "overholder 0,2 %-grænsen" siger noget om, hvorvidt produktet er en kontrolleret substans efter narkotikalovgivningen — det siger intet om, hvorvidt produktet lovligt kan sælges som fødevare, og slet intet om, hvilken af de tre hovedkategorier (fødevare, kosmetik, lægemiddel) produktet reelt tilhører.

Kosmetik: den mest udbredte lovlige kanal for CBD i Danmark i dag

Fordi fødevarevejen reelt er lukket, ender langt de fleste CBD-produkter, der sælges lovligt i Danmark, i kosmetikkategorien. Lægemiddelstyrelsens egen vejledning om cannabisholdige produkter bekræfter dette direkte: produkter, der påføres huden — "fx lotion, creme og shampoo til pleje og forskønnelse" — kan klassificeres som kosmetik under EU's kosmetikforordning (1223/2009), med Miljøstyrelsen som den danske tilsynsmyndighed for kosmetikprodukter.

Det centrale vilkår er, at et kosmetikprodukt kun må have kosmetiske påstande — om udseende, pleje og forskønnelse — ikke sundhedsmæssige eller medicinske påstande. En influencer, der omtaler en CBD-creme, må derfor tale om, hvordan huden føles eller ser ud, men ikke om, at produktet "lindrer angst," "reducerer betændelse i kroppen" eller "hjælper mod smerter" — den slags udsagn trækker produktet i retning af enten en ulovlig sundhedsanprisning (hvis det reelt sælges som fødevare) eller en lægemiddelpåstand (der kan udløse lægemiddeldefinitionen, se næste afsnit), uanset hvad produktet officielt er registreret som.

Lægemiddel: hvornår bliver et CBD-produkt til medicin?

Lægemiddelstyrelsens egen vejledning slår fast, at "produkter indeholdende CBD kan være lægemidler efter lægemiddeldefinitionen" — afhængigt af det konkrete produkts sammensætning og markedsføring. Særligt orale CBD-produkter kan udløse det såkaldte funktionskriterium i lægemiddeldefinitionen, fordi CBD har en påvist farmakologisk virkning på receptorer i centralnervesystemet — det er altså ikke kun det, virksomheden selv skriver på pakken, der afgør klassifikationen, men også produktets faktiske farmakologiske egenskaber.

Det ene konkrete eksempel på et godkendt CBD-lægemiddel i Danmark er Epidyolex, en oral CBD-opløsning godkendt af det europæiske lægemiddelagentur (EMA) og markedsført i Danmark siden 29. juni 2020, ifølge Lægemiddelstyrelsens egen nyhed om godkendelsen. Epidyolex er godkendt til to sjældne, alvorlige epilepsiformer — Lennox-Gastaut syndrom og Dravet syndrom — samt anfald ved tuberøs sklerose-kompleks, og må kun udleveres på recept fra en speciallæge i neurologi eller pædiatri, eller fra en hospitalslæge. Fordi Epidyolex er receptpligtig medicin, gælder det samme totalforbud mod reklame for receptpligtig medicin over for offentligheden, som denne Academy allerede har dokumenteret for Ozempic og Wegovy og for Botox — en influencer-kampagne, der navngiver og anbefaler Epidyolex til offentligheden, ville derfor være forbudt, uanset betaling.

For et almindeligt, ikke-godkendt CBD-produkt (fx en oral CBD-olie, der ikke er registreret som lægemiddel) er risikoen den modsatte: hvis markedsføringen — herunder en influencers ordvalg — giver indtryk af en medicinsk effekt (fx at produktet "behandler" angst, søvnløshed eller smerte), risikerer produktet at blive vurderet som et uregistreret, ulovligt lægemiddel efter sin præsentation, uanset at det officielt sælges som kosmetik eller slet ikke er registreret. Det er Lægemiddelstyrelsen, der konkret afgør klassifikationen fra sag til sag.

Beslutningsramme for en influencer, der bliver tilbudt et CBD-samarbejde

HVIS produktet markedsføres eller sælges som kosttilskud eller anden fødevare → højst sandsynligt ulovligt, uanset THC-indhold, fordi intet CBD-ekstrakt er novel food-godkendt — bed om dokumentation for en gyldig novel food-godkendelse, før noget accepteres.

HVIS produktet er en udvortes kosmetik (creme, lotion, olie til huden) uden sundheds- eller medicinske påstande → normalt den mest sikre kategori, men undgå ord som "lindrer," "behandler," "helbreder" eller "kurerer" — hold dig til kosmetiske påstande om udseende og pleje.

HVIS produktet er et registreret, receptpligtigt lægemiddel (fx Epidyolex) → reklame til offentligheden er totalforbudt, uanset betaling, præcis som for Ozempic, Wegovy og Botox.

HVIS THC-indholdet overstiger 0,2 % → produktet kan være omfattet af narkotikalovgivningen, uanset hvilken af de tre øvrige kategorier det ellers tilhører — og et THC-indhold under 0,2 % er i sig selv ingen garanti for, at produktet lovligt kan sælges som fødevare.

Tjekliste, før en influencer siger ja til et CBD-samarbejde

• Bed om skriftlig dokumentation for, hvilken af de tre kategorier produktet reelt er registreret under — fødevare/kosttilskud, kosmetik eller lægemiddel — og hos hvilken myndighed.
• Hvis produktet hævdes at være et lovligt kosttilskud: bed konkret om novel food-godkendelsen. Findes den ikke, er produktet efter al sandsynlighed ulovligt at sælge som fødevare.
• Undgå enhver sundheds- eller sygdomsrelateret formulering ("lindrer," "behandler," "hjælper mod"), medmindre virksomheden kan vise en konkret, godkendt anprisning eller godkendelse, der dækker den præcise formulering.
• Tjek THC-indholdet og vær opmærksom på, at en angivelse under 0,2 % kun besvarer det narkotikaretlige spørgsmål — ikke fødevare- eller lægemiddelspørgsmålet.
• Tjek, om Fødevarestyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen tidligere har nedlagt forbud mod eller tilbagekaldt det pågældende produkt eller mærke.

Make Influence's perspektiv

Efter vores erfaring er CBD et af de områder, hvor en influencer og et brand oftest antager mere klarhed, end der reelt findes. "Under 0,2 % THC" bliver ofte brugt, som var det et generelt lovlighedsstempel — men det besvarer kun ét af mindst fire separate spørgsmål. Vores klare anbefaling er aldrig at acceptere et CBD-samarbejde alene på baggrund af en THC-procent: bed altid om den konkrete registrering (fødevare, kosmetik eller lægemiddel) skriftligt, og hold dig strikt til kosmetiske eller rent beskrivende formuleringer, medmindre virksomheden kan dokumentere en godkendt sundhedsanprisning eller lægemiddelgodkendelse for den præcise ordlyd, der ønskes brugt. Se også brand safety-tjeklisten til influencer-samarbejder for, hvor denne type produktrisiko hører hjemme i en almindelig godkendelsesproces.

FAQ

Er CBD-olie overhovedet lovligt at sælge i Danmark?

Det afhænger af, hvilken kategori den sælges under. Som kosttilskud er det efter al sandsynlighed ulovligt, fordi intet CBD-ekstrakt er novel food-godkendt. Som udvortes kosmetik uden sundhedspåstande kan det derimod lovligt sælges under kosmetikforordningen.

Betyder et THC-indhold under 0,2 %, at et CBD-produkt automatisk er et lovligt kosttilskud?

Nej. 0,2 %-grænsen afgør kun, om produktet er omfattet af narkotikalovgivningen (bekendtgørelsen om euforiserende stoffer). Den lovlige adgang til at sælge et produkt som fødevare eller kosttilskud afhænger i stedet af EU's novel food-regler — et helt separat spørgsmål, hvor intet CBD-ekstrakt i dag har opnået godkendelse.

Må en influencer sige, at et CBD-produkt "hjælper mod angst" eller "forbedrer søvnen"?

Nej, ikke uden en konkret, godkendt anprisning eller lægemiddelgodkendelse, der dækker præcis den formulering. En sådan udtalelse trækker produktet i retning af enten en ulovlig sygdomsanprisning (fødevaresporet) eller en lægemiddelklassifikation (medicinsporet), uanset hvordan produktet officielt er registreret.

Er Epidyolex det eneste lovlige CBD-lægemiddel i Danmark?

Epidyolex er det konkrete eksempel, denne artikel har verificeret — et EMA-godkendt, receptpligtigt CBD-lægemiddel markedsført i Danmark siden 29. juni 2020, til Lennox-Gastaut syndrom, Dravet syndrom og tuberøs sklerose-kompleks. Andre CBD-baserede lægemidler kan i princippet blive godkendt fremover, men de skal gennemgå samme EMA-godkendelsesproces.

Hvordan adskiller denne artikel sig fra artiklen om kosttilskud og influencer-markedsføring?

Den artikel dækker de generelle EU-anprisningsregler for almindelige, lovligt registrerede kosttilskud. Denne artikel går et skridt tilbage og adresserer det mere grundlæggende spørgsmål for CBD specifikt: om produktet overhovedet lovligt kan være et kosttilskud i første omgang, hvilket det som udgangspunkt ikke kan, på grund af novel food-reglerne. Se kosttilskud og influencer-markedsføring: hvad dansk fødevarelovgivning kræver for det generelle regelsæt.

Hvordan adskiller denne artikel sig fra artiklen om Botox og fillers?

Den artikel dækker to produkter, der begge er direkte injicerede kosmetiske behandlinger under sundhedsvæsenets tilsyn. Denne artikel dækker et forbrugerprodukt, der kan sælges frit gennem tre forskellige, uafhængige lovspor (fødevare, kosmetik, lægemiddel) afhængigt af, hvordan det er sammensat og markedsført. Se må en influencer lovligt reklamere for Botox, fillers og andre kosmetiske behandlinger i Danmark? for det regelsæt.

Gælder de samme regler for CBD til kæledyr?

Nej, det er endnu et separat spor. Fødevarestyrelsen har bekræftet, at ingen CBD-produkter, herunder CBD-olier, er godkendt som fodertilsætningsstoffer i EU, hvilket betyder, at CBD-produkter ikke må markedsføres som foder eller bruges til dyrefodring. Denne artikel dækker udelukkende produkter rettet mod mennesker.

Har Fødevarestyrelsen udgivet influencer-specifik vejledning om CBD, ligesom for almindelige kosttilskud?

Nej — Fødevarestyrelsens dedikerede vejledning til influencere om markedsføring af fødevarer og kosttilskud nævner ikke CBD eller hamp specifikt på tidspunktet for denne artikel. De generelle anprisningsregler, beskrevet i søsterartiklen om kosttilskud, gælder dog fuldt ud, i det (sjældne) tilfælde et CBD-produkt reelt opnår novel food-godkendelse og lovligt sælges som fødevare.