Forurenede kosttilskud og dopingrisiko: Hvad Anti Doping Danmarks vejledning betyder for en fitnessinfluencers brandsamarbejder

Kort svar: forureningsrisikoen er reel, men dopingreglerne gælder kun for nogle

Team Danmarks egen vejledning til atleter oplyser, at der blandt de mest populære kosttilskud på markedet er 10-15 % risiko for at købe et forurenet produkt — og at risikoen stiger til tæt på 50 %, når det drejer sig om produkter i tabletform. Det er en reel, dokumenteret risiko, ikke en teoretisk en. Men Danmarks dopingregler gælder ikke for enhver, der kalder sig fitnessinfluencer — de gælder for, hvem der rent faktisk er organiseret under et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF), enten som del af Anti Doping Danmarks prioriterede testgruppe, på den nationale elite-liste, som konkurrenceaktiv i øvrigt, eller under det separate Motionsdopingreglement for organiseret motionsidræt. Denne artikel dækker begge dele: hvad forureningsrisikoen og certificeringsordningerne faktisk siger, og hvem det som udgangspunkt er relevant for.

Dette er praktisk vejledning fra Make Influence, ikke juridisk rådgivning. Hvis en konkret aftale involverer en atlet, der er omfattet af antidopingreglerne, bør den konkrete situation vurderes af Anti Doping Danmark selv eller en rådgiver med kendskab til dopingregelsættet.

Hvem er egentlig omfattet af Danmarks dopingregler — og hvorfor "fitnessinfluencer" alene ikke er nok

Det er en udbredt antagelse, at enhver, der laver fitnessindhold og promoverer kosttilskud, i praksis er underlagt dopingtest og -sanktioner. Det er ikke korrekt. Anti Doping Danmarks egne Nationale Antidopingregler gælder for "alle personer, som deltager i aktivitet under et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund som medlem, atlet eller i en funktion som støttepersonale" — konkret dækker det atleter udtaget til Anti Doping Danmarks prioriterede testgruppe, øvrig national elite opført på Anti Doping Danmarks forbundsoversigt, og andre konkurrenceaktive atleter, der praktiserer konkurrenceidræt.

Der findes desuden et separat regelsæt for motionsidræt: Motionsdopingreglementet gælder for atleter organiseret under DGI og Dansk Firmaidræt samt atleter under Danmarks Idrætsforbunds idrætsgrene, som ikke er omfattet af de Nationale Antidopingregler. Det betyder, at en amatørkonkurrent, der ikke er på en elite- eller testgruppeliste — for eksempel en fitnessinfluencer, der konkurrerer i en DGI- eller DIF-organiseret bodybuilding-, styrkeløft- eller CrossFit-konkurrence — stadig kan være omfattet, blot under det lempeligere motionsregelsæt frem for de nationale elite-regler.

For et brand er den praktiske konsekvens: spørg, om den fitnessinfluencer, I overvejer et samarbejde med, selv konkurrerer under et specialforbund — ikke bare om vedkommende laver fitnessindhold. Det ene siger intet om det andet.

Forureningsrisikoen: hvad Team Danmark og Anti Doping Danmark faktisk siger

Team Danmarks egen vejledning om anskaffelse af kosttilskud er konkret om tallene: blandt de mest populære kosttilskud på markedet er der 10-15 % risiko for at købe et forurenet produkt, og risikoen stiger til tæt på 50 %, når det drejer sig om produkter i tabletform. Anti Doping Danmarks egen vejledning om kosttilskud understreger, at problemet ikke er teoretisk: "Der findes eksempler på atleter i både i Danmark og internationalt, der uforvarende er testet positiv, fordi et kosttilskud var forurenet." Salget af kosttilskud følger ikke samme strenge regelsæt og kontrolsystem som lægemidler, hvilket er en del af årsagen til den forhøjede risiko sammenlignet med kontrollerede lægemidler.

Certificering: hvad den beviser — og hvad den ikke gør

Anti Doping Danmarks egen vejledning peger på fem navngivne certificeringsordninger, der renhedstester produkter for forbudte stoffer:

• Informed-Sport
• NSF Certified for Sport®
• BSCG Certified Drug Free
• Cologne List
• HASTA

To vigtige forbehold, direkte fra kilden. For det første er certificeringen batch-specifik, ikke mærke-specifik: "Husk, at det er det specifikke produkt med det specifikke batchnummer, der er testet – ikke nødvendigvis alle produkter fra samme mærke." Et andet produkt fra samme brand, eller en senere batch af samme produkt, er ikke automatisk dækket af en tidligere test. For det andet er selv en certificering ikke en 100 %-garanti — testene reducerer risikoen betydeligt, men eliminerer den ikke fuldstændigt.

Strict liability: "jeg vidste det ikke" er ikke en undskyldning — men kun for dem, reglerne dækker

For en atlet, der faktisk er omfattet af enten de Nationale Antidopingregler eller Motionsdopingreglementet, gælder et strict liability-princip. Anti Doping Danmark formulerer det direkte: "Som idrætsudøver har du altid selv ansvaret for, hvad du indtager," og: "Får du en positiv dopingprøve som følge af et kosttilskud eller naturpræparat, bliver det i henhold til reglerne betragtet som doping. Det gælder også, selvom du ikke vidste, at det indeholdt et forbudt stof." Uvidenhed om, at et kosttilskud var forurenet, er altså ikke en gyldig undskyldning for en atlet, der er omfattet af reglerne — konsekvensen (karantæne, tab af resultater, offentlig sag) indtræder uanset hensigt.

Det princip gælder specifikt for atleten selv i forhold til Anti Doping Danmarks regelsæt — det er ikke en generel juridisk standard, der automatisk overføres til brandets eget ansvar over for offentligheden eller myndighederne. Men det er præcis grunden til, at et brand, der samarbejder med en atlet omfattet af reglerne, har en reel kommerciel interesse i, at det produkt, atleten anbefaler eller selv bruger, rent faktisk er renhedstestet.

Beslutningsramme for et brand

Sådan adskiller dette sig fra Fødevarestyrelsens anprisningsregler

Dette er et separat spørgsmål fra kosttilskud og influencer-markedsføring: hvad dansk fødevarelovgivning kræver, der dækker, hvilke sundheds- og ernæringsanprisninger en influencer må bruge om et produkt under EU's anprisningsforordning. Den artikel handler om, hvad der lovligt må siges om produktet. Denne artikel handler om noget andet: om selve produktet reelt indeholder et forbudt stof, uanset hvad der siges om det, og om det har en konsekvens for den specifikke person, der bruger det.

Hypotetisk eksempel (illustrativt, ikke en reel Make Influence-kunde)

Eksemplet nedenfor er opdigtet og udelukkende til illustration.

Et kosttilskudsbrand indgår et ambassadørsamarbejde med en fitnessinfluencer, der også konkurrerer i en DGI-organiseret styrkeløftkonkurrence — og dermed er omfattet af Motionsdopingreglementet, ikke de skrappere Nationale Antidopingregler. Brandet sender et pre-workout-produkt uden nogen af de fem navngivne certificeringer. Influenceren bruger selv produktet før en konkurrence og testes tilfældigt positiv for et stof, der efterfølgende spores til en forurenet batch af netop det produkt. Fordi strict liability-princippet gælder under Motionsdopingreglementet, er "jeg vidste det ikke" ikke en gyldig indsigelse for influenceren personligt — konsekvensen kan være op til to års karantæne fra organiseret motionsidræt, uanset at forureningen ikke var tilsigtet fra hverken influencerens eller brandets side. Havde brandet i stedet valgt et Informed-Sport-certificeret produkt fra samme kategori, ville risikoen for netop dette scenarie have været betydeligt lavere, om end aldrig nul.

Almindelige fejl

• At antage, at "fitnessinfluencer" automatisk betyder "underlagt dopingtest". De to hænger ikke nødvendigvis sammen — tjek konkret, om creatoren selv konkurrerer under et specialforbund.
• At tro, at en certificering på ét produkt dækker hele brandets sortiment. Certificeringen er batch-specifik, ikke mærke-specifik.
• At forveksle denne risiko med anprisningsreglerne. De to regelsæt er separate og løser forskellige problemer.
• At antage, at en certificering giver 100 % sikkerhed. Den reducerer risikoen markant, men eliminerer den ikke.

Make Influence's perspektiv

Efter vores erfaring bliver denne risiko oftest overset, fordi den falder mellem to stole: den er hverken en ren markedsføringsjuridisk risiko (som anprisningsreglerne) eller noget, de fleste brands tænker på som en "influencer marketing"-risiko overhovedet. Men i det øjeblik en creator, der selv konkurrerer, også personligt bruger det produkt, de promoverer, bliver spørgsmålet konkret og relevant — ikke en teoretisk øvelse. Vores anbefaling er enkel: spørg altid, om en fitness- eller sportscreator selv er konkurrenceaktiv, før I vælger produkt til et ambassadørsamarbejde, og vælg et certificeret produkt, hvis svaret er ja.

FAQ

Gælder dopingreglerne for en influencer, der bare træner i et almindeligt fitnesscenter uden at konkurrere?

Nej. Uden tilknytning til et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund — hverken via de Nationale Antidopingregler eller Motionsdopingreglementet for organiseret motionsidræt — er en fitnessinfluencer ikke omfattet af nogen af de to regelsæt, uanset hvor meget indhold vedkommende laver om træning og kosttilskud.

Hvad er forskellen på de Nationale Antidopingregler og Motionsdopingreglementet?

De Nationale Antidopingregler gælder for elite- og konkurrenceaktive atleter (op til 4 års karantæne ved en overtrædelse). Motionsdopingreglementet gælder for atleter organiseret under DGI, Dansk Firmaidræt eller øvrige DIF-idrætsgrene, som ikke er omfattet af de nationale regler (op til 2 års karantæne).

Er en certificering som Informed-Sport eller NSF Certified for Sport en juridisk garanti mod forurening?

Nej. Certificeringerne renhedstester det specifikke produkt med det specifikke batchnummer og reducerer risikoen markant, men de giver ikke en 100 % garanti, og en anden batch af samme produkt er ikke automatisk dækket af en tidligere tests resultat.

Bør brand safety-vetting af en fitness- eller sportscreator inkludere et tjek af, om vedkommende selv er konkurrenceaktiv?

Ja, hvis samarbejdet involverer kosttilskud eller andre produkter, creatoren selv indtager. Det er et konkret, relevant tjek, der hører sammen med den øvrige due diligence beskrevet i brand safety-tjeklisten til influencer-samarbejder, selvom det ikke er et af tjeklistens generelle otte punkter.

Skal opslaget stadig markeres som reklame, uanset denne artikels emne?

Ja — det er et helt separat spørgsmål fra både dopingrisikoen og anprisningsreglerne. Se reklamemærkning af influencer-samarbejder i Danmark og EU for den fulde mærkningspligt.

Hvad hvis creatoren konkurrerer internationalt, ikke kun i Danmark?

Så kan WADA's globale kodeks og det pågældende internationale forbunds egne regler også være relevante, ud over eller i stedet for de danske regelsæt beskrevet her. Denne artikel dækker kun den danske ramme; en international atlets situation bør vurderes konkret af en rådgiver med kendskab til det relevante internationale regelsæt.

Bør denne overvejelse indgå i selve kontrakten med creatoren?

Det kan være relevant at nævne eksplicit, hvis creatoren er konkurrenceaktiv og samarbejdet involverer kosttilskud, som en del af den almindelige klarhed om ansvar og forventninger. Se det skal en influencer-kontrakt indeholde for de øvrige punkter en fuld kontrakt bør dække.