Gratis konkurrence, købskrav eller lotteri? Danske regler for en influencers lodtrækning

Tre forskellige ting bliver kaldt "en konkurrence" eller "en lodtrækning"

Når en influencer eller et brand annoncerer en "konkurrence", dækker ordet over mindst tre juridisk forskellige mekanikker, og de færreste briefs skelner mellem dem. En gratis konkurrence koster ikke deltageren noget at deltage i — allerede dækket i sådan afholder du en lovlig konkurrence eller giveaway med en influencer. En købskravskonkurrence kræver, at deltageren køber et produkt for at komme med i en lodtrækning om noget ekstra. En egentlig lodtrækning — et lotteri i ordets tekniske forstand — kræver, at deltageren betaler rent for chancen for at vinde, uden at få noget andet for pengene. De to sidste bliver ofte forvekslet, men de hører hjemme i to helt forskellige regelsæt: købskravskonkurrencen er en salgs- og markedsføringsretlig disciplin, mens den egentlige lodtrækning er reguleret af lov om spil og hører under Spillemyndigheden.

Dette er praktisk vejledning fra Make Influence, ikke juridisk rådgivning. Få den konkrete opsætning — og i særdeleshed enhver tvivl om beløbsgrænser eller tilladelser — vurderet af en advokat eller revisor, før I lancerer.

Den gratis konkurrence: ingen tilladelse, uanset udvælgelsesmetode

Er konkurrencen gratis at deltage i, falder den uden for lov om spils tilladelseskrav — uanset om vinderen findes ved lodtrækning eller ved bedømmelse. Det er allerede gennemgået i detaljer i søsterartiklen, sammen med spamforbuddet mod at kræve tagging og reglerne om gevinstafgift på en tilfældighedsbaseret gevinst. Denne artikel handler om de to andre modeller — dem, der involverer betaling fra deltageren.

Købskravskonkurrencen: lovlig siden 2011, men vilkårene skal være synlige

En købskravskonkurrence er, når deltageren skal købe et produkt for at deltage — for eksempel "køb en kalender for at deltage i lodtrækningen om en rejse". Ifølge Forbrugerombudsmandens egen vejledning er det tilladt for virksomheder at afholde denne type konkurrencer i Danmark; forbuddet mod at koble en konkurrence til et køb blev ophævet i 2011. Juridisk er pointen, at deltageren får noget for pengene — selve produktet — og først derefter er med i en lodtrækning om noget ekstra. Det er derfor ikke det samme som at betale en indsats rent for chancen for at vinde, og falder derfor uden for lov om spils tilladelseskrav.

Kravet, der følger med, er gennemsigtighed: købskravet skal oplyses samme sted, som konkurrencens øvrige vilkår bliver oplyst — ikke gemt væk i generelle abonnementsvilkår et andet sted. Det samme gælder de almindelige krav til enhver konkurrence: alders- og geografiske begrænsninger, hvordan vinderen findes, og hvornår og hvordan præmien udleveres, jf. Forbrugerombudsmandens generelle krav til konkurrencevilkår, allerede gennemgået i søsterartiklen.

Den egentlige lodtrækning: hvornår kræver det en tilladelse fra Spillemyndigheden?

Det bliver et lotteri i lov om spils forstand, når tre betingelser er opfyldt samtidig: deltagerne betaler for at være med, udfaldet afgøres ved tilfældighed, og deltagerne har en chance for at vinde en præmie. Det er en anden situation end købskravskonkurrencen ovenfor, fordi deltageren her ikke får et produkt for pengene — kun en chance for at vinde. Ifølge Spillemyndigheden og Virk kræver det som udgangspunkt en tilladelse, så snart den samlede årlige omsætning (salgssum) når 15.000 kr. eller derover. Under den grænse kræves ingen tilladelse.

De tre tilladelseskategorier ved almennyttigt lotteri

Tilladelsen, der findes til denne type lotteri, hedder almennyttigt lotteri, og den er opdelt i tre kategorier efter årlig omsætning, ifølge Virks egen beskrivelse af ansøgningsprocessen:

Bemærk: de præcise vilkår for kategori 2 og 3 er ikke fuldt bekræftet i denne research og bør tjekkes direkte på lotteriregler.dk eller hos Spillemyndigheden, før I lægger en konkret opsætning fast — reglerne for beløbsgrænser justeres løbende.

Ifølge Virks egen beskrivelse kan "offentligt støttede enheder, foreninger, fonde, selvejende institutioner, virksomheder (med undtagelse af enkeltmandsvirksomheder og PMV) og politiske partier" søge om tilladelse — almindelige selskaber er altså ikke udelukket som ansøger i sig selv. Men det afgørende ord i navnet er almennyttigt: efter Spillemyndighedens og Borger.dk's egen beskrivelse gives tilladelsen til lotterier, der har til formål at støtte et almennyttigt formål — ikke til en virksomheds egen salgsfremmende eller kommercielle kampagne.

Hvorfor "almennyttigt lotteri" sjældent er en mulighed for en kommerciel kampagne

Det efterlader et reelt, ærligt svar til et brand eller en influencer, der overvejer en betalt lodtrækning som markedsføringsstunt: kategori 1 er eksplicit forbeholdt foreninger og offentligt støttede enheder med frivillig arbejdskraft — en kommerciel virksomhed kan ikke bruge den kategori til en salgsfremmende kampagne. Om et selskab i praksis kan få en tilladelse i kategori 2 eller 3 til en lodtrækning, hvor overskuddet ikke går til et almennyttigt formål, men til virksomhedens egen markedsføring, er et spørgsmål, denne research ikke har kunnet finde et klart, bekræftet svar på — og det bør afklares direkte med Spillemyndigheden eller via lotteriregler.dk, før man lægger en kampagne an på den antagelse. Det, der til gengæld er bekræftet, er, at hele ordningen er bygget op om almennyttigt formål som betingelse, ikke kun om, hvem der ansøger.

Har man ikke et almennyttigt formål og ikke adgang til denne tilladelse, er den resterende mulighed for et rent betalt-for-chancen-lotteri den almindelige spilletilladelse, der gælder for professionelle spiludbydere som kasinoer og bookmakere — en ansøgningsproces bygget til den branche, ikke til en enkeltstående markedsføringskampagne. I praksis er det derfor den sjældne løsning for et brand eller en influencer, sammenlignet med enten den gratis konkurrence eller købskravskonkurrencen ovenfor.

Sammenligning: gratis konkurrence, købskravskonkurrence og lodtrækning

Beslutningsramme

HVIS konkurrencen skal være gratis at deltage i → følg reglerne i søsterartiklen om giveaways: intet krav om tagging, tjek om vinderen findes ved lodtrækning eller bedømmelse for gevinstafgiftens skyld.

HVIS I vil koble konkurrencen til et køb → vælg købskravskonkurrencen, og skriv købskravet ind samme sted som konkurrencens øvrige vilkår — det er lovligt, men skal være synligt.

HVIS I overvejer at lade deltagerne betale rent for en chance for at vinde → antag, at I skal have en tilladelse fra Spillemyndigheden, medmindre den årlige omsætning holder sig under 15.000 kr., og tjek direkte med Spillemyndigheden eller lotteriregler.dk, om jeres formål overhovedet kvalificerer til almennyttigt lotteri, før I lancerer.

HVIS kampagnens formål er ren kommerciel markedsføring uden noget almennyttigt element → antag, at et betalt-for-chancen-lotteri ikke er en realistisk mulighed, og vælg i stedet den gratis konkurrence eller købskravskonkurrencen.

Regneeksempel: hvornår rammer en lodtrækning omsætningsgrænsen? (illustrativt)

Tallene nedenfor er et opdigtet regneeksempel til illustration — ikke en rigtig Make Influence-kundecase.

En forening sælger lodsedler til 20 kr. stykket til en lodtrækning om en oplevelsesgave, og en influencer hjælper med at promovere salget til sine følgere. Foreningen sælger 800 lodsedler i løbet af kampagnen. Samlet omsætning = 800 × 20 kr. = 16.000 kr. — over 15.000 kr.-grænsen, og dermed kræver lodtrækningen en tilladelse til almennyttigt lotteri, selvom beløbet er beskedent. Havde foreningen i stedet solgt 700 lodsedler for samlet 14.000 kr., ville lodtrækningen ligge under grænsen og ikke kræve tilladelse — men stadig skulle leve op til lov om spils øvrige krav om gennemsigtige regler og offentliggjort resultat.

De mest almindelige fejl

• At tro, at et køb automatisk gør konkurrencen til et lotteri. Får deltageren et produkt for pengene, er det en købskravskonkurrence under markedsføringsloven — ikke et lotteri under lov om spil.
• At antage, at enhver virksomhed kan søge tilladelse til almennyttigt lotteri. Ordningen er bygget om et almennyttigt formål, ikke blot om virksomhedstype.
• At gemme købskravet væk i generelle vilkår i stedet for at oplyse det samme sted som konkurrencens øvrige betingelser.
• At forveksle gevinstafgift (som gælder for en gratis, tilfældighedsbaseret konkurrence) med tilladelseskravet til et egentligt lotteri — det er to helt forskellige regelsæt, der gælder to forskellige konkurrencetyper.
• At planlægge en betalt lodtrækning uden at afklare almennyttig-formål-spørgsmålet på forhånd med Spillemyndigheden.

Make Influences perspektiv

I vores erfaring vælger langt de fleste brands og influencere mellem den gratis konkurrence og købskravskonkurrencen — ikke fordi den egentlige lodtrækning er forbudt, men fordi den kræver et almennyttigt formål, som en ren salgskampagne typisk ikke har. Vores anbefaling er at stille spørgsmålet tidligt: får deltageren noget for pengene (købskravskonkurrence, ingen tilladelse nødvendig), eller betaler de rent for en chance (lodtrækning, sandsynligvis en tilladelse nødvendig, og kun hvis formålet er almennyttigt)? Det spørgsmål afgør hele opsætningen, før briefen til influenceren overhovedet skrives.

FAQ

Er en "køb en billet, vind en præmie"-konkurrence det samme som et lotteri?

Nej, hvis deltageren får et reelt produkt for pengene ud over chancen for at vinde — så er det en købskravskonkurrence under markedsføringsloven. Det bliver kun et lotteri i lov om spils forstand, hvis deltageren udelukkende betaler for chancen for at vinde, uden andet modydelse.

Kan vores virksomhed søge om tilladelse til almennyttigt lotteri?

Ifølge Virk kan almindelige selskaber (bortset fra enkeltmandsvirksomheder og PMV) søge, men tilladelsen er bygget om, at lotteriets formål er almennyttigt — ikke om, hvilken selskabsform ansøgeren har. Tjek det konkrete formål med Spillemyndigheden, før I regner med at kunne få tilladelsen.

Hvad sker der, hvis vores lodtrækning ligger under 15.000 kr. i omsætning?

Så kræves der som udgangspunkt ingen tilladelse fra Spillemyndigheden, men de almindelige krav om gennemsigtige regler og offentliggjort resultat gælder stadig.

Gælder gevinstafgiften også for en egentlig lodtrækning med betaling?

Gevinstafgiftsreglerne, gennemgået i søsterartiklen, forudsætter en gratis konkurrence som en af de tre betingelser. En betalt lodtrækning falder i stedet under lov om spils tilladelseskrav, ikke gevinstafgiftsreglerne.

Kan en influencer selv arrangere en betalt lodtrækning uden et brand involveret?

De samme regler gælder uafhængigt af, om det er en influencer eller en virksomhed, der arrangerer lodtrækningen — betaler deltagerne rent for chancen for at vinde, og når omsætningen 15.000 kr., gælder tilladelseskravet.

Er dette det samme spørgsmål som Forbrugerombudsmandens "ja tak"-afgørelse?

Nej. "Ja tak"-afgørelsen handler om, hvorvidt et tilbud, alle kan opnå ved at kommentere, reelt er en besparelse — se Forbrugerombudsmandens "ja tak"-afgørelse. Denne artikel handler om, hvornår en konkurrence kræver en spilletilladelse, fordi deltagerne betaler for en chance for at vinde — et andet regelsæt.

Skal en købskravskonkurrence stadig reklamemærkes, hvis en influencer promoverer den?

Ja, på samme måde som enhver anden betalt eller kommerciel influencer-aktivering — se reklamemærkning af influencer-samarbejder i Danmark og EU.

Bør vilkårene for en betalt lodtrækning skrives ind i influencerens kontrakt?

Ja — herunder hvem der har ansvaret for at søge og vedligeholde en eventuel tilladelse fra Spillemyndigheden. Se hvad en influencer-kontrakt skal indeholde for, hvordan den slags konkrete vilkår generelt bør skrives ind i aftalen.