Kildeskat på betalinger til udenlandske influencers: Hvornår skal et dansk brand indeholde skat?

Danmark pålægger som udgangspunkt 22% kildeskat på royalty-betalinger, der sendes ud af landet (kildeskatteloven § 65 C), og siden 1. juli 2024 skal alle royalty-betalinger til udenlandske modtagere indberettes til Skattestyrelsen — uanset om modtageren rent faktisk er skattepligtig af beløbet. Det springende punkt for et almindeligt influencer-honorar er sjældent satsen selv, men om betalingen overhovedet er en "royalty" i lovens forstand, eller blot en almindelig betaling for en leveret ydelse. Dette er generel vejledning, ikke skatterådgivning til jeres konkrete aftale — få den konkrete karakterisering bekræftet af jeres revisor, før I sender en større eller tilbagevendende betaling til en udenlandsk creator.

Hvorfor spørgsmålet overhovedet opstår

Sådan betaler du internationale influencers gennemgår tre separate tjek ved en udenlandsk betaling: overførsel, faktura og moms/skat. Den artikel dækker moms (reverse charge) og amerikansk kildeskat på indkomst optjent i USA. Den dækker ikke det modsatte spørgsmål, som denne artikel handler om: kan Danmark selv, som kildeland, kræve kildeskat af en betaling, jeres brand sender ud af landet til en udenlandsk influencer? Det er en dansk regel, der potentielt rammer jer som betaler, uafhængigt af influencerens eget hjemlands regler.

Kildeskatteloven § 65 C: reglen og satsen

Efter kildeskatteloven § 65 C skal enhver, der har hjemting i Danmark — personer, selskaber, foreninger, fonde og institutioner — og som udbetaler eller godskriver royalty til en person eller et selskab uden dansk skattepligt, som udgangspunkt indeholde 22% af det fulde royaltybeløb. Pligten til at indeholde ligger hos jer som betaler, ikke hos modtageren. Betalingsformen er ligegyldig — både løbende betalinger og et engangsbeløb er omfattet på samme vilkår.

Hvad er en "royalty" efter dansk skatteret — og hvad er det ikke

Definitionen i § 65 C dækker betaling for brugen af, eller retten til at bruge, et patent, et varemærke, et design eller mønster, en tegning, en hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer (knowhow). Skattestyrelsens egen juridiske vejledning trækker samtidig en klar grænse den anden vej: almindelig teknisk assistance — hvor den ene part udfører et stykke arbejde med sin faglige ekspertise for den anden — falder uden for royaltydefinitionen, selvom en kontrakt kombinerer knowhow og teknisk assistance i samme aftale; i så fald skal betalingen opdeles, og kun knowhow-delen tæller som royalty.

Den centrale sondring er altså: en royalty betaler for brugsretten til en rettighed; almindelig serviceydelse betaler for udført arbejde. Et helt almindeligt influencer-honorar for at producere og dele et sponsoreret opslag ligner umiddelbart langt mere den sidste kategori — udført arbejde — end den første.

Er et almindeligt influencer-honorar overhovedet en royalty? Det ubesvarede spørgsmål

Denne research fandt ingen dansk kilde — hverken fra Skattestyrelsen, domstolene eller en dansk skatterådgiver — der direkte tager stilling til, om et almindeligt influencer-samarbejdshonorar er en royalty efter § 65 C. Det er ikke det samme som, at spørgsmålet er afklaret til den ene eller anden side; det er ikke afklaret overhovedet. Denne artikel gætter derfor ikke på et facit, men peger på, hvad der efter den almindelige royalty/service-sondring ovenfor sandsynligvis afgør sagen, og anbefaler at få den konkrete aftale vurderet af en revisor, før I lægger noget til grund.

Et rent honorar for at producere og dele indhold — uden yderligere brugsrettigheder til brandet — ligner efter sondringen ovenfor almindelig teknisk assistance/service, ikke en royalty. Situationen bliver mere usikker, når aftalen også giver brandet en løbende ret til selv at genbruge influencerens navn, billede eller "personlige brand" i egen markedsføring ud over det oprindelige opslag — for eksempel en whitelisting-aftale eller en udvidet brugsrettighedsklausul (se det skal en influencer-kontrakt indeholde for, hvad den slags klausuler typisk dækker). En sådan løbende licens til navn og billede ligner strukturelt mere "retten til at bruge" noget, der minder om et varemærke, end almindeligt udført arbejde — men det er en analogi, ikke en dansk retskilde, og det er præcis den type vurdering, en revisor bør lave på den konkrete kontrakt.

En international parallel (ikke dansk ret) — kun til illustration

Denne sondring mellem betaling for en ydelse og betaling for en rettighed til navn/billede er ikke unik for Danmark. I amerikansk skatteret har domstolene flere gange skullet tage stilling til præcis den samme grænsedragning i sportsstjerners sponsoraftaler: i sagen om golfspilleren Retief Goosen blev hans indtægt fra TaylorMade opdelt 50/50 mellem personlig serviceydelse (fremmøder, produkttest) og royalty for retten til at bruge hans navn, billede og signatur — hver del beskattet efter sine egne regler. I en lignende sag blev 65% af golfspilleren Sergio Garcias indtægt fra samme type aftale anerkendt som royalty for brug af hans billede. Disse er amerikanske sager efter amerikansk ret og siger intet direkte om dansk kildeskatteloven § 65 C — de illustrerer blot, at andre skattesystemer har måttet forholde sig til præcis samme grundspørgsmål, og at det dér i praksis har afhængt af, hvordan kontrakten selv beskriver og eventuelt opdeler betalingen mellem service og rettighed.

Kan satsen reduceres? Overenskomster og EU's rente-/royaltydirektiv

De 22% er kun udgangspunktet. Skattestyrelsen kan give tilladelse til slet ikke at indeholde royaltyskat, eller til at indeholde med en lavere sats, hvis en gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og modtagerens hjemland giver ret til det — flere af Danmarks overenskomster reducerer kildelandets ret til at beskatte royalties til 0%, mens andre kun reducerer satsen delvist. Tilladelsen (dokumenteret via Skattestyrelsens egen blanket 06.015, en attestation af skattemæssigt hjemsted) skal foreligge på udbetalingstidspunktet — er den ikke på plads endnu, skal I som udgangspunkt indeholde de fulde 22%, hvorefter modtageren selv må søge beløbet tilbage hos Skattestyrelsen efterfølgende.

EU's rente- og royaltydirektiv kan også fritage betalingen for kildeskat, men kun hvis betaler og modtager er "forbundne selskaber" i direktivets forstand — typisk en koncernrelation mellem moder- og datterselskab eller søsterselskaber. For en almindelig betaling til en enkeltstående, uafhængig influencer er den betingelse normalt ikke opfyldt, så direktivet er sjældent relevant i denne sammenhæng — dobbeltbeskatningsoverenskomsten er den realistiske vej til en reduceret sats.

Indberetningspligten siden 1. juli 2024

Rettelse til en udbredt antagelse: indberetningspligten for royalty-betalinger til udlandet trådte i kraft 1. juli 2024 — ikke 2026, som man kan støde på i sekundære kilder. Siden da skal enhver dansk udbetaler indberette royaltybetalingen til Skattestyrelsen, uanset om modtageren er fritaget for dansk skat af beløbet, og uanset om betaler og modtager er forbundne parter. Den eneste undtagelse er, hvis modtageren er fritaget efter EU's rente-/royaltydirektiv.

Beslutningsramme

• HVIS betalingen er et rent honorar for produceret og delt indhold, uden yderligere licens til navn/billede SÅ ligner den efter den almindelige sondring ovenfor en serviceydelse, ikke en royalty — men få det bekræftet af jeres revisor, hvis beløbet er stort eller tilbagevendende.
• HVIS aftalen også giver jer en løbende ret til selv at genbruge influencerens navn, billede eller indhold i egen markedsføring ud over det oprindelige opslag SÅ er royalty-spørgsmålet reelt åbent, og bør vurderes konkret, før betalingen sendes.
• HVIS I vurderer, at der er tale om en royalty, og modtageren bor i et land med en dansk dobbeltbeskatningsoverenskomst SÅ undersøg satsen i den konkrete overenskomst, og bed om dokumentation for skattemæssigt hjemsted, før I betaler.
• HVIS I indeholder kildeskat, eller beslutter jer for ikke at gøre det SÅ husk indberetningspligten under alle omstændigheder, medmindre EU's rente-/royaltydirektiv konkret fritager betalingen.

Regneeksempel (hypotetisk)

Tallene herunder er et opdigtet eksempel til at illustrere beregningen — ikke en reel kundesag og ikke udtryk for, at et konkret influencer-honorar faktisk er en royalty.

Antag, at et dansk brand vurderer — efter rådgivning fra sin revisor — at en betaling på 20.000 kr. til en influencer i et land uden dansk dobbeltbeskatningsoverenskomst reelt er en royalty efter § 65 C, fordi aftalen inkluderer en løbende licens til at genbruge influencerens billede i brandets egen annoncering.

Uden overenskomstlempelse: Kildeskat = 20.000 kr. × 22% = 4.400 kr. Brandet indeholder og indbetaler de 4.400 kr. til Skattestyrelsen og udbetaler resten, 20.000 − 4.400 = 15.600 kr., til influenceren.

Med en overenskomst, der reducerer satsen til 0%, og gyldig dokumentation for skattemæssigt hjemsted på udbetalingstidspunktet: Der indeholdes intet, og influenceren modtager de fulde 20.000 kr. Betalingen skal dog stadig indberettes til Skattestyrelsen, medmindre EU's rente-/royaltydirektiv konkret fritager den.

Vurderes betalingen i stedet slet ikke at være en royalty — blot et almindeligt honorar for udført arbejde — gælder § 65 C slet ikke, og hele beløbet, 20.000 kr., udbetales uden kildeskat, uafhængigt af, om der findes en overenskomst eller ej. Det er præcis den vurdering, artiklen anbefaler at få bekræftet, før pengene sendes.

Almindelige fejl

• At antage, at alle betalinger til udenlandske influencere er royalties — de fleste almindelige honorarer for indhold ligner efter sondringen ovenfor snarere en serviceydelse.
• At antage det modsatte — at ingen influencer-betaling nogensinde kan være en royalty — en aftale med en løbende licens til navn/billede rykker spørgsmålet reelt i spil.
• At tro, indberetningspligten kun gælder, hvis beløbet rent faktisk er skattepligtigt — siden 1. juli 2024 gælder den uafhængigt af, om modtageren er fritaget.
• At vente med at bede om dokumentation for skattemæssigt hjemsted til efter betalingen er sendt — uden den på forhånd skal I som udgangspunkt indeholde de fulde 22%.
• At forveksle denne artikels emne med amerikansk kildeskat — det er et helt separat spørgsmål, dækket i Sådan betaler du internationale influencers.

Make Influences perspektiv

Dette er Make Influences egen erfaring, ikke en generel regel: langt de fleste af de internationale samarbejder, vi ser, er almindelige honorarer for produceret og delt indhold uden en separat, løbende licens til navn eller billede — og royalty-spørgsmålet rejser sig derfor sjældent i praksis. Det er, når en aftale bevæger sig i retning af et egentligt ambassadørskab med en bredere, tidsubegrænset ret til at genbruge influencerens navn og billede i jeres egen markedsføring, at det er værd at få spørgsmålet vurderet konkret, før kontrakten underskrives — ikke efter.

Ofte stillede spørgsmål

Skal vi altid indeholde 22% kildeskat, når vi betaler en udenlandsk influencer?

Nej. Reglen gælder kun, hvis betalingen efter en konkret vurdering er en royalty efter kildeskatteloven § 65 C — et almindeligt honorar for udført indholdsarbejde er typisk ikke det. Få vurderingen bekræftet af jeres revisor.

Hvornår trådte indberetningspligten for royalty-betalinger i kraft?

1. juli 2024 — ikke 2026. Siden da skal alle royalty-betalinger til udenlandske modtagere indberettes til Skattestyrelsen, uanset om beløbet reelt er skattepligtigt.

Kan vi undgå kildeskat ved at bruge EU's rente-/royaltydirektiv?

Kun hvis I og modtageren er forbundne selskaber i direktivets forstand — typisk en koncernrelation. For en betaling til en uafhængig, enkeltstående influencer gælder det normalt ikke; en dobbeltbeskatningsoverenskomst er den mere realistiske vej til en reduceret sats.

Hvad sker der, hvis vi ikke har influencerens dokumentation for skattemæssigt hjemsted, når vi skal betale?

Så skal I som udgangspunkt indeholde de fulde 22%, selvom en overenskomst ellers ville have givet ret til en lavere sats. Modtageren kan efterfølgende søge det for meget indeholdte beløb tilbage hos Skattestyrelsen.

Gælder denne artikel også for betalinger til en udenlandsk influencer, der bor i USA?

Denne artikel handler om dansk kildeskat på betalinger, der sendes ud af Danmark. Spørgsmålet om amerikansk kildeskat på betalinger, der går den anden vej — eller til en amerikansk influencer, der arbejder for et dansk brand — er dækket i Sådan betaler du internationale influencers.

Er dette det samme spørgsmål som moms på en udenlandsk influencers faktura?

Nej, det er to helt separate spørgsmål med hver sin regel. Moms afgøres af, hvor køberen (jeres virksomhed) er etableret, og er dækket i Moms og skattefradrag for influencer marketing i Danmark. Kildeskat afgøres af, om betalingen er en royalty efter dansk skatteret, uafhængigt af momsbehandlingen.

Ændrer det noget for kildeskatten, hvis vi i stedet ansætter creatoren fast, f.eks. via en Employer of Record?

Ja — hvis creatoren reelt bliver fastansat, er betalingen løn (A-indkomst), og royalty-reglen i § 65 C er slet ikke relevant; i stedet gælder de almindelige regler for A-skattetræk på løn til en medarbejder i udlandet. Se employer of record eller direkte kontrakt for de tre lovlige veje til at ansætte en international creator, og hvornår et samarbejde reelt er skiftet fra freelance-honorar til ansættelse.