Markedsføring til Grønland og Færøerne: Hvorfor det danske og EU-regelsæt ikke automatisk gælder

Rigsfællesskabet, kort forklaret

Grønland og Færøerne er begge en del af Rigsfællesskabet sammen med Danmark, men de er ikke Danmark i juridisk forstand. Begge har hjemmestyre — Grønland siden 2009 under Selvstyreloven (lov nr. 473 af 12. juni 2009), Færøerne siden 1948 under Hjemmestyreloven — og begge har egen lovgivende forsamling (henholdsvis Inatsisartut og Løgtinget) med ret til at overtage ansvarsområder fra den danske stat, herunder markedsføringsret. En kampagne, der er lovlig i Danmark, er derfor ikke automatisk lovlig i Nuuk eller Tórshavn, og en dansk influencer-kontrakt skrevet med dansk ret for øje kan overse regler, der reelt gælder i de to territorier.

Grønland og Færøerne er uden for EU, EU's toldunion og EU's momsområde

Hverken Grønland eller Færøerne er medlem af EU. Grønland forlod De Europæiske Fællesskaber i 1985 efter en folkeafstemning i 1982, primært på grund af uenighed om fiskerirettigheder, og har i dag status som et af EU's oversøiske lande og territorier (OLT). Færøerne har aldrig været medlem af EU; forholdet reguleres i stedet af en fiskeriaftale fra 1977 og en frihandelsaftale fra 1991 (revideret 1998). EU-Kommissionens egen oversigt over EU's toldområde ("Customs Territory of the Union") angiver eksplicit undtagelsen: "Denmark, except the Faroe Islands and Greenland." Det betyder, at hverken EU's toldunion eller EU's momsområde dækker de to territorier — og det samme gør sig gældende for EU-forordninger og -direktiver generelt, som ikke gælder i Grønland og på Færøerne, medmindre de er indarbejdet i lokal lovgivning.

Dansk markedsføringslov gælder ikke automatisk

Det samme princip gør sig gældende internt i Rigsfællesskabet. Den danske markedsføringslov fastslår selv sin egen afgrænsning: loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. I praksis betyder det, at Forbrugerombudsmandens danske afgørelser, vejledninger og håndhævelsespraksis under markedsføringsloven ikke i sig selv gælder for en kampagne, der målrettes forbrugere i Grønland eller på Færøerne. Begge territorier har i stedet deres egen markedsføringslovgivning.

Grønland: egen markedsføringslov — og et sprogkrav for skiltning og reklame i det offentlige rum

Grønland har sin egen markedsføringslov, Inatsisartutlov nr. 39 af 9. december 2015 om markedsføring og mærkning, som håndhæves af Grønlands egen Forbruger- og Konkurrencestyrelse — ikke af den danske Forbrugerombudsmand. Loven indeholder et sprogkrav i sit kapitel om sproganvendelse (§ 8): "Skriftlig reklamering, skiltning og markedsføring i det offentlige rum skal i videst muligt omfang ske på grønlandsk." Kravet er formuleret som en hovedregel snarere end et absolut forbud — andre sprog må gerne bruges ved siden af — men det betyder, at en kampagne, der udelukkende er på dansk eller engelsk, ikke uden videre opfylder grønlandsk ret, hvis den er rettet mod offentlig skiltning eller reklame i Grønland.

Færøerne: egen markedsføringslov — og et skarpere sprogkrav for reklame direkte rettet mod færøske forbrugere

Færøerne har tilsvarende sin egen markedsføringslov, Løgtingslóg nr. 19 frá 8. maj 2008 um marknaðarføring (senest ændret ved løgtingslóg nr. 57 fra 2. maj 2022), som fastsætter krav om god markedsføringsskik, forbud mod vildledende markedsføring og særlig beskyttelse af børn og unge — håndhævet af Færøernes eget forbrugerombudsmandskontor. Loven går videre end den grønlandske på sprogpunktet: § 7a, stk. 1 fastslår direkte, at "lýsingar og lýsingatilfar, sum er beinleiðis ætlað brúkarum í Føroyum, skal vera á føroyskum" — reklamer og reklamemateriale, der er direkte rettet mod forbrugere på Færøerne, skal være på færøsk. Det er ikke en anbefaling, men et lovkrav, og det har ingen parallel i dansk markedsføringsret.

Sammenligning: Danmark, Grønland og Færøerne

Gælder GDPR i Grønland og på Færøerne?

Nej, ikke direkte. Begge territorier er tredjelande i EU-rettens forstand og er derfor ikke underlagt GDPR som sådan. Begge har i stedet deres egen databeskyttelseslovgivning. Færøerne er særligt bemærkelsesværdigt, fordi EU-Kommissionen siden 2010 har anerkendt den færøske databeskyttelseslovgivning som ydende et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau — en såkaldt tilstrækkelighedsafgørelse — hvilket gør det muligt at overføre persondata fra EU til Færøerne uden yderligere kontraktuelle garantier. For en kampagne, der indsamler persondata (fx via en konkurrence eller et link-i-bio-opt-in) fra grønlandske eller færøske følgere, betyder det i praksis, at man skal kende det lokale regelsæt — ikke bare antage, at GDPR-compliance automatisk dækker det.

Hvad det betyder for en influencer-kampagne i praksis

Den praktiske konsekvens er ikke, at "ingen regler gælder" i Grønland og på Færøerne — det er præcis den fejlslutning, denne artikel advarer imod. Konsekvensen er, at det er de forkerte regler at læne sig op ad, hvis man automatisk overfører den danske compliance-tjekliste. En brand eller et bureau, der planlægger en kampagne med grønlandsk eller færøsk publikum, bør som minimum:

• Afklare, om kampagnen reelt er "direkte rettet mod" forbrugere på Færøerne (sprogkravet i § 7a er knyttet til det) — en global engelsksproget kampagne, der tilfældigt ses af færøske følgere, er ikke nødvendigvis det samme som en kampagne, der målrettes dem.
• For grønlandsk skiltning og offentlig reklame: sikre grønlandsk sprog "i videst muligt omfang", ikke nødvendigvis udelukkende.
• Ikke antage, at en dansk juridisk gennemgang af kontrakten eller reklamemærkningen automatisk dækker den grønlandske eller færøske del af en kampagne — søg lokal rådgivning, hvis kampagnen reelt er rettet mod disse markeder, ikke kun distribueret der som et biprodukt af et nordisk medieindkøb.
• Behandle persondata fra grønlandske og færøske følgere efter det lokale regelsæt, ikke ud fra en antagelse om, at GDPR-compliance er tilstrækkelig.

Make Influence's erfaring

I vores optik er den mest almindelige fejl ikke ond vilje, men vane: et dansk marketingteam, der har markedsføringsloven og Forbrugerombudsmandens vejledninger så indgroet, at spørgsmålet "gælder det her også i Grønland og på Færøerne?" aldrig bliver stillet, fordi de to territorier statistisk fylder lidt i et samlet nordisk mediebudget. Det er en rimelig prioritering rent kommercielt, men det er ikke det samme som juridisk compliance — og det er billigere at stille spørgsmålet ved kampagneplanlægningen end at opdage det efterfølgende.

Beslægtede emner i Academy

Denne artikel fokuserer specifikt på markedsføringsret. Hvis opgaven er bredere end det — at tilpasse en hel kampagne til det danske marked — se lokalisering af en global influencer-kampagne til det danske marked. Involverer kampagnen desuden et reguleret produkt eller en reguleret branche, lægger de regler, der er beskrevet i influencer marketing i regulerede brancher i Danmark, sig oven på det, der står her. Skal de rette danske influencers findes til kampagnen i første omgang, se sådan finder du danske influencers. Og hvis spørgsmålet i stedet handler om, hvornår en creator selv er omfattet af dansk presseret, se er en creator omfattet af medieansvarsloven.

Ofte stillede spørgsmål

Skal en dansk influencer-kontrakt ændres, hvis kampagnen også skal køre i Grønland eller på Færøerne?

Kontraktens grundstruktur kan ofte genbruges, men den bør ikke antage, at dansk markedsføringsret og Forbrugerombudsmandens praksis dækker den del af kampagnen, der målrettes de to territorier. Hvis kampagnen reelt er rettet mod grønlandske eller færøske forbrugere — ikke bare tilfældigt synlig der — bør compliance-delen tjekkes mod den lokale markedsføringslov, ikke kun den danske.

Kan man bruge det samme reklamemateriale i Danmark, Grønland og på Færøerne?

Ikke uden videre til Færøerne, hvis materialet er direkte rettet mod færøske forbrugere — loven kræver færøsk sprog i det tilfælde. Til Grønland er kravet blødere ("i videst muligt omfang" for skriftlig reklame og skiltning i det offentlige rum), så genbrug er mere sandsynligt at være i orden, men bør stadig vurderes konkret.

Hvem fører tilsyn med markedsføring i Grønland og på Færøerne, hvis det ikke er den danske Forbrugerombudsmand?

Grønland har sin egen Forbruger- og Konkurrencestyrelse, som håndhæver den grønlandske markedsføringslov. Færøerne har sit eget forbrugerombudsmandskontor under den færøske markedsføringslov. Ingen af dem er en afdeling af den danske Forbrugerombudsmand.