Guide
Influencer Marketing Basics
Brands
Tre brancher har juridiske regler for influencer marketing i Danmark, der rækker ud over de almindelige reklamemærkningsregler: alkohol (et absolut forbud mod at nævne alkohol eller energidrikke i indhold rettet mod unge under 18 år, uanset om opslaget er betalt), finans (særlige oplysningskrav under EU's markedsmisbrugsforordning, når en influencer anbefaler konkrete investeringer) og lægemidler (et totalforbud mod at reklamere for receptpligtig medicin over for offentligheden, uanset kanal). Denne artikel gennemgår, hvad der gælder i hver branche, og hvem der håndhæver det.
Den almindelige regel — at influencer-indhold med en kommerciel fordel skal markeres som reklame — gælder for enhver branche. Men tre brancher har derudover deres egne, specifikke regler, der går videre end det: alkohol (et absolut forbud mod at nævne alkohol eller energidrikke i indhold rettet mod unge under 18 år, uanset om opslaget er betalt eller ej), finans (særlige oplysningskrav, når en influencer anbefaler konkrete investeringer) og lægemidler (et totalforbud mod at reklamere for receptpligtig medicin over for offentligheden — uanset kanal). Reglerne håndhæves af tre forskellige myndigheder, og de gælder oven i, ikke i stedet for, de almindelige regler om reklamemærkning.
Dette er praktisk vejledning fra Make Influence, ikke juridisk rådgivning. Brug artiklen til at få overblik over, hvilke ekstra regler der gælder i hver branche — få den konkrete juridiske vurdering af jeres kampagne hos en advokat, særligt hvis kampagnen involverer receptpligtig medicin eller investeringsprodukter.
| Branche | Ekstra regel | Hvem håndhæver | Hvad det betyder for en kampagne |
|---|---|---|---|
| Alkohol (og energidrikke) | Markedsføringsloven § 11, stk. 2 — forbud mod omtale rettet mod unge under 18 år | Forbrugerombudsmanden | Følgerskarens reelle alder afgør det — hensigt eller betalingsstatus er irrelevant |
| Finans (investeringsanbefalinger) | Markedsmisbrugsforordningen (MAR) artikel 20, stk. 1 | Finanstilsynet | Konkrete køb/sælg-anbefalinger kræver oplysning om metode og interessekonflikter — uanset om afsenderen er professionel |
| Lægemidler | Bekendtgørelse om reklame m.v. for lægemidler | Lægemiddelstyrelsen (industrien selv holdes desuden til ENLI's regelsæt) | Receptpligtig medicin må slet ikke reklameres for over for offentligheden — heller ikke via en influencer |
Markedsføringsloven § 11, stk. 2 forbyder enhver omtale af, billede af eller reference til alkohol i handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år. Ifølge Forbrugerombudsmandens egen formulering gælder forbuddet som en generel regel, uanset om den konkrete markedsføringspraksis handler om salg af alkohol eller blot bruger alkohol som virkemiddel — og det dækker udtrykkeligt også energidrikke, som myndighederne fraråder børn og unge at indtage. Det afgørende er ikke, om opslaget er betalt reklame eller organisk indhold: forbuddet gælder begge dele. Overtrædelse kan straffes med bøde efter markedsføringslovens § 37, stk. 3.
Forbrugerombudsmanden skærpede i efteråret 2024 håndhævelsen markant. I en pressemeddelelse fra 9. oktober 2024 fremgår det, at myndigheden har politianmeldt flere influencere for ni overtrædelser af markedsføringsloven — særligt for markedsføring af alkohol eller energidrikke over for børn og unge under 18 år. Sagen viser, at reglen håndhæves reelt, ikke kun på papiret, og at Forbrugerombudsmanden aktivt overvåger influencer-indhold i denne kategori.
Reglen rammer bredere, end de fleste brands regner med. Det er ikke kun et forbud mod at reklamere direkte for et alkoholmærke — det er et forbud mod enhver omtale, ethvert billede og enhver reference, når indholdet er rettet mod en målgruppe under 18 år. En influencer med en overvejende ung følgerskare kan derfor ikke lovligt vise en øl eller en cocktail i baggrunden af et opslag, uanset om det er brandets produkt eller ej, og uanset om der er penge involveret.
Når en influencer anbefaler konkrete køb eller salg af aktier, kryptovaluta eller andre finansielle instrumenter, er de omfattet af EU's markedsmisbrugsforordning (MAR), artikel 20, stk. 1, og den tilhørende delegerede forordning 2016/958 om investeringsanbefalinger. Reglen gælder for enhver, der udarbejder eller udbreder en investeringsanbefaling — ikke kun for licenserede analytikere. Kravet er, at oplysningerne skal præsenteres objektivt, og at afsenderens egne interesser eller interessekonflikter i forhold til det anbefalede instrument skal oplyses. Denne oplysningspligt er separat fra, og mindre streng end, tilladelseskravet, der gælder, når en anbefaling bliver til personlig rådgivning til én identificeret kunde — se hvornår bliver anbefaling af et investeringsprodukt reelt finansiel rådgivning for præcis, hvor den anden, mere alvorlige grænse går.
Finanstilsynet har håndhævet reglen over for helt almindelige privatpersoner, ikke kun professionelle. Den 16. september 2022 udstedte Finanstilsynet en påtale mod en kendt privatperson i investeringskredse, der i maj 2022 postede "signaler" på flere aktier baseret på en momentum-model i Facebook-gruppen "Dansk Investor Netværk" (53.000 medlemmer) — uden at oplyse beregningen bag modellen. Ifølge Økonomisk Ugebrevs dækning af sagen blev personen behandlet efter samme oplysningskrav som en professionel analytiker, selvom vedkommende var privat investor, og en formulering om, at opslaget "ikke var en opfordring til handel", ændrede ikke ved, at reglerne om investeringsanbefalinger gjaldt. I april 2026 udstedte Finanstilsynet en tilsvarende påtale mod en professionel analytiker for at undlade at oplyse egen aktiebeholdning i et internt notat, der reelt indeholdt en investeringsanbefaling — Finanstilsynet understregede her, at hverken formatet eller betegnelsen "internt notat" fritager for oplysningspligten.
Finanstilsynet har derudover i juni 2024 offentliggjort en forbrugerrettet advarsel om at være kritisk over for finfluenceres investeringstips — med den centrale pointe, at en finfluencer, i modsætning til en autoriseret finansiel rådgiver, ikke er forpligtet til at handle i modtagerens bedste interesse. Det er en forbrugeradvarsel, ikke en selvstændig retlig forpligtelse for influenceren ud over MAR artikel 20 — men den viser, at myndigheden aktivt overvåger området.
Finans Danmark, brancheorganisationen for den danske finanssektor, fremlagde den 9. marts 2026 et syvpunktsudspil, der skal beskytte unge mod svindel og vildledende økonomiske råd på sociale medier — begrundet i organisationens egen undersøgelse, hvor "fire ud af ti danske investeringsinfluencere" ifølge Finans Danmark giver dårlige eller direkte vildledende råd. Udspillet foreslår blandt andet en certificeringsordning for professionelle finfluencere, skærpet tilsyn med ikke-professionelle aktører og platformsforpligtelser til at fjerne vildledende finansielt indhold. Det er vigtigt at være præcis om status: dette er et udspil fra en brancheorganisation, ikke vedtaget lovgivning. Indtil eventuel lovgivning vedtages, er det MAR artikel 20 og markedsføringslovens almindelige forbud mod vildledende markedsføring, der gælder.
Reklame for lægemidler er reguleret i bekendtgørelse om reklame m.v. for lægemidler, uddybet i Lægemiddelstyrelsens egen vejledning nr. 9400 af 20. april 2022. Det centrale skel går mellem receptpligtige og håndkøbsmedicin (OTC): det er forbudt at reklamere for receptpligtige lægemidler over for offentligheden — de må udelukkende markedsføres over for sundhedspersoner. Håndkøbsmedicin må derimod gerne reklameres for over for offentligheden, men reklamen skal være afbalanceret, må ikke være vildledende eller overdrive produktets egenskaber, og skal stemme overens med den produktinformation, Lægemiddelstyrelsen har godkendt. Ifølge Ugeskriftet.dk, det danske lægevidenskabelige tidsskrift, behandles internettet på lige fod med trykte medier i denne sammenhæng — det vil sige, at et influencer-opslag om et receptpligtigt lægemiddel er lige så forbudt som en trykt annonce, og et opslag om håndkøbsmedicin er underlagt nøjagtig de samme indholdskrav som en tv-reklame.
Lægemiddelindustrien er derudover underlagt sin egen selvjustits gennem ENLI (Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien), som håndhæver branchens eget reklamekodeks for medlemsvirksomhedernes markedsføring, herunder samarbejder med sundhedspersoner og patientorganisationer. ENLI's regelsæt retter sig primært mod medlemsvirksomhederne selv, ikke direkte mod influenceren — men det betyder, at en lægemiddelvirksomhed, der overvejer et influencer-samarbejde, som udgangspunkt skal holde det op mod både den offentligretlige regulering og branchens eget kodeks.
For et brand betyder det i praksis: er produktet et receptpligtigt lægemiddel, er en influencer-kampagne rettet mod forbrugere slet ikke en mulighed — uanset hvor forsigtigt indholdet formuleres, uanset disclaimer, og uanset om influenceren selv er sundhedsperson. Er produktet håndkøbsmedicin, kan en influencer-kampagne gennemføres, men indholdet skal opfylde de samme krav til balance og produktinformation som enhver anden reklame for lægemidlet — hvilket typisk betyder, at markedsføringstekst og påstande skal godkendes af den ansvarlige virksomheds regulatoriske afdeling, ikke kun af marketingafdelingen, før en influencer poster den.
Den mest almindelige fejl i alle tre brancher er ikke at overtræde en kendt regel bevidst — det er at fejlklassificere produktet, så den forkerte regel bliver anvendt fra start.
HVIS produktet er alkohol eller en energidrik → bekræft influencerens reelle følgerdemografi er 18+, og skriv det ind som et krav i briefen, ikke som en antagelse.
HVIS influenceren skal omtale et konkret finansielt produkt, en aktie eller en kryptovaluta med en købs- eller salgsanbefaling → skriv oplysning om metode og eventuelle interessekonflikter ind i indholdet, uanset om influenceren er professionel rådgiver eller ej.
HVIS produktet er et lægemiddel → afklær først, om det er receptpligtigt eller håndkøbsmedicin. Er det receptpligtigt, er en forbrugerrettet influencer-kampagne udelukket. Er det håndkøbsmedicin, skal indholdet godkendes af jeres regulatoriske funktion, ikke kun markedsføring.
HVIS I er i tvivl om produktets klassifikation i nogen af de tre brancher → få klassifikationen afklæret, før kampagnen planlægges, ikke efter den er gået i luften.
Efter vores erfaring er den største risiko i disse tre brancher ikke, at et brand bevidst vil bryde reglerne — det er, at reglerne ikke bliver tjekket, fordi kampagnen i øvrigt ligner enhver anden influencer-kampagne. Vi anbefaler at behandle branchetjek som et fast, tidligt punkt i kampagneplanlægningen — på linje med reklamemærkning og kontraktens vilkår — frem for noget, der først opdages, når en myndighed reagerer. For alkohol og finans handler det i praksis mest om at kende og dokumentere influencerens følgerdemografi og indholdets faktiske påstande, før kontrakten skrives under. For lægemidler er vores klare anbefaling, at den regulatoriske godkendelse af indholdet ligger fast, før nogen influencer får adgang til briefen.
Ja. Det afgørende er, hvem indholdet reelt når ud til og appellerer til — ikke influencerens egen alder. En influencer med en betydelig andel følgere under 18 år er i farezonen, uanset influencerens egen alder.
Ja — generel omtale og egne erfaringer er ikke i sig selv forbudt. Det, der udløser MAR artikel 20's oplysningskrav, er, når omtalen bliver til en konkret anbefaling om at købe eller sælge et specifikt instrument — så skal metode og eventuelle interessekonflikter oplyses.
Kun hvis produktet reelt bliver præsenteret eller fungerer som et lægemiddel — for eksempel med en påstand om at kurere eller forebygge en specifik sygdom. Et kosttilskud, der holder sig til lovlige kosttilskudspåstande, er ikke omfattet af lægemiddelreklamereglerne, men grænsen overtrædes lettere, end de fleste brands regner med.
Nej. De gælder oven i, ikke i stedet for, de almindelige regler om reklamemærkning. Et opslag i en af de tre brancher kan sagtens overtræde begge regelsæt på samme tid.
Det kan den godt, men kun for håndkøbsmedicin rettet mod forbrugere, og kun med indhold, der er godkendt efter samme krav som enhver anden reklame for produktet. Receptpligtig medicin er udelukket fra forbrugerrettet influencer-kampagner uanset formuleringen.
Et separat, selvstændigt regelsæt: EU's anprisningsforordning (1924/2006), der fastlægger hvilke sundheds- og ernæringsanprisninger der overhovedet må bruges, uanset risikoen for omklassificering til lægemiddel. Se kosttilskud og influencer-markedsføring: hvad dansk fødevarelovgivning kræver for hele det regelsæt, inklusive en stikprøvekontrol fra 2024, der sanktionerede 61 % af de kontrollerede virksomheder.
Ja, oven i de almindelige giveaway-regler. Se sådan afholder du en lovlig konkurrence eller giveaway med en influencer for spamforbuddet og gevinstafgiften — begge gælder oven i branchereglerne beskrevet her, hvis præmien selv er alkohol, et finansielt produkt eller medicin.
Ja. Se miljø- og bæredygtighedsudsagn i influencer marketing: hvad kræver dansk lov? for de separate dokumentationskrav og de automatisk vildledende udsagn, der træder i kraft 27. september 2026 — en miljøpåstand om et produkt i en af disse tre brancher skal overholde begge regelsæt samtidig.
Nej — den er én af fire regler, og den snævreste. Et bredere sæt § 11-regler dækker farlig adfærd i indhold, profiler tilhørende børn under 15 år, og brug af børn under 15 år i indhold mere generelt, plus et separat, strengere forbud mod direkte at opfordre et barn til at købe noget som helst — ikke kun alkohol. Se markedsføring rettet mod børn og unge via influencers: hvad kræver dansk lov reelt for hele rammen, inklusive hvem ud over influenceren der kan blive holdt ansvarlig.
Ja — et separat EU-regime, MiCA (forordningen om markeder for kryptoaktiver), stiller sine egne krav til markedsføringskommunikation for udstederen af et krypto-aktiv, oven i de personlige anbefalingsregler i MAR artikel 20 beskrevet ovenfor. Se influencer-promovering af krypto og tokens under MiCA for begge dele.
Ja, i det øjeblik anbefalingen holder op med at være offentlig og bliver til personlig rådgivning til én identificeret kunde — fx en betalt 1:1-konsultation eller et abonnement skræddersyet til en enkelt persons portefølje. Se finfluencers i Danmark: hvornår bliver anbefaling af et investeringsprodukt reelt finansiel rådgivning for præcis, hvor den grænse går, og hvad der udløser Finanstilsynets tilladelseskrav.
Ja — et separat, selvregulerende lag oven i den lovbestemte regel. § 11, stk. 2 ovenfor forbyder alkoholindhold rettet specifikt mod børn og unge. Alkoholreklamenævnets egne branche-retningslinjer går videre og gælder for enhver alkoholreklame uanset følgerskarens alder: alle, der optræder i reklamen, skal være mindst 25 år, og retningslinjerne nævner udtrykkeligt influencere som en kategori, der kræver ekstra omtanke. Se må en dansk influencer reklamere for alkohol? Alkoholreklamenævnets regler forklaret for hele rammen.
Endnu ikke — og det er i sig selv værd at vide: i modsætning til de tre brancher ovenfor er Danmarks foreslåede stramning af spillereklamereglerne for influencere og affiliates (Spilpakke 1) ikke blevet vedtaget som lov. Spilreklame har allerede sin egen tilsynsmyndighed (Spillemyndigheden, ikke Forbrugerombudsmanden, Finanstilsynet eller Lægemiddelstyrelsen) og sine egne gældende regler for affiliates og influencere — se Danmarks spillereklamereform: hvad ændrer sig for influencers for, hvad der allerede gælder i dag, og hvad der stadig afventer.
Tobak er reguleret endnu strengere, hvilket er grunden til, at det har sin egen dedikerede artikel frem for et afsnit her: i modsætning til alkohol, finans og lægemidler er tobaks- og e-cigaretreklame som udgangspunkt forbudt efter tobaksreklameloven, med kun ganske få undtagelser, og Meta, TikTok og Google forbyder det også helt i deres egne annoncepolitikker — uden den betingede vej, der findes for alkohol og pengespil via Metas brandet indhold-værktøj. Se må en dansk influencer reklamere for tobak eller vapes? for hele billedet, inklusive en reel håndhævelsessag fra juni 2025.
Ja, hvis der fremlægges en konkret ernærings- eller sundhedsanprisning om selve maden eller drikken — det er reguleret af et separat, selvstændigt regelsæt (EU's anprisningsforordning), ikke reglerne for alkohol, finans eller lægemidler ovenfor. Se markedsføring af fødevarer og restauranter via influencers: hvad Fødevarestyrelsens anprisningsregler kræver for hvad det separate regelsæt forbyder, også specifikt for en restaurantret.
Ja, potentielt et helt andet regelsæt: køber en kommune eller anden offentlig myndighed kampagnen, kan dansk og EU udbudsret kræve, at indkøbet sendes i udbud, når værdien overstiger en tærskel — uanset hvilken branche kampagnen falder i. Se skal en dansk kommune eller offentlig myndighed sende en influencer-kampagne i udbud? for tærskelværdierne og hvad der gælder under dem.
Ja — et separat tilladelsesspørgsmål, adskilt fra alkohol-, finans- og lægemiddelreglerne ovenfor: at promovere et forsikringsprodukt via et personligt rabatkode- eller affiliate-link koblet til kommission pr. solgt police kan kræve Finanstilsynets tilladelse som forsikringsformidler, oven i de almindelige regler om reklamemærkning. Se hvornår kræver det en forsikringsformidler-tilladelse at anbefale forsikring som influencer? for præcis, hvor den grænse går.
Ja — endnu et tilladelsesspørgsmål med sin egen, mindre afklærede grænse: at promovere en konkret boligannonce mod kommission kan i visse tilfælde kræve godkendelse som ejendomsmægler eller tilknytning til en godkendt ejendomsformidlingsvirksomhed, oven i de almindelige regler om reklamemærkning. Se bliver en influencer en uautoriseret ejendomsmægler ved at promovere en boligannonce mod kommission? for hvor grænsen sandsynligvis går, og hvad der er uafklæret.
Ja — en mere specifik regel og virkelige, daterede sager. Bekendtgørelsens eget forbud mod at bruge en person med "særlig anseelse" i en lægemiddelreklame nævner udtrykkeligt influencere og bloggere, og to virkelige danske sager fra 2024 og 2025 viser, at vægttabsklinikker og influencer-markedsføring af behandlingsforløb baseret på Ozempic/Wegovy er under aktiv opmærksomhed. Se må en influencer lovligt reklamere for vægttabsmedicin som Ozempic eller Wegovy i Danmark? for hele billedet.
Ja, men med en væsentligt anderledes regel: i modsætning til receptpligtig medicin er medicinsk udstyr slet ikke forbudt at reklamere for over for forbrugere — EU's forordning om medicinsk udstyr (MDR) forbyder i stedet konkrete vildledende påstande, og usædvanligt nok kan selve markedsføringen være med til at afgøre, om et produkt overhovedet regnes som medicinsk udstyr. Se markedsføring af medicinsk udstyr gennem influencers: sådan adskiller det sig fra lægemiddelreglerne for det separate regelsæt, inklusive hvorfor Lægemiddelstyrelsen også fører tilsyn med det.
Ja, og det deler sig i to: Botox (botulinumtoksin) er receptpligtig medicin og er omfattet af samme totalforbud mod reklame som Ozempic og Wegovy, mens fillers med hyaluronsyre er medicinsk udstyr i Klasse III, hvor reklame er tilladt, men skal dokumenteres. Se må en influencer lovligt reklamere for Botox, fillers og andre kosmetiske behandlinger i Danmark? for hele billedet, inklusive de separate regler om patientsikkerhedsregistrering og betænkningstid, der gælder for begge.
Make Influence
Find influencere med rigtige målgruppedata, styr samarbejderne ét sted, og se klik og salg pr. influencer mens kampagnen kører.
Book en demoOpret kontoMake Influence
Søg på kampagner fra brands, der leder efter influencere lige nu, følg dine egne klik og salg, og få udbetalt uden at rykke for fakturaer.
Opret influencerprofilFlere guides til influencereMake Influence
Briefing, aftalte vilkår, tracking-links og resultater ligger samlet — så brand og influencer ser de samme tal.
Sådan virker detSe hele Academy