AI-stemmekloning og dubbing af creator-indhold: rettigheder og oplysningspligt under EU's AI-forordning

Hvad er AI-stemmekloning af creator-indhold?

AI-stemmekloning er, når et AI-system trænes til at genskabe en bestemt persons stemme og derefter bruges til at få den stemme til at sige noget, personen ikke selv har indtalt. I influencer marketing dukker det oftest op som AI-dubbing: et brand tager en creators eksisterende annoncelæsning eller video og bruger AI til at generere en klonet version af den samme stemme på et andet sprog, i stedet for at optage en ny creator eller hyre en menneskelig stemmeskuespiller. Resultatet lyder, som om den oprindelige creator selv taler tysk, spansk eller fransk — men ingen af ordene er faktisk indtalt af personen.

Det er en reel, stigende produktionsbeslutning: én optagelse kan i teorien dækkes til flere sprogmarkeder uden at genindspille med lokale creators. Men beslutningen udløser to helt adskilte spørgsmål, som ofte blandes sammen — og som begge skal være på plads, før indholdet går live.

To adskilte pligter: samtykke og oplysning

Rettighedsspørgsmålet: har I overhovedet lov til at klone stemmen?

Det første spørgsmål er kontraktuelt: har creatoren givet jer lov til at bruge deres stemme til AI-kloning? En generel brugsret til "indholdet" fra en almindelig influencer-kontrakt dækker ikke automatisk retten til at træne en AI-model på personens stemme og generere ny, syntetisk tale med den — præcis samme logik som gælder, når brands overvejer at bruge creator-indhold til AI-træning generelt (se vores artikel om AI-træning). Stemmekloning er et selvstændigt brugsformål og bør stå som sin egen, eksplicitte klausul.

Oplysningsspørgsmålet: skal I fortælle seeren, at lyden er AI?

Det andet spørgsmål er uafhængigt af det første: skal I oplyse offentligheden om, at lyden er AI-genereret? Det svarer EU's AI-forordning (forordning (EU) 2024/1689) klart ja til, fra 2. august 2026 — og det gælder, uanset om creatoren har givet samtykke til stemmekloningen eller ej. Samtykke afgør, om brugen er lovlig over for creatoren. Oplysningspligten afgør, om seeren bliver vildledt. Det ene erstatter ikke det andet.

EU's AI-forordning, artikel 50(4): hvad kræver den konkret?

AI-forordningens artikel 3, nr. 60, definerer en deepfake som "AI-genereret eller manipuleret billed-, lyd- eller videoindhold, der i væsentlig grad ligner faktiske personer, genstande, steder, enheder eller begivenheder, og som fejlagtigt vil fremstå ægte eller sandfærdigt for en person." En AI-klonet dubbing af en rigtig creators stemme rammer denne definition direkte — det er netop meningen, at det skal lyde ægte.

Artikel 50(4) pålægger den, der idriftsætter (bruger) et sådant AI-system, at oplyse offentligheden om, at indholdet er kunstigt genereret eller manipuleret. Ifølge Kommissionens egne retningslinjer og danske juridiske analyser (Kromann Reumert, 2026) skal oplysningen:

• være synlig eller hørbar ved første eksponering — ikke gemt i en beskrivelse eller på en underside
• for video/lyd, der løber over tid, gentages "i starten og løbende", ikke kun én gang i starten
• være klart identificerbar — for billeder/tekst bruges bl.a. et kontrastkrav på mindst 4,5:1; for lyd er kravet en hørbar meddelelse, en lytter kan opfatte uden at bruge et detektionsværktøj

En skjult, maskinlæsbar mærkning i selve lydfilen (se næste afsnit) opfylder ikke denne pligt alene — den henvender sig til systemer, ikke til den almindelige lytter.

Udbyder- og idriftsætter-pligter er to forskellige ting

Et brand, der bestiller AI-dubbing af en creators stemme, er langt oftest idriftsætter i denne sammenhæng — I bruger AI-systemet til jeres eget kommercielle formål, uanset om I selv har bygget det. Det er jer, der bærer oplysningspligten, ikke kun leverandøren af værktøjet.

Betyder creatorens samtykke, at oplysningspligten falder væk?

Nej. Det er den mest udbredte misforståelse på området. En lytter, der genkender en stemme, går ud fra, at personen selv taler — den antagelse ændrer sig ikke af, at stemmen er klonet med fuldt lovligt samtykke og betaling. AI-forordningens definition af en deepfake handler om, hvad indholdet gør ved modtageren, ikke om, hvordan det blev skabt. Kommissionens egne retningslinjer er eksplicitte: den lempeligere ordning for tydeligt kunstnerisk eller satirisk indhold "kan ikke bruges til at tilsidesætte grundlæggende rettigheder" — og en almindelig reklamedub er hverken satire eller fiktion, så den fulde oplysningspligt gælder.

Hvad skal en stemmekloning-klausul i kontrakten indeholde?

Dette er Make Influence's driftsmæssige anbefaling, ikke en juridisk facitliste — men den følger samme mønster som resten af vores kontrakt-tjekliste: en stemmekloning-klausul bør stå for sig selv, adskilt fra den generelle brugsret, og bør som minimum dække:

• Eksplicit, specifik tilladelse til stemmekloning — ikke afledt af en generel "brugsret til indholdet"-formulering
• Afgrænsning: hvilke sprog, hvilke markeder og hvilke platforme klonen må bruges til (samtykke til tysk dubbing på Instagram dækker ikke automatisk spansk dubbing i en TV-reklame)
• Tidsbegrænsning, parallelt med den almindelige brugsretsperiode for indhold
• Selvstændig kompensation for stemmekloningen, adskilt fra honoraret for den oprindelige optagelse
• Mulighed for at trække samtykket tilbage fremadrettet, og en klar proces for det

Samme logik gælder som for eksklusivitetsklausuler og fortrolighedsklausuler i kontrakten: jo mere specifikt formuleret, jo mindre tvivl senere. Se også vores gennemgange af eksklusivitetsklausuler og fortrolighedsklausuler for samme princip anvendt på andre kontraktvilkår.

Den danske vinkel: en ny ophavsret til stemme og krop er på vej

Danmark arbejder parallelt på sin egen, bredere beskyttelse: et lovforslag (L 111, folketingssamling 2025-26), der bygger på en politisk aftale fra juni 2025 mellem otte partier, vil indføre en ny § 73 a i ophavsretsloven. Den skal give enhver fysisk person — ikke kun kendte — en ophavsretslignende beskyttelse mod, at realistiske digitale efterligninger af deres udseende, stemme eller bevægelser deles offentligt uden samtykke, med undtagelse for satire og parodi.

Vigtigt at være præcis om: dette er, ved research til denne artikel (23. august 2026), fortsat et lovforslag under behandling, ikke en gældende lov. Forventet ikrafttrædelsesdato har flyttet sig mellem forskellige officielle udmeldinger (oprindeligt 31. marts 2026, senere 1. juli 2026), og forslaget mødte i februar 2026 modstand fra bl.a. den europæiske spilbranche og tænketanken Justitia. Brug derfor ikke denne lov som en gældende rettighed endnu — men vær opmærksom på, at den kommer, og at den vil gælde stemmekloning specifikt, uanset om AI-forordningens oplysningspligt også er overholdt. De to regelsæt vil supplere hinanden, ikke erstatte hinanden: AI-forordningen handler om at oplyse seeren; den danske ophavsret vil handle om personens egen ret til at sige nej til brugen i første omgang.

Beslutningsramme: AI-klonet stemme eller menneskelig stemmeskuespiller?

Eksempel (hypotetisk)

Et dansk brand får en creators originale, danske annoncelæsning AI-dubbet til tysk og spansk for at genbruge den samme video i tre markeder. Sådan ser det ud, hvis begge pligter er på plads: kontrakten har en selvstændig stemmekloning-klausul, der navngiver præcis de to sprog og de platforme, videoen skal køre på, med egen betaling for kloningen. Hver af de to dubbede versioner åbner med en kort, hørbar meddelelse ("Denne lyd er AI-genereret") inden for de første sekunder, og en tilsvarende synlig tekstmarkering, hvis videoen også vises uden lyd. Den originale danske version er uændret og kræver ingen AI-markering, fordi stemmen der rent faktisk er creatorens egen. Tallene i dette eksempel er opdigtede og udelukkende til illustration.

Ofte stillede spørgsmål

Fjerner creatorens samtykke behovet for at oplyse, at lyden er AI-genereret?

Nej. Samtykke gør brugen lovlig over for creatoren; det ændrer ikke på, at seeren stadig skal oplyses om, at lyden er kunstigt genereret eller manipuleret, jf. artikel 50(4).

Gælder oplysningspligten også, hvis det er en menneskelig stemmeskuespiller, der dubber på et andet sprog?

Nej. Artikel 50(4) gælder AI-genereret eller AI-manipuleret indhold. En almindelig menneskelig oversættelse/dubbing uden AI er ikke omfattet.

Hvem har oplysningspligten — brandet, bureauet eller AI-værktøjets udbyder?

Typisk den part, der idriftsætter værktøjet til eget kommercielt formål — altså i praksis oftest brandet eller det bureau, der bestiller dubbingen, ikke kun softwareleverandøren.

Hvad er straffen for ikke at overholde artikel 50?

Bøder på op til 15 mio. euro eller 3 % af den globale årsomsætning, alt efter hvad der er højest — for mindre virksomheder gælder den laveste af de to grænser.

Er en syntetisk AI-stemme, der ikke forestiller at være en bestemt, virkelig person, omfattet af de samme regler?

Det er et andet spørgsmål — se vores artikel om AI og virtuelle influencers, der handler om syntetiske personaer frem for kloning af en reel persons stemme.

Hvad hvis en tredjepart kloner en creators stemme uden samtykke, ikke et brand creatoren selv arbejder med?

Det er et andet, mere alvorligt problem — en tredjeparts uautoriserede deepfake, ikke et brands aftalte dubbing-beslutning. Se uautoriserede AI-deepfakes af en influencer for de retsmidler, der findes i det tilfælde.

Make Influence-perspektiv

Efter vores erfaring er den hyppigste fejl ikke at ignorere reglerne bevidst, men at antage, at "vi har jo lov til at bruge indholdet" fra den oprindelige kontrakt også dækker AI-stemmekloning. Det gør det som udgangspunkt ikke. Vores anbefaling til brands, der overvejer AI-dubbing af creator-indhold: løs rettighedsspørgsmålet med en selvstændig klausul, før optagelsen overhovedet finder sted — ikke bagefter, når dubbingen allerede er lavet og skal publiceres i morgen.