Uautoriserede AI-deepfakes af en influencer: Hvilke retsmidler findes under EU- og dansk lov?

Hvad er en "uautoriseret AI-deepfake" af en influencer?

En uautoriseret AI-deepfake er en syntetisk video eller lydklip, hvor en rigtig, navngiven influencers ansigt eller stemme bliver brugt til at få personen til at sige eller gøre noget, vedkommende aldrig har sagt eller gjort — uden personens samtykke. Den typiske brandsituation er en svindler, en konkurrent eller en useriøs annoncør, der bruger en klonet version af en kendt creator til at anbefale et produkt, en investering eller en "hemmelig" rabatkode, som creatoren aldrig har været involveret i.

Det er noget andet end de to nærtbeslægtede emner, Academyet allerede dækker. AI-stemmekloning og dubbing af creator-indhold handler om et brand, der lovligt har hyret en creator og klonet deres stemme med samtykke til at dubbe indhold til andre sprog — her er rettighedsspørgsmålet allerede løst, og artiklen handler om oplysningspligten til seeren. AI- og virtuelle influencers vs. menneskelige creators handler om en helt syntetisk persona uden nogen rigtig person bag sig, som den artikel selv skriver, ligger en uautoriseret deepfake af en navngiven, virkelig person "uden for denne artikels emne". Denne artikel er netop det emne: en rigtig persons identitet, brugt af en tredjepart, uden samtykke.

Tre spørgsmål, der ofte bliver blandet sammen

Når en influencer eller et brand opdager en uautoriseret deepfake, er der reelt tre forskellige spørgsmål på spil, og de besvares af forskellige regelsæt:

• Identitetsspørgsmålet: har nogen ret til at bruge min krop, mit ansigt eller min stemme uden at spørge? Det er et spørgsmål om personlighedsret, og det er her, dansk lov i dag har det tydeligste hul (se afsnittet om hullet nedenfor).
• Vildledningsspørgsmålet: bliver forbrugerne narret til at tro, at influenceren rent faktisk anbefaler produktet? Det er markedsførings- og forbrugerbeskyttelsesret, og her er reglerne allerede klare.
• Fjernelsesspørgsmålet: hvordan får man indholdet slettet, hurtigst muligt, uanset hvem der i sidste ende har ret eller uret juridisk? Det er et spørgsmål om platformens egne regler og EU's regler om anmeldelse af ulovligt indhold — og i praksis den hurtigste vej, uanset hvad de to andre spørgsmål ender med at afgøre.

Hvad AI-forordningen rent faktisk gør — og ikke gør

Den mest udbredte misforståelse er, at EU's AI-forordning forbyder uautoriserede deepfakes af en person. Det gør den ikke, medmindre deepfaket falder ind under en af forordningens otte specifikt forbudte AI-praksisser i artikel 5 (blandt andet underbevidst manipulation, udnyttelse af sårbarheder og biometrisk kategorisering efter race, religion eller fagforeningstilhørsforhold) — en almindelig kommerciel deepfake af en influencer gør typisk ikke det.

Det, artikel 50, stk. 4 rent faktisk kræver, er en oplysningspligt: den, der idriftsætter (bruger) et AI-system til at skabe et deepfake, skal oplyse publikum om, at indholdet er kunstigt genereret. Det er en pligt til gennemsigtighed, ikke et forbud mod at lave deepfaket i første omgang — og en svindler, der bevidst udgiver sig for at have en ægte anbefaling fra en influencer, overtræder naturligvis den pligt lige så bevidst, som de har lavet selve deepfaket. Overtrædelsen af artikel 50 er derfor sjældent den effektive hammer her; den ligger snarere i, at et decideret bedragerisk deepfake i praksis også rammer markedsføringsloven og ofte straffeloven, som begge har skarpere håndhævelsesredskaber.

GDPR: er selve deepfaket en overtrædelse af databeskyttelsesreglerne?

At skabe et deepfake kræver, at et AI-system behandler billed- eller lydmateriale af en identificerbar, virkelig person — det er persondata efter GDPR, uanset formålet. Behandlingen kræver et lovligt grundlag efter artikel 6, og en svindler, der bruger en influencers billede uden samtykke og uden noget andet gyldigt grundlag, har i udgangspunktet ikke et.

Om materialet også tæller som biometriske oplysninger i GDPR's forstand (artikel 9, særlige kategorier) er mere usikkert: definitionen i artikel 4, nr. 14, kræver "specifik teknisk behandling", der gør det muligt at identificere personen entydigt — et almindeligt foto er ikke automatisk det, men den tekniske proces, der ligger bag at bygge en overbevisende deepfake af netop den persons ansigtstræk, ligger tættere på den grænse. Vi har ikke fundet en afklarende dansk eller EU-afgørelse, der tager stilling til præcis dette spørgsmål for deepfakes specifikt — behandl det derfor som usikkert, ikke som en fastslået konklusion.

Uanset det spørgsmål giver GDPR en reel, praktisk vej: den ramte person kan klage til Datatilsynet over den ulovlige behandling af egne data, og kan i teorien også rejse et erstatningskrav efter artikel 82, hvis behandlingen har forvoldt økonomisk eller ikke-økonomisk skade. Det kræver dog, at man kan identificere og retsforfølge den, der faktisk stod bag deepfaket — ofte den sværeste del i praksis, når afsenderen er anonym eller sidder uden for EU.

Markedsføringsloven: falsk kendisreklame er allerede ulovlig

Her er dansk ret faktisk allerede klar, og det er ofte den stærkeste vinkel i en kommerciel sag. Bruges en influencers ansigt eller stemme i en annonce, uden at personen reelt står bag anbefalingen, er det en vildledende handling efter markedsføringsloven og den bagvedliggende UCPD-direktiv — forbrugeren narres til at tro, en anbefaling er ægte, når den ikke er. Det gælder, uanset om afsenderen kalder det AI eller ej. Det er den samme grundlæggende vildledningslogik, der ligger bag de almindelige regler om reklamemærkning af influencer-samarbejder — her er problemet blot omvendt: i stedet for en ægte anbefaling, der mangler mærkning, er det en helt fabrikeret anbefaling, der aldrig har fundet sted.

Forbrugerombudsmanden kan gribe ind mod den, der annoncerer med det falske indhold — typisk den, der sælger produktet, ikke nødvendigvis den anonyme part, der teknisk har lavet deepfaket. Det gør denne vej særligt brugbar, når man kan identificere annoncøren bag kampagnen, selv hvis man ikke kan identificere, hvem der teknisk producerede videoen.

Hullet i dansk lov i dag — og hvorfor § 73a bliver skrevet

Det, mange forventer findes, men som faktisk ikke gør: en generel, dansk lovbestemt ret til at bestemme over sit eget billede og sin egen stemme, uden for de snævre situationer, straffeloven og ophavsretsloven allerede dækker. Det er præcis det hul, den kommende § 73a i ophavsretsloven (se næste afsnit) er skrevet for at lukke.

Den kommende § 73a: status, og hvorfor den ikke kan bruges endnu

Et lovforslag, bygget på en politisk aftale fra juni 2025 mellem otte partier, vil indføre en ny § 73a i ophavsretsloven. Den vil give enhver fysisk person — ikke kun kendte — en ophavsretslignende ret til at nægte, at realistiske, digitalt genererede efterligninger af deres udseende, stemme eller bevægelser bliver gjort offentligt tilgængelige uden samtykke, med en undtagelse for satire, parodi og reel samfundskritik.

Vær præcis om status: forslaget blev sendt i høring i juli 2025, og den forventede ikrafttrædelsesdato er flyttet mindst to gange — først 31. marts 2026, siden 1. juli 2026 — og et udskrevet folketingsvalg i marts 2026 forsinkede den videre behandling yderligere. Den nyeste bekræftede status i dette Academys egen research (23. august 2026, i forbindelse med artiklen om AI-stemmekloning) var, at forslaget fortsat var under parlamentarisk behandling, ikke gældende lov. Behandl derfor § 73a som en kommende, ikke en gældende, rettighed, indtil den faktisk er vedtaget og trådt i kraft — og hold øje med Kulturministeriets egne meddelelser for den aktuelle status, hvis du står i en konkret sag.

Den hurtigste vej i praksis: platformens egen anmeldelse

Uanset hvor sagen ender juridisk, er den hurtigste reelle vej til at få indholdet fjernet næsten altid platformens egen rapporteringsfunktion, ikke domstolene. De store platforme har hver deres egen politik mod AI-genereret efterligning brugt til svindel:

• TikTok behandler AI-genererede efterligninger, der bruges til at franarre folk penge eller personlige oplysninger — herunder syntetiske "kendis-anbefalinger" af svindelprodukter — under sin svindelpolitik, med øjeblikkelig kontolukning som konsekvens. TikTok har tidligere fjernet konti, der efterlignede kendte creators (bl.a. Khaby Lame og Charli D'Amelio) med identiske profilbilleder for at lede følgere videre til svindel (rapporteret af influencermarketinghub.com, november 2025).
• YouTube forbyder kanaler, der bruger AI-genererede efterligninger eller klonede stemmer designet til at fremstå som en rigtig creator, og har efter flere svindelsager med deepfakede Elon Musk-optrædener i livestreamet kryptosvindel skærpet sin egen genkendelse af den slags efterligning (samme kilde).
• Meta/Instagram adskiller identitets- og brandefterligning og henviser primært til sit Brand Rights Protection-program, hvor virksomheder med et registreret varemærke kan få fjernet efterlignende profiler og annoncer hurtigere (samme kilde).

Bemærk: platformenes egne, opdaterede politiksider kunne ikke hentes direkte til denne artikel (de kræver JavaScript-rendering); ovenstående er derfor gengivet fra en sekundær, dateret branchekilde og bør ikke citeres som platformens egen ordlyd.

Der findes også en formel EU-vej ved siden af platformens egen politik: Digital Services Act (DSA) artikel 16 pålægger platforme (herunder TikTok, Meta og YouTube som de store udbydere) at have en anmeldelsesordning for ulovligt indhold — og et deepfake, der overtræder markedsføringsloven eller GDPR, kvalificerer som ulovligt indhold i DSA's forstand. En formel DSA-anmeldelse kan derfor være et stærkere kort end en almindelig brugerrapportering, hvis platformens egen sagsbehandling går i stå.

Når det er brandets egen ambassadør, der bliver ramt

Situationen er lidt anderledes, når det ikke er influenceren selv, men et brand, der opdager, at deres kontraktbundne ambassadør bliver deepfaket af en tredjepart — for eksempel en konkurrent, der bruger en falsk version af ambassadøren til at nedgøre brandet, eller en svindler, der misbruger ambassadørens troværdighed til at sælge et helt andet produkt.

Her hjælper kontraktens adfærdsklausul ikke — den regulerer forholdet mellem brand og influencer, ikke en tredjeparts adfærd. Brandets egen vej går i stedet gennem varemærkeret (hvis brandets eget navn eller logo også indgår i deepfaket), den samme markedsføringsretlige vildledningsvinkel som ovenfor, og — praktisk set hurtigst — den samme platformsanmeldelse. Et brand bør desuden holde sin ambassadør orienteret og koordinere anmeldelsen med influenceren selv, fordi det ofte er influencerens egen identitet, platformen reagerer hurtigst på at beskytte. Det hører naturligt sammen med den løbende vetting, brand safety-tjeklisten beskriver — bare rettet udad mod en tredjepart, ikke indad mod ambassadørens egen adfærd.

Beslutningsramme: hvad gør du først?

HVIS indholdet stadig er oppe, og det haster → anmeld det til platformen med det samme, under kategorien for efterligning/svindel/manipuleret medie, uanset om de juridiske spørgsmål nedenfor er afklaret endnu. Det er den hurtigste håndtag, du har.

HVIS indholdet bruges i en betalt annonce eller til at sælge et produkt → dokumentér annoncen (skærmbillede med dato og url) og overvej en anmeldelse til Forbrugerombudsmanden parallelt med platformsanmeldelsen — det rammer annoncøren, ikke kun det tekniske indhold.

HVIS du kan identificere, hvem der står bag → søg juridisk rådgivning om et erstatningskrav efter GDPR artikel 82 eller den almindelige erstatningsretlige culparegel; her afhænger det reelle udfald af, om personen/virksomheden kan findes og retsforfølges.

HVIS ingen af ovenstående giver hurtig fremdrift → hold sagen dokumenteret og vent på § 73a's ikrafttræden, hvis din sag i øvrigt falder inden for dens anvendelsesområde — men brug ikke ventetiden som eneste strategi, når platformsanmeldelsen er tilgængelig med det samme.

Eksempel (hypotetisk)

Tallene og forløbet herunder er opdigtede og udelukkende til illustration — ikke en reel Make Influence-kundesag.

En dansk mikroinfluencer med 40.000 følgere opdager en TikTok-video, hvor en klonet version af hendes stemme og ansigt anbefaler et "hemmeligt investeringstip" med et link til en svindelplatform. Videoen har på tre dage fået 60.000 visninger. Hun anmelder videoen til TikTok under svindelpolitikken samme dag (fjernet efter ca. 36 timer, ifølge platformens egen sagsbehandlingstid i den konkrete sag), dokumenterer videoen med skærmbilleder og url, og indsender parallelt en klage til Datatilsynet over den ulovlige databehandling. Fordi hun ikke kan identificere den bagvedliggende afsender, forbliver et decideret erstatningskrav uden for rækkevidde i denne konkrete sag — den hurtige, reelle gevinst er fjernelsen af indholdet selv, ikke en dom eller en økonomisk kompensation.

Almindelige fejl

• At tro, AI-forordningen forbyder uautoriserede deepfakes. Den kræver kun, at de mærkes som kunstige — den forbyder dem ikke i sig selv, medmindre de rammer en af de otte specifikt forbudte praksisser i artikel 5.
• At vente på § 73a, når platformsanmeldelsen er hurtigere. Loven er endnu ikke trådt i kraft, og en platformsanmeldelse virker i dag, uanset lovens status.
• At forveksle en adfærdsklausul med beskyttelse mod tredjeparters deepfakes. Den klausul regulerer kun forholdet mellem brand og influencer, ikke en udefrakommende svindlers adfærd.
• At antage, at ophavsretslovens almindelige regler om fotografier dækker en AI-genereret efterligning. § 60 dækker kun bestilte portrætfotografier — ikke en fabrikeret, syntetisk gengivelse lavet af en tredjepart.
• At vente med at dokumentere, indtil sagen skal bruges retligt. Skærmbilleder med dato og url mister værdi, jo længere tid der går, og indholdet kan blive fjernet af andre årsager, før du selv har sikret beviset.

Make Influence's perspektiv

I vores erfaring er den mest almindelige fejl, vi ser hos både brands og creators, at man venter på den "rigtige" juridiske løsning — typisk den kommende § 73a — i stedet for at bruge de kanaler, der allerede virker i dag. En platformsanmeldelse løser ikke det underliggende retlige spørgsmål, men den løser ofte det akutte problem hurtigere end noget retssystem kan. Vores anbefaling til brands med kontraktbundne ambassadører: byg en kort, skriftlig procedure for, hvem der anmelder hvad, og hvor hurtigt, før I får brug for den — ikke som en reaktion, når sagen allerede er opstået.

Ofte stillede spørgsmål

Er det ulovligt at lave en AI-deepfake af en influencer uden samtykke?

Der findes i dag ingen generel, dansk lovbestemt regel, der direkte forbyder selve det at lave en deepfake af en person. Det bliver som regel ulovligt i det øjeblik, det bruges kommercielt til at vildlede forbrugere (markedsføringsloven), behandler personens data uden lovligt grundlag (GDPR), eller rammer straffelovens snævrere regler om private forhold. Den kommende § 73a vil lukke det bredere hul, men er endnu ikke trådt i kraft.

Kan jeg kræve erstatning, hvis nogen laver en deepfake af mig?

Muligvis, efter GDPR artikel 82 eller den almindelige erstatningsretlige culparegel — men kun hvis du kan identificere og retsforfølge den ansvarlige, hvilket ofte er den reelt sværeste del af sagen, når afsenderen er anonym eller sidder uden for EU.

Hvad gør jeg først, hvis jeg opdager en deepfake af mig selv?

Anmeld indholdet til platformen med det samme under kategorien for efterligning/svindel, og dokumentér det med skærmbilleder og url, før du overvejer de juridiske skridt — se beslutningsrammen ovenfor.

Beskytter AI-forordningen mig mod at blive deepfaket?

Kun delvist. Den kræver, at den, der bruger deepfaket, oplyser, at det er kunstigt — den forbyder ikke at lave det i første omgang, medmindre det rammer en af de otte specifikt forbudte praksisser i artikel 5, hvilket en almindelig kommerciel deepfake typisk ikke gør.

Hvornår træder § 73a i kraft?

Ikke afklaret på research-tidspunktet for denne artikel. Den forventede dato er flyttet flere gange og blev yderligere forsinket af folketingsvalget i marts 2026 — tjek Kulturministeriets egne meddelelser for den aktuelle status.

Gælder det samme, hvis det er min stemme, ikke mit ansigt, der bliver klonet?

Ja, de samme regelsæt gælder for en klonet stemme som for et klonet ansigt. Hvis stemmekloningen derimod sker med dit samtykke af et brand, du selv arbejder med, er det et andet emne — se AI-stemmekloning og dubbing af creator-indhold.