Danmarks aldersgrænse på sociale medier for under 15-årige: Hvad betyder det for brands og influencers

Kort svar: en politisk aftale, ikke (endnu) en lov

I november 2025 indgik den danske regering en politisk aftale med De Konservative og De Radikale om at hæve den reelle mindstealder for at have en profil på de største sociale medier til 15 år, med mulighed for forældresamtykke fra 13 år. Mekanismen hænger sammen med EU's Digital Services Act artikel 28 om beskyttelse af mindreårige, og skal håndhæves gennem alderstjek — sandsynligvis via MitID. Aftalen er, ved denne artikels udgivelse, stadig ikke vedtaget som lov i Folketinget. For brands og influencers ændrer det derfor endnu ikke noget: de eksisterende indholdsregler for markedsføring rettet mod børn og unge under markedsføringslovens § 11 gælder allerede i dag, helt uafhængigt af denne kommende adgangsbegrænsning.

Dette er praktisk vejledning fra Make Influence, ikke juridisk rådgivning. Lovgivningen på området er under hastig udvikling — tjek altid Digitaliseringsministeriets egen side for den aktuelle status, før I lægger en kampagne- eller compliance-plan, der forudsætter, at reglen allerede gælder.

Hvad aftalen fra november 2025 rent faktisk siger

Den 7. november 2025 offentliggjorde Digitaliseringsministeriet aftalen "Danmark går forrest – politisk aftale sætter en ny standard for digital beskyttelse af børn og unge". Aftalen fastlægger 15 år som "den nye norm" for adgang til sociale medier, men giver forældre mulighed for at give samtykke til adgang fra barnet er fyldt 13 år. Der er tale om en samlet investering på 160 millioner kroner fordelt på 14 initiativer, som aftalepartierne har defineret fem overordnede mål for, udrullet i perioden 2026-2029.

Aftalen er formuleret bevidst bredt om, hvilke platforme der rammes: "de største sociale medieplatforme, der giver mulighed for at oprette offentlige brugerprofiler, og som er forbundet med dokumenterede risici for børn og unge, såsom vanedannende design og ulovligt eller skadeligt indhold." Ingen konkrete platformsnavne er endnu udpeget i det materiale, denne artikel har kunnet verificere — det er derfor for tidligt at antage, at fx TikTok, Instagram eller Snapchat med sikkerhed er omfattet, selvom de ofte nævnes som eksempler i pressedækningen.

Et vigtigt, ofte overset punkt: aftalens egen tekst indeholder ingen bøder eller sanktioner rettet mod forældre eller børn selv. Mekanismen er i stedet, at aldersgrænsen aktiverer platformenes egne forpligtelser efter DSA artikel 28 — det er platformen, ikke familien, der bærer compliance-byrden.

Alderstjek: hvordan skal det egentlig foregå?

Aftalen peger på Danmarks nationale eID-system, MitID, som den sandsynlige vej til alderstjek — næsten alle danskere over 13 år har allerede et MitID. Derudover er det planen at udvikle en dedikeret app, der kan fungere som legitimation og alderstjek, og som på sigt kan udvides til at rumme flere typer digitale beviser. Ingen af disse tekniske løsninger er, ved denne artikels udgivelse, bekræftet som færdigudviklede eller sat i drift.

DSA artikel 28: hvad den faktisk kræver — og hvad den ikke kræver

Det er værd at være præcis her, fordi det ofte fremstilles forkert i pressedækningen: DSA artikel 28, stk. 1 pålægger udbydere af onlineplatforme, der er tilgængelige for mindreårige, at indføre "passende og forholdsmæssige foranstaltninger" for at sikre et højt niveau af privatliv, sikkerhed og tryghed for mindreårige på deres tjeneste. Bestemmelsen fastsætter ikke selv en konkret aldersgrænse og kræver ikke i sig selv alderstjek af alle brugere.

Det, der ændrede spillereglerne for Danmark, var Europa-Kommissionens retningslinjer af 14. juli 2025 for, hvordan artikel 28, stk. 1 skal fortolkes i praksis. Retningslinjerne opstiller en ikke-udtømmende liste over forholdsmæssige foranstaltninger — herunder aldersverifikation som ét af flere redskaber — og gav dermed medlemslandene et klarere grundlag for selv at indføre nationale aldersgrænser som en del af at leve op til artikel 28's beskyttelseskrav. Det er denne åbning, den danske aftale bygger videre på.

Bemærk, at dette er en tredje, separat DSA-forpligtelse i forhold til dem, der allerede er dækket i EU's DSA-regler om annoncegennemsigtighed: artikel 26 og 39 handler om gennemsigtighed omkring betalte annoncer, mens artikel 28 handler om generel beskyttelse af mindreårige på platformen — herunder også et forbud mod at bruge profilering af mindreårige til målrettet reklame, som ikke er en del af denne artikels fokus.

Tidslinje: fra aftale til (mulig) lov

Hvad ændrede valget i marts 2026 reelt?

Det korte, ærlige svar er: det er ikke muligt at sige med sikkerhed ud fra de kilder, denne artikel bygger på. Uafhængig rapportering fra efter valget (april 2026 og senere) beskriver fortsat samme grundramme som novemberaftalen — 15 år som norm, forældresamtykke fra 13 år — hvilket tyder på kontinuitet snarere end en fuldstændig omlægning. Men ingen af de kilder, denne artikel har kunnet verificere direkte, bekræfter, at et konkret lovforslag rent faktisk er fremsat, behandlet eller vedtaget i Folketinget efter regeringsdannelsen. Betragt aftalens overlevelse efter valget som sandsynlig, men ikke bekræftet — og genbesøg emnet, når en primær kilde (fx Folketingets egen sagsside eller Digitaliseringsministeriet) melder noget konkret.

Sådan adskiller dette sig fra de eksisterende regler for børn og unge

Det er let at forveksle denne kommende adgangsbegrænsning med de regler, der allerede gælder i dag for markedsføring rettet mod børn og unge. De to ting er strukturelt forskellige og gælder uafhængigt af hinanden:

Med andre ord: selv hvis aldersgrænsen for platformsadgang aldrig træder i kraft, eller bliver udskudt yderligere, ændrer det intet ved, at en kampagne, hvor en "ikke ubetydelig andel" af følgerne er under 18 år, allerede i dag skal overholde § 11 og bilag 1, punkt 28 — se den fulde gennemgang i markedsføring til børn og unge via influencers.

En allerede-gældende parallel: Danmark har allerede sat 15 år som digital myndighedsalder ét sted

Der findes faktisk allerede en dansk lov, der bruger præcis 15 år som den digitale skillelinje — og den er, i modsætning til aldersgrænsen for sociale medier, for længst trådt i kraft. Databeskyttelseslovens § 6, stk. 2 fastslår, at et barn selv kan give gyldigt samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med informationssamfundstjenester (fx oprettelse af en profil på en digital tjeneste), når barnet er fyldt 15 år. Er barnet under 15 år, kræver det efter § 6, stk. 3 samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Grænsen blev hævet fra 13 til 15 år med virkning fra 1. januar 2024 (lovændring vedtaget 8. marts 2024) — Justitsministeriet begrundede dengang valget af 15 år frem for EU's anbefalede 16 år med, at det harmonerer med andre danske aldersgrænser, herunder samtykkealderen til behandling i sundhedsvæsenet og den seksuelle lavalder, som begge er 15 år.

Det er en anden lov, med et andet formål (samtykke til databehandling, ikke adgang til en platform som sådan) — men det viser, at 15 år allerede er det tal, dansk lovgivning konsekvent lander på, når den digitale myndighedsalder skal fastsættes. Det er ikke et tilfælde, at novemberaftalens 15-årsgrænse rammer det samme tal.

Hvad betyder det for brands og influencers?

Dette afsnit er Make Influences egen vurdering, ikke en juridisk konklusion.

I dag, pr. denne artikels udgivelse: intet ændrer sig i jeres compliance-arbejde. De bindende regler er stadig § 11 og bilag 1, punkt 28 — se den eksisterende artikel om markedsføring til børn og unge for, hvad de kræver, og hvem der hæfter.

Hvis/når aldersgrænsen træder i kraft: forvent færre reelle under-15-profiler på de omfattede platforme i Danmark, hvilket isoleret set kan reducere den organiske rækkevidde blandt den yngste del af en målgruppe. Det ændrer ikke ved, at § 11's indholdsregler fortsat gælder uafhængigt for den bredere 15-18-års-gruppe — en aldersspærring ved 15 år løser ikke spørgsmålet om, hvorvidt jeres kampagne er "rettet mod" en 16-årig målgruppe.

Vores anbefaling: byg ikke en kampagne- eller compliance-plan, der forudsætter, at aldersgrænsen allerede gælder, eller at den træder i kraft på en bestemt dato. Følg i stedet Digitaliseringsministeriets egen side direkte, og brug den eksisterende, allerede gældende § 11-ramme som jeres reelle udgangspunkt, indtil andet er bekræftet.

Beslutningsramme

HVIS en del af jeres nuværende målgruppe er under 18 år, uanset platform → § 11 og bilag 1, punkt 28 gælder allerede i dag; se den fulde gennemgang i markedsføring til børn og unge via influencers.

HVIS I planlægger en kampagne specifikt rettet mod en meget ung dansk målgruppe (under 15 år) i løbet af 2026-2027 → hold øje med aftalens status via Digitaliseringsministeriets egen side, men antag ikke, at aldersgrænsen allerede er lov.

HVIS I er i tvivl om, hvorvidt en konkret platform er omfattet → antag intet ud fra pressedækning alene; ingen konkrete platformsnavne er officielt udpeget i det materiale, denne artikel bygger på.

HVIS I i forvejen indsamler eller behandler personoplysninger om en ung målgruppe via en digital tjeneste → husk, at databeskyttelseslovens 15-års samtykkegrænse allerede gælder i dag, uafhængigt af den kommende aldersgrænse for sociale medier.

FAQ

Er 15-års-aldersgrænsen for sociale medier allerede trådt i kraft i Danmark?

Nej. Ved denne artikels udgivelse (24. august 2026) er der tale om en politisk aftale fra november 2025, ikke en vedtaget lov. Ingen af de kilder, denne artikel bygger på, bekræfter et lovnummer, en vedtagelsesdato eller en ikrafttrædelsesdato.

Hvilke sociale medier bliver omfattet?

Aftalen beskriver kun kriterier — de største platforme med offentlige brugerprofiler og dokumenterede risici som vanedannende design eller skadeligt indhold — uden at navngive konkrete platforme. Antag ikke, at en bestemt platform med sikkerhed er omfattet, før en officiel udpegning foreligger.

Bliver forældre eller børn selv straffet, hvis reglen overtrædes?

Aftalens egen tekst indeholder ingen sanktioner mod forældre eller børn. Mekanismen er, at aldersgrænsen aktiverer platformenes forpligtelser efter DSA artikel 28 — ansvaret for compliance ligger hos platformen.

Erstatter denne kommende aldersgrænse de eksisterende regler for markedsføring til børn og unge?

Nej. De to regelsæt er uafhængige af hinanden. Markedsføringslovens § 11 og bilag 1, punkt 28 gælder allerede i dag for indholdet af en kampagne, uanset om aldersgrænsen for platformsadgang nogensinde træder i kraft. Se markedsføring til børn og unge via influencers for den fulde gennemgang.

Hvordan hænger dette sammen med, at den digitale samtykkealder under databeskyttelsesloven allerede er 15 år?

Det er to forskellige love med forskelligt formål — databeskyttelsesloven § 6 handler om gyldigt samtykke til databehandling og har været i kraft siden 1. januar 2024. Den kommende aldersgrænse for sociale medier handler om adgang til platformen som sådan. De to love er dog et udtryk for samme underliggende tendens: dansk lovgivning peger konsekvent på 15 år som den digitale skillelinje.

Skal en 14-årig creator selv være opmærksom på noget lige nu?

Ikke i forhold til denne konkrete aldersgrænse, som endnu ikke er lov. Men de eksisterende reklamemærkningsregler gælder allerede, uanset creatorens egen alder — se reklamemærkning af influencer-samarbejder i Danmark og EU.

Bør et brand alligevel begynde at tjekke en influencers følgeres alder nu?

Ja — men af en anden grund, som allerede er relevant i dag: hvis en "ikke ubetydelig andel" af følgerne er under 18 år, udløser det allerede nu § 11's indholdskrav. Se sådan tjekker du en influencers følgerskare, før du betaler for, hvordan I gør det i praksis.

Har noget andet land allerede indført en bindende lov af denne art?

Ja — Australiens Online Safety Amendment (Social Media Minimum Age) Act trådte bindende i kraft den 10. december 2025, med en aldersgrænse på 16 år og ingen undtagelse for forældresamtykke. Det er en anden lov med en anden mekanisme, men det er den nærmeste, reelle test af, hvordan håndhævelsen rent faktisk forløber, når en aldersgrænse som den danske bevæger sig fra aftale til lov. Se Australiens verdens første forbud mod sociale medier for unge under 16 for, hvordan de første måneders håndhævelse faktisk så ud.

Har Metas egen 13+ indholdsvurdering noget med denne aldersgrænse at gøre?

Nej, det er to adskilte systemer. Metas 13+ Content Setting er platformens egen indholdsfiltrering, udrullet fra oktober 2025, og styrer, hvad der bliver anbefalet til en teenagers konto — ikke hvem der overhovedet må have en profil, hvilket er det, denne artikels ventende aldersgrænse handler om. Se Instagrams Teen Accounts og 13+ indholdsvurdering for den fulde gennemgang.

Skal en forældre-influencer have tilladelse til at vise sit eget barn i monetiseret indhold?

Det er et separat spørgsmål fra denne artikels aldersgrænse for platformsadgang — det er et arbejdsretligt spørgsmål, ikke et DSA- eller indholdsspørgsmål. Se børneinfluencere i Danmark: arbejdstilladelser, forældreansvar, og hvordan Frankrigs lov går videre for, hvornår Arbejdstilsynet kræver en arbejdstilladelse til et barn under 13 år, der er en fast eller regelmæssig del af en forælders monetiserede indhold.