Børneinfluencere i Danmark: Arbejdstilladelser, forældreansvar, og hvordan Frankrigs lov går videre

Kort svar: arbejdstilladelse, ikke kun reklameregler

Et barn under 13 år, der optræder som en fast del af eller jævnligt i betalt eller sponsoreret indhold på sociale medier — også når det er forælderens eget barn — kræver en arbejdstilladelse fra Arbejdstilsynet. Unge mellem 13 og 17 år kræver ingen tilladelse, men den voksne, der driver kontoen eller aftalen, skal stadig tage hensyn til den unges alder, sundhed, udvikling og skolegang. Frankrigs lov fra 2020 om "børneinfluencere" går videre end den danske model: den kræver en erklæring eller en formel godkendelse afhængigt af omfanget, låser en del af indtjeningen hos staten indtil barnet bliver myndigt, og giver barnet selv en selvstændig ret til at få indhold slettet. Denne artikel gennemgår begge regelsæt, så et dansk brand eller en forældre-influencer ved, hvad der reelt gælder i dag.

Dette er praktisk vejledning fra Make Influence, ikke juridisk rådgivning. Reglerne for børn og unge i indhold er under udvikling — bekræft altid den aktuelle status hos Arbejdstilsynet, før I planlægger et konkret samarbejde.

To forskellige spørgsmål — det er let at forveksle dem

Denne artikel handler om noget andet end de to spørgsmål, Academy allerede dækker om børn og sociale medier. Markedsføring til børn og unge via influencers handler om, hvornår et barn må optræde i en reklame for et produkt — altså barnet som model. Danmarks kommende aldersgrænse på sociale medier handler om, hvem der overhovedet må have en profil. Denne artikel handler om en tredje, adskilt ting: hvornår barnets egen medvirken i en forælders eller et brands monetiserede indhold juridisk set tæller som arbejde — og hvad det kræver af arbejdsretlig tilladelse, uanset om indholdet i øvrigt overholder reklamereglerne. De tre regelsæt gælder samtidigt og uafhængigt af hinanden.

Danmark: arbejdstilladelse for børn under 13 år

Udgangspunktet i dansk ret er, at børn under 13 år ikke må arbejde. Arbejdstilsynets egen vejledning fra 29. oktober 2025 slår dog fast, at børn under 13 år gerne må medvirke, deltage eller optræde i reklamer og opslag på sociale medier — men kun hvis der er indhentet en arbejdstilladelse hos Arbejdstilsynet. Det gælder, ifølge myndigheden selv, uanset om det er forældrenes egne børn, der optræder.

Hvornår tæller det som arbejde, når det er ens eget barn?

Det afgørende skel er, om barnet optræder lejlighedsvist eller fast/jævnligt. Arbejdstilsynets egen formulering er direkte: "Medvirker eller optræder dit barn som en fast del eller jævnligt i opslag på dine sociale medier, skal du som influent være opmærksom på reglerne." Omvendt kan lejlighedsvis eller kortvarig brug af egne børn være undtaget, hvis det sker inden for en privat husstand eller en familievirksomhed. Arbejdstilsynet har desuden præciseret, at det kan betragtes som arbejde, når børn under 13 år medvirker i reklamer på sociale medier — også når det er forældrenes egne børn, der optræder regelmæssigt i det indhold, forælderen tjener penge på.

Arbejdstilsynets egen vejledning om selve tilladelsen beskriver ordningen som en undtagelse fra hovedreglen: børn under 13 år må som udgangspunkt slet ikke arbejde, men kan få tilladelse til kulturelle aktiviteter — herunder filmoptræden, fotografering og lignende, som optræden i betalt eller sponsoreret social-medie-indhold i praksis falder ind under. Vejledningen nævner udtrykkeligt, at aktiviteter som avisombæring eller assistenttræning ikke tæller som kulturelle aktiviteter og derfor ikke kan godkendes ad denne vej.

Sådan vurderer Arbejdstilsynet en ansøgning

• Barnets alder og skolegang
• Det daglige antal arbejdstimer — maksimalt 7 timer for børn under 13 år, og mindre for yngre børn
• Hvile- og pausetid
• At der er en voksen til stede som tilsyn
• Forældrenes involvering i planlægningen
• En skriftlig plan for aktiviteten

Arbejdstilsynet fører desuden både anmeldte og uanmeldte tilsyn for at kontrollere, at vilkårene i tilladelsen faktisk overholdes.

Danmark: unge mellem 13 og 17 år — intet krav om tilladelse, men stadig et ansvar

Unge fra 13 år og opefter må gerne medvirke, deltage eller optræde i opslag og film uden at skulle søge om arbejdstilladelse hos Arbejdstilsynet. Det fritager dog ikke den voksne, der står bag samarbejdet, for ansvar: arbejdet skal stadig planlægges, tilrettelægges og udføres, så der tages hensyn til den unges alder, udvikling, helbred og skolegang. Med andre ord: fraværet af en tilladelsespligt er ikke det samme som fravær af krav — det er blot en anden, mindre formaliseret form for ansvar, der hviler på den, der driver kontoen eller står bag samarbejdet.

Sammenligning: Danmark vs. Frankrigs "børneinfluencer-lov"

Frankrigs model i dybden — hvorfor den går videre

Frankrigs lov nr. 2020-1266 af 19. oktober 2020 (også kaldet "loi Studer") regulerer den kommercielle udnyttelse af børn under 16 års billede på online-platforme. Loven er efterfølgende udmøntet i en bekendtgørelse, décret nr. 2022-727 af 28. april 2022.

Erklæring eller godkendelse — hvad udløser hvad

Loven opererer med to forskellige spor. Hvis barnets medvirken reelt udgør et ansættelsesforhold — typisk hvis en virksomhed producerer indhold, hvor barnet er hovedpersonen, med henblik på kommerciel udbredelse — kræves en fuld godkendelse (agrément), efter samme model som allerede gælder for børn i film og teater. Hvis der derimod er tale om en forælders eller anden privatpersons offentliggørelse af indhold uden for et egentligt ansættelsesforhold, udløses i stedet en simpel erklæring til myndighederne, når den akkumulerede varighed eller antallet af videoer overstiger en tærskel fastsat ved bekendtgørelse, eller når indtægterne overstiger en tærskel fastsat ved bekendtgørelse. De præcise tal for disse tærskler fremgår af décret nr. 2022-727 — denne artikel gengiver dem bevidst ikke, da de ikke er verificeret direkte mod bekendtgørelsens aktuelle tekst; tjek Légifrance for de konkrete grænser, hvis det er afgørende for jeres sag.

Indtjeningen låses hos Caisse des Dépôts indtil barnet bliver myndigt

Ifølge Caisse des Dépôts' egen vejledning skal virksomheder, der bruger børn under 16 år til at promovere produkter eller tjenester, indbetale "de pengebeløb, der tilkommer barnet" til Caisse des Dépôts. De indbetalte beløb opbevares intakte, indtil barnet bliver myndigt ("Les sommes déposées sont conservées dans leur intégrité jusqu'à la majorité de l'enfant"), og forældre eller andre værger kan under ingen omstændigheder kreditere eller debitere kontoen. Når barnet bliver myndigt, sender Caisse des Dépôts et anbefalet brev med instruktioner om udbetaling; beløbene forbliver tilgængelige i 30 år efter myndighedsalderen, hvorefter ikke-afhentede beløb tilfalder staten. Loven åbner desuden for undtagelsesvise nødudbetalinger, mens barnet stadig er mindreårigt.

Retten til at blive glemt — barnet kan selv bede om sletning

Loven giver barnet selv en selvstændig ret til at kræve sit eget indhold slettet fra platformene — uafhængigt af forældrenes samtykke. Platformene er forpligtet til at slette de pågældende persondata på barnets anmodning. Loven pålægger desuden platformene at vedtage chartre, der blandt andet skal sikre bedre oplysning af brugerne, begrænsninger på kommerciel databehandling af mindreåriges data, forbedret opsporing af ulovligt indhold og lettere adgang til at gøre brug af sletteretten.

Hypotetisk eksempel: hvornår rammer den danske 7-timers-grænse?

Eksemplet nedenfor er opdigtet og illustrativt — det er ikke en faktisk sag, og det viser kun, hvordan 7-timers-grænsen fungerer som en hård begrænsning, ikke en tommelfingerregel for, hvornår en tilladelse i det hele taget kræves.

Antag, at et brand ønsker at filme en 9-årig i en hel skoledag til en kampagne for børnetøj — med optagelse om morgenen, en pause midt på dagen og yderligere optagelse om eftermiddagen, i alt hypotetisk 8 timers samlet tilstedeværelse inklusive rejsetid, forberedelse og ventetid. Selv hvis den faktiske filmtid kun udgør en brøkdel af de 8 timer, vil et samlet arbejdsforløb på 8 timer i sig selv overskride Arbejdstilsynets 7-timers-grænse for børn under 13 år — før man overhovedet når til spørgsmålet om hvile, pauser og skolegang. Den praktiske konsekvens: en brief, der planlægger en hel dag med et barn under 13 år, skal regnes igennem time for time, ikke kun i forhold til den rene optagelsestid.

Beslutningsramme for et brand eller en forældre-influencer

HVIS barnet er under 13 år, og medvirken sker som en fast del af eller jævnligt i det monetiserede indhold → søg arbejdstilladelse hos Arbejdstilsynet, før samarbejdet sættes i gang.

HVIS barnet er under 13 år, og medvirken er reelt lejlighedsvis og kortvarig, inden for en privat husstand → vurdér, om undtagelsen for privat husstand/familievirksomhed rent faktisk finder anvendelse — og dokumentér vurderingen.

HVIS den unge er mellem 13 og 17 år → der kræves ingen tilladelse, men briefen skal stadig tage konkret hensyn til alder, udvikling, helbred og skolegang.

HVIS et brand samarbejder med en fransk creator, eller en dansk creator hvis indhold også distribueres og monetiseres via en fransk platformsaftale → afklar, om den franske lovs erklærings- eller godkendelsespligt kan være relevant ved siden af de danske regler.

HVIS I er i tvivl, om barnets medvirken i øvrigt gør indholdet omfattet af markedsføringslovens § 11 → se markedsføring til børn og unge via influencers — det er et selvstændigt spørgsmål, der skal vurderes ved siden af arbejdstilladelsen.

Hvad det betyder for en kontrakt eller brief

Når et brand samarbejder med en forældre-influencer, hvis barn optræder i indholdet, bør kontrakten eller briefen eksplicit adressere, hvem der har ansvaret for at afklare og indhente en eventuel arbejdstilladelse — det er i praksis forælderen/influenceren, der som udgangspunkt skal søge, men et brand, der bestiller indhold med et barn som fast medvirkende, bør ikke overlade afklæringen til en mundtlig antagelse. Se hvad en influencer-kontrakt skal indeholde for, hvordan den slags krav skrives ind sammen med de øvrige punkter, en kontrakt bør dække. Husk desuden, at den almindelige reklamemærkningspligt gælder helt uafhængigt af barnets alder eller en eventuel arbejdstilladelse — se reklamemærkning af influencer-samarbejder i Danmark og EU.

Make Influence's perspektiv

Efter vores erfaring bliver arbejdstilladelsesspørgsmålet ofte overset, fordi det ligger i et blindt punkt mellem to andre regelsæt, brands allerede kender: reklamemærkning og § 11's indholdsregler for børn. Ingen af de to dækker spørgsmålet om, hvorvidt barnets egen medvirken kræver en arbejdsretlig tilladelse. Vores anbefaling til et brand, der overvejer et samarbejde med en forældre-influencer, hvor barnet optræder fast: bed konkret om at få bekræftet, om en arbejdstilladelse er relevant og i givet fald indhentet — på samme måde som I allerede bør tjekke en influencers følgerskare, før I betaler. Det er en let ting at spørge om og en dyr ting at overse.

FAQ

Skal en forælder søge arbejdstilladelse, hvis de blot lejlighedsvis deler et billede af deres barn?

Nej, ikke nødvendigvis. Lejlighedsvis eller kortvarig brug af egne børn inden for en privat husstand eller familievirksomhed er efter Arbejdstilsynets egen vejledning ikke omfattet på samme måde. Det er, når barnet optræder som en fast del af eller jævnligt i det monetiserede indhold, at spørgsmålet om tilladelse rejser sig.

Hvor mange opslag om måneden tæller som "jævnligt"?

Arbejdstilsynets egen vejledning angiver ikke et konkret tal. Det er en ærlig mangel i den nuværende offentlige vejledning, ikke noget denne artikel kan udfylde med et gæt — myndigheden vurderer den enkelte sag konkret. Er I i tvivl, er det sikreste at spørge Arbejdstilsynet direkte, frem for selv at fastsætte en grænse.

Betyder det, at et brand kan ignorere compliance, hvis den unge er mellem 13 og 17 år?

Nej. Fraværet af en tilladelsespligt for 13-17-årige er ikke det samme som fravær af ansvar — arbejdet skal stadig tilrettelægges under hensyn til alder, udvikling, helbred og skolegang. Og markedsføringslovens § 11 kan stadig være relevant helt uafhængigt af arbejdstilladelsesspørgsmålet, hvis indholdet er rettet mod børn og unge — se markedsføring til børn og unge via influencers.

Er Frankrigs lov relevant for et dansk brand, der kun arbejder med danske influencere?

Kun som et sammenligningspunkt, medmindre samarbejdet reelt involverer en fransk creator eller fransk distribution/aftale. Frankrigs lov er ikke dansk ret og gælder ikke automatisk for et rent dansk samarbejde — den er medtaget her for at vise, hvor meget videre en lovgivning på området kan gå.

Hvem søger arbejdstilladelsen — forælderen eller brandet?

Efter Arbejdstilsynets egen ordning er det forælderen/værgen, der som udgangspunkt søger om tilladelsen, siden det er dem, der har forældreansvaret. Et brand, der bestiller indhold med et barn som fast medvirkende, bør dog sikre sig en udtrykkelig bekræftelse på, at spørgsmålet er afklaret, før samarbejdet går i gang.

Findes der en tilsvarende sletteret for barnet i Danmark, som den franske "droit à l'oubli"?

Ikke som en specifik, lovfæstet ret i denne sammenhæng, der er verificeret til denne artikel. Det er præcis det, der gør den franske model mere vidtgående på dette punkt — den giver barnet en selvstændig, uafhængig ret, som den danske arbejdsretlige ramme for børn i sociale medier ikke har en direkte pendant til.

Gælder den danske 7-timers-grænse også for 13-17-årige?

Den konkrete 7-timers-grænse, denne artikel refererer til, gælder specifikt for børn under 13 år som en del af selve tilladelsesordningen. For 13-17-årige findes der ikke en tilsvarende fast talgrænse i det materiale, denne artikel bygger på — i stedet gælder et mere generelt krav om, at arbejdet tilrettelægges under hensyn til den unges alder, udvikling og helbred.

Dækker denne artikel også en forælders eget barn, der optræder ubetalt i familie-vlog-indhold, uden at være en fast, betalt medvirkende?

Ikke på databeskyttelsessiden. Denne artikels arbejdstilladelsesspørgsmål er et arbejdsretligt spørgsmål om barnets egen medvirken. Et separat, helt uafhængigt spørgsmål — om der overhovedet findes et gyldigt GDPR-retsgrundlag for at offentliggøre et barns billede i monetiseret familie-indhold i første omgang — dækkes i familie-vlogging og sharenting: hvad GDPR siger om dit eget barns indhold.