Familie-vlogging og sharenting: Hvad GDPR siger om dit eget barns indhold

Kort svar: ingen dansk sharenting-lov, men GDPR gælder alligevel

Danmark har ingen særskilt lov om "sharenting" — altså forældres deling af billeder og videoer af deres børn på sociale medier. Men fraværet af en særlig lov betyder ikke fravær af regler: når en forælder-influencer offentliggør monetiseret indhold med sit eget barn, gælder databeskyttelsesforordningen (GDPR) fuldt ud, på samme måde som for enhver anden persondata. To jurister fra Aalborg Universitet, Anne Mørk og Tanja Kammersgaard Christensen, konkluderede i forskning omtalt af DR den 7. marts 2025, at der i langt de fleste tilfælde ikke findes noget gyldigt retsgrundlag for den slags deling — fordi et barn ikke kan give det frie, informerede samtykke, GDPR kræver, til sin egen forælder.

Dette er praktisk vejledning fra Make Influence, ikke juridisk rådgivning. Reglerne på området er under udvikling og delvist uafklarede — få en konkret juridisk vurdering, hvis dette er afgørende for jer.

To forskellige spørgsmål, der let blandes sammen

Denne artikel handler om noget andet end arbejdstilladelser til børneinfluencere, som handler om, hvornår barnets egen medvirken arbejdsretligt kræver en tilladelse fra Arbejdstilsynet. Denne artikel handler om en anden ting: om persondataretten — hvorvidt der overhovedet findes et gyldigt retsgrundlag for at offentliggøre billeder og videoer af et barn i monetiseret indhold, uanset om barnet optræder "fast" nok til at udløse en arbejdstilladelse eller ej. De to spørgsmål gælder samtidigt og uafhængigt af hinanden — et opslag kan sagtens være under arbejdstilladelsesgrænsen og stadig rejse et databeskyttelsesretligt problem. Det er heller ikke det samme som markedsføring til børn og unge via influencers, som handler om børn som modtagere af reklame, ikke som de personer, der bliver afbildet.

Udgangspunktet: GDPR's undtagelse for privat brug

GDPR artikel 2, stk. 2, litra c, undtager "behandling af personoplysninger, som foretages af en fysisk person som led i rent personlige eller familiemæssige forhold" fra forordningens almindelige regler — den såkaldte husstandsundtagelse. Et forældrepar, der deler billeder af egne børn i en lukket familiechat, er et klassisk eksempel på noget, undtagelsen dækker.

Hvornår falder et offentligt opslag allerede uden for undtagelsen? EU-Domstolens Lindqvist-dom

Husstandsundtagelsen er ikke ubegrænset, selv uden nogen kommerciel dimension. EU-Domstolen fastslog allerede i 2003 i den principielle Lindqvist-sag (sag C-101/01, dom af 6. november 2003, præmis 47), at undtagelsen kun omfatter aktiviteter, der er led i privatlivet eller familielivet — og at offentliggørelse af personoplysninger på internettet, så de bliver tilgængelige for et ubestemt antal personer, klart falder uden for det. Sagen handlede ikke om børn eller influencere, men om en kirkemedarbejder, der lagde kollegers navne og oplysninger op på en hjemmeside — men princippet er generelt formuleret og gælder enhver offentlig internetpublicering. Et offentligt Instagram- eller TikTok-opslag med et barn er per definition tilgængeligt for et ubestemt antal personer. Det betyder, at et sådant opslag i praksis kan falde uden for husstandsundtagelsen alene i kraft af at være offentligt — helt uafhængigt af, om kontoen tjener penge på det eller ej.

Hvorfor en forælder ikke uden videre kan give barnets samtykke på dets vegne

Når indholdet er kommercielt — brugt til reklamer, affiliate-links eller sponsoreret indhold — er der efter mlaw.dk's og Aalborg-forskernes gennemgang ikke længere tale om privat brug, og GDPR's almindelige regler om lovligt behandlingsgrundlag i artikel 6, stk. 1, træder i kraft. Her er de tre grundlag, der typisk kommer i spil, og hvorfor forskningen fra Aalborg Universitet konkluderer, at ingen af dem holder for et barns billede i denne sammenhæng:

Konklusionen fra Aalborg-forskningen er derfor kontant: når brugen er kommerciel, kan forskerne ikke pege på noget af de tre almindelige grundlag, der gyldigt gør det lovligt for en forælder-influencer at dele billeder af sit eget barn.

Den ærlige mangel: ingen fører reelt tilsyn med det i Danmark i dag

Her er den mest praktisk relevante pointe for en forælder-influencer eller et brand, der overvejer et samarbejde: ifølge DR's dækning fra 7. marts 2025 af den samme forskning har Datatilsynet ikke aktuelt fokus på området, og der findes ingen myndighed i Danmark, der aktivt håndhæver børns rettigheder specifikt i denne sammenhæng. De to jurister anbefaler selv, at der nedsættes en ekspertgruppe eller kommission til at sikre, at børns rettigheder bliver respekteret. Det ændrer ikke ved, at reglerne formelt set gælder — kun ved, at der aktuelt ikke er nogen, der håndhæver dem aktivt på dette specifikke område. Det er en ærlig, dokumenteret mangel i den nuværende danske retstilstand, ikke noget denne artikel kan udfylde med et gæt om, hvornår det ændrer sig.

Frankrig går videre — to forskellige franske love, to forskellige situationer

Artiklen om børneinfluencere i Danmark gennemgår i dybden Frankrigs lov nr. 2020-1266 ("loi Studer"), som regulerer betalte børneinfluencere — dér hvor barnet reelt er hovedpersonen i et kommercielt produkt. Den lov er ikke det mest relevante franske sammenligningspunkt for almindelig sharenting, hvor barnet optræder som en del af en forælders indhold uden selv at være den betalte hovedperson.

Det mere relevante sammenligningspunkt er en nyere, separat fransk lov: lov nr. 2024-120 af 19. februar 2024, der specifikt sigter mod at sikre respekten for børns ret til eget billede. Loven indsætter en ny artikel 372-1 i den franske Code civil, som fastslår, at forældre i fællesskab beskytter deres mindreårige barns ret til eget billede, under hensyn til privatlivets fred, og skal inddrage barnet i udøvelsen af denne ret i takt med barnets alder og modenhed. Loven gør brugen af barnets billede til en "ikke-sædvanlig" udøvelse af forældremyndigheden, der kræver begge forældres samtykke — og en familiedommer (juge aux affaires familiales) kan gribe ind og begrænse eller forbyde offentliggørelse af et barns billede, hvis forældrene er uenige, eller hvis delingen risikerer at skade barnets værdighed eller privatliv.

Bemærk: denne artikel gengiver hovedprincipperne i lov nr. 2024-120, som de er beskrevet i franske juridiske kilder på tidspunktet for research — bekræft den aktuelle ordlyd direkte via Légifrance, hvis det er afgørende for en konkret sag, da fransk civilret ikke er denne artikels primære fagområde.

Sammenligning: hvad gælder hvor

Hypotetisk eksempel

Eksemplet nedenfor er opdigtet og illustrativt — det er ikke en faktisk sag og skal kun vise, hvordan husstandsundtagelsen og retsgrundlaget hænger sammen i praksis.

En forælder driver en offentlig Instagram-konto med 40.000 følgere, hvor børnene jævnligt optræder. Kontoen har ingen annoncer eller sponsorater, men er offentligt tilgængelig for alle. Fordi kontoen er offentlig og tilgængelig for et ubestemt antal personer, falder den efter Lindqvist-dommens princip formentlig allerede uden for husstandsundtagelsen — uanset at der (endnu) ikke tjenes penge på den. Den dag forælderen indgår det første betalte samarbejde med et brand, hvor børnene optræder i det sponsorerede opslag, skifter spørgsmålet karakter: nu skal der findes et konkret retsgrundlag for netop den kommercielle brug efter artikel 6, stk. 1 — og ifølge AAU-forskningen er det grundlag typisk ikke til stede.

Beslutningsramme for en forælder-influencer eller et brand

HVIS kontoen er lukket, ikke-offentlig og indholdet aldrig bruges kommercielt → sandsynligvis inden for husstandsundtagelsen, og GDPR's almindelige regler gælder ikke.

HVIS kontoen er offentligt tilgængelig, selv uden aktuel monetisering → vurdér, at Lindqvist-dommens princip om "ubestemt antal personer" kan betyde, at I allerede er uden for undtagelsen — dokumentér jeres egen overvejelse om dette, frem for at antage, at fravær af annoncer i sig selv er nok.

HVIS indholdet er sponsoreret, indeholder affiliate-links eller på anden måde er en del af en indtægt → gå ud fra, at GDPR's almindelige regler gælder fuldt ud, og at der efter den nuværende forskning ikke findes noget oplagt gyldigt retsgrundlag for barnets billede alene i kraft af, at det er jeres eget barn.

HVIS et brand overvejer et samarbejde med en familie-vlogger, hvor børnene indgår i det sponsorerede indhold → stil samme spørgsmål, som I allerede bør stille om arbejdstilladelse: er retsgrundlaget for at bruge barnets billede overvejet, og er det dokumenteret et sted, frem for antaget.

Hvad det betyder for en kontrakt eller et samarbejde

Et brand, der samarbejder med en forælder-influencer, hvis børn optræder i det sponsorerede indhold, bør ikke overlade databeskyttelsesspørgsmålet til en mundtlig antagelse. Se hvad en influencer-kontrakt skal indeholde for, hvordan den slags forhold generelt bør skrives ind i en aftale. Husk desuden, at spørgsmålet om et barns egen ret til at få slettet indhold af sig selv senere i livet rejser lignende overvejelser som dem, der allerede gælder for en tidligere brand-ambassadør — se GDPR's ret til sletning og en tidligere brand-ambassadørs billede — selvom Danmark, modsat Frankrig, ikke har en specifik lovfæstet sletteret for barnet i denne sammenhæng.

Make Influence's perspektiv

Efter vores erfaring bliver spørgsmålet om børns billeder i familie-indhold sjældent behandlet som et databeskyttelsesretligt spørgsmål — det opleves som en privat, selvfølgelig del af en forælders indhold, ikke som en kommerciel brug af en tredjeparts persondata. Men i det øjeblik indholdet bliver en del af en forretning, uanset hvor lille, er det præcis det, det juridisk set bliver. Vores anbefaling til et brand, der overvejer et samarbejde med en familie-vlogger: spørg konkret ind til, hvordan spørgsmålet om børnenes billeder er overvejet, på samme måde som I allerede bør spørge ind til arbejdstilladelse, hvis børnene optræder fast. Det er et område, hvor den offentlige debat i Danmark allerede er i gang, selvom håndhævelsen endnu ikke er det.

FAQ

Er det ulovligt for en dansk influencer at dele billeder af sine egne børn?

Ikke nødvendigvis ulovligt i en formel forstand, men ifølge forskning fra Aalborg Universitet mangler der typisk et gyldigt retsgrundlag, når delingen er kommerciel. Der findes i dag ingen dansk myndighed, der aktivt håndhæver dette specifikt, hvilket er en ærlig mangel i retstilstanden, ikke det samme som at det er lovligt.

Gælder husstandsundtagelsen slet ikke for en offentlig, ikke-monetiseret konto?

Det er uklart og formentlig ofte nej. Efter EU-Domstolens Lindqvist-dom kan offentliggørelse, der er tilgængelig for et ubestemt antal personer, allerede i sig selv falde uden for undtagelsen — uanset om der tjenes penge på det. Det er en konservativ, men velbegrundet fortolkning, ikke en garanteret dom om enhver konkret konto.

Kan mit barn bede mig om at slette en video af dem selv, når de bliver ældre?

Danmark har ikke, så vidt denne artikel har kunnet verificere, en specifik lovfæstet sletteret for barnet i denne sammenhæng, modsat Frankrig. De almindelige GDPR-principper om formålsbegrænsning kan dog spille ind, hvis den oprindelige brug af billedet ophører — se GDPR's ret til sletning og en tidligere brand-ambassadørs billede for den beslægtede logik i en anden sammenhæng.

Gælder Frankrigs love direkte for danske familie-vloggere?

Nej, hverken lov nr. 2020-1266 eller lov nr. 2024-120 gælder automatisk for et rent dansk samarbejde. De er medtaget her som sammenligningspunkter for at vise, hvor meget videre en lovgivning på området kan gå, og fordi de kan blive relevante, hvis samarbejdet involverer en fransk creator eller fransk distribution.

Vil Datatilsynet give en bøde for dette i dag?

Ifølge DR's dækning fra marts 2025 har Datatilsynet aktuelt ikke specifikt fokus på området, så en bøde i praksis virker usandsynlig lige nu. Det er dog ikke det samme som en garanti — Datatilsynets fokusområder kan ændre sig, og den offentlige debat om emnet er allerede i gang.

Hvordan adskiller dette sig fra spørgsmålet om arbejdstilladelse?

Arbejdstilladelsen handler om arbejdsret: om barnets egen medvirken kræver Arbejdstilsynets godkendelse, hvis den er fast eller jævnlig — se børneinfluencere i Danmark. Denne artikel handler om databeskyttelsesret: om der overhovedet findes et gyldigt retsgrundlag for at offentliggøre billedet, uanset hvor ofte barnet optræder. Et opslag kan rejse det ene spørgsmål, begge, eller ingen af dem, afhængigt af de konkrete omstændigheder.