Skadesløsholdelsesklausuler (indemnification) i influencer-kontrakter: Hvem betaler, når noget går galt

En skadesløsholdelsesklausul (indemnification) i en influencer-kontrakt fastlægger, hvem der dækker den anden parts tab, hvis et bestemt krav opstår fra en udenforstående tredjepart — typisk et krav om krænkelse af ophavsret eller varemærke, et brud på oplysningspligten, eller adfærd fra creatoren, der skader brandet. Klausulen afgør ikke, om der overhovedet er et ansvar; det afgør loven og de faktiske omstændigheder. Den afgør alene, hvem af de to parter der skal betale regningen, når ansvaret er der.

Dette er praktisk vejledning fra Make Influence, ikke juridisk rådgivning. Brug den som en oversigt over, hvad klausulen skal tage stilling til — få den konkrete ordlyd og de lokale krav gennemgået af en advokat.

Hvad en skadesløsholdelsesklausul er — og hvad den ikke er

En skadesløsholdelsesklausul udpeger en skadesløsholdende part (den, der skal betale eller dække tabet) og en skadesløsholdt part (den, der er beskyttet), for en nærmere afgrænset kategori af tredjepartskrav. Den forveksles ofte med tre andre ting, den ikke er:

• Den er ikke selve ansvarsgrundlaget. Om der overhovedet er et erstatningsansvar, afgøres af almindelig ret og de faktiske omstændigheder — klausulen fordeler kun regningen bagefter.
• Den er ikke en forsikring. En ansvarsforsikring betaler et krav, når det opstår, uanset hvad kontrakten siger om skadesløsholdelse. Skadesløsholdelsesklausulen afgør, hvem af de to kontraktparter der i sidste ende skal bære den udgift indbyrdes.
• Den er ikke en force majeure-klausul. En force majeure-klausul handler om, hvad der sker, når ingen af parterne har skylden — skadesløsholdelse handler om at fordele skylden, når en tredjepart rejser et krav.
• Den er ikke en moralklausul. En moralklausul giver ret til at afslutte samarbejdet ved skadelig adfærd — den skaber ikke en betalingsforpligtelse over for en tredjepart.

De tre situationer, hvor skadesløsholdelse typisk udløses

1. Krænkelse af immaterielle rettigheder

Creatoren bruger musik, billeder eller andet materiale uden licens i det betalte indhold, og rettighedshaveren rejser krav mod brandet, fordi indholdet er en del af en betalt kampagne. Her er det typisk creatoren, der skal skadesløsholde brandet — creatoren har kontrol over, hvad der indgår i optagelsen.

2. Brud på oplysningspligten eller anden regulatorisk overtrædelse

Indholdet mangler korrekt mærkning som reklame, eller indeholder et sundheds- eller finansielt udsagn, der overtræder markedsføringsloven. Ansvarsfordelingen afhænger her af, hvem der reelt traf beslutningen — gav brandet creatoren en tekst med et konkret udsagn, eller formulerede creatoren selv det problematiske udsagn?

3. Adfærd fra creatoren, der skader brandet

En privat udtalelse eller handling fra creatoren fører til et krav mod brandet — typisk fordi omverdenen forbinder creatorens adfærd med brandet, selvom brandet ikke havde nogen indflydelse på den. Dette er den situation, hvor en ukvalificeret klausul er farligst for creatoren, fordi den nemt kommer til at dække alt, ikke kun det, creatoren reelt kunne kontrollere.

Hvem skadesløsholder hvem?

I praksis er langt de fleste skadesløsholdelsesklausuler ensidige — de forpligter kun creatoren over for brandet, ikke omvendt. En gensidig klausul, hvor begge parter skadesløsholder hinanden for egne fejl, er den mere retfærdige standard og bør være udgangspunktet, medmindre der er en konkret grund til at fravige den.

Hvorfor en ukvalificeret klausul er farlig — særligt for creatoren

En klausul, der forpligter creatoren til at skadesløsholde brandet for "ethvert krav, uanset årsag, der opstår i forbindelse med indholdet", er den mest almindelige faldgrube i en influencer-kontrakt, creatoren ikke har forhandlet. Formuleringen dækker i praksis også krav, creatoren aldrig kunne have forudset eller kontrolleret — for eksempel hvis brandets eget produkt viser sig at være defekt, eller hvis brandets marketingafdeling har leveret et udsagn, creatoren blot gengav. Uden en beløbsgrænse er creatorens økonomiske eksponering i teorien ubegrænset, uanset hvor lille honoraret for opgaven var.

Fire konkrete måder at afbøde risikoen på

Skadesløsholdelse sammenlignet med tre klausuler, den ofte forveksles med

Eksempel: hvad en ukvalificeret klausul kan koste (illustrativt)

Tallene nedenfor er et opdigtet regneeksempel, der illustrerer pointen — ikke en reel kundesag.

En nano-influencer får 3.000 kr for at poste om et kosttilskud og bruger en tekst, brandets marketingafdeling har leveret, med udsagnet "reducerer træthed med 40 %". Kontrakten indeholder en ukvalificeret klausul om, at creatoren skadesløsholder brandet for "ethvert krav, uanset årsag". Udsagnet viser sig at være udokumenteret, og en forbrugerorganisation rejser krav mod både brand og creator. Brandets advokatomkostninger alene løber op i 85.000 kr, og klausulen gør i sin ordlyd creatoren ansvarlig for at dække dem — selvom creatoren blot gengav en tekst, brandet selv skrev. 85.000 kr svarer til godt 28 gange creatorens honorar for opgaven. Med et ansvarsloft på honoraret og en carve-out for brandleveret materiale ville creatorens eksponering have været bundet til de 3.000 kr eller slet ikke opstået, fordi kravet reelt udsprang af brandets eget udsagn.

Dansk retsgrundlag: aftalefrihed, ikke et lovkrav

Der findes ingen dansk lovbestemt pligt til at indsætte en skadesløsholdelsesklausul i en influencer-kontrakt. Aftalelovens almindelige princip om aftalefrihed betyder, at det er kontrakten — ikke loven — der fordeler denne risiko mellem parterne. Uden en klausul falder fordelingen tilbage på almindelige erstatningsretlige regler, hvor den part, der reelt har forårsaget skaden, som udgangspunkt selv hæfter over for tredjeparten — men det er langt mere usikkert og dyrere at få afklaret end en klar kontraktbestemmelse.

FAQ

Skal en skadesløsholdelsesklausul altid være gensidig?

Der er ingen lovregel om det, men en gensidig klausul — hvor begge parter skadesløsholder hinanden for egne fejl — er den mere balancerede standard. En ensidig klausul, der kun forpligter creatoren, bør altid følges af et ansvarsloft.

Dækker en skadesløsholdelsesklausul det samme som en ansvarsforsikring?

Nej. Forsikringen betaler det økonomiske tab, når et krav opstår, uanset hvad kontrakten siger. Skadesløsholdelsesklausulen afgør, hvem af de to kontraktparter der i sidste ende skal bære den udgift over for hinanden — se ansvarsforsikring til influencer marketing for hvad en forsikring faktisk dækker.

Kan en creator forhandle en skadesløsholdelsesklausul?

Ja, og det bør de. Et ansvarsloft svarende til honoraret og en carve-out for brandleveret materiale er de to punkter, der er lettest at få igennem, fordi de er rimelige for begge parter.

Hvad sker der, hvis kontrakten slet ikke nævner skadesløsholdelse?

Så falder fordelingen tilbage på almindelige erstatningsretlige regler i stedet for en klar kontraktbestemmelse — hvilket typisk gør det dyrere og mere usikkert for begge parter at få afklaret, hvem der reelt skal betale.

Er en amerikansk søgsmålsrisiko om manglende oplysning den samme type krav, denne klausul er ment til at dække?

Potentielt ja — et amerikansk forbruger-gruppesøgsmål om manglende oplysning af sponsorater er præcis den type "brud på oplysningspligten eller anden regulatorisk overtrædelse", denne klausul adresserer, og det betyder endnu mere at få fordelingen på plads på forhånd, når der reelt er penge på spil. Se USA's influencer-søgsmål i 2026: hvad de betyder for brands' ansvar for tre konkrete eksempler på brands, der står i præcis denne eksponering.

Make Influence's erfaring

I vores erfaring hos Make Influence er skadesløsholdelse den klausul, brands oftest kopierer direkte fra en generisk leverandørkontrakt uden at tilpasse den til en influencer-relation. Det giver ofte en ensidig, ukvalificeret klausul, der teknisk set stiller creatoren dårligere end nødvendigt — og som en velforhandlet creator eller et bureau typisk får strammet op, uden at det ændrer noget for brandets reelle beskyttelse mod de krav, klausulen faktisk bør dække. Se hvad en influencer-kontrakt skal indeholde for de øvrige 12 punkter, en kontrakt bør tage stilling til.