Guide
Influencer Marketing Basics
Both
En creators brug af et brands navn eller logo er som udgangspunkt lovlig, hvis den reelt bare identificerer eller anmelder brandets egne produkter — det kaldes referentiel brug og er beskyttet af varemærkelovens § 10. Det bliver en krænkelse, når brugen skaber forveksling om et partnerskab, der ikke findes, eller uretmæssigt udnytter et velkendt varemærkes omdømme. Det hurtigste reelle værktøj for et brand er som regel platformens egen rapporteringsfunktion — ikke en retssag.
Uautoriseret brug er, når en creator nævner, viser eller bruger et brands navn, logo eller andet kendetegn i sit eget indhold — i en videotitel, et thumbnail, en bio, et hashtag eller et profilnavn — uden nogen aftale med brandet om det. Det er en anden situation end tre nærtbeslægtede emner, Academy allerede dækker, og det er værd at holde dem adskilt, fordi hvert udløser sit eget regelsæt:
Denne artikel handler om noget fjerde: en creator, der bruger brandets eget navn eller logo, uden nogen kommerciel relation til brandet overhovedet — typisk i en unboxing, en anmeldelse, en reaktion eller fan-indhold.
Et registreret varemærke giver indehaveren en eneret efter varemærkelovens § 4. Uden samtykke kan tredjemand ikke gøre erhvervsmæssig brug af et tegn, hvis:
| Situation (§ 4, stk. 2) | Hvad det kræver |
|---|---|
| Identisk tegn, identiske varer/tjenesteydelser | Ingen yderligere vurdering — automatisk krænkelse |
| Identisk eller lignende tegn, identiske eller lignende varer | Der skal være forvekslingsrisiko hos den relevante kundekreds |
| Velkendte varemærker | Brugen skal medføre "utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé" — det gælder, selv uden forvekslingsrisiko, og selv for helt andre varer/tjenesteydelser |
§ 4, stk. 3 præciserer, at eneretten blandt andet omfatter brug af tegnet på varer, i annoncering, som forretningskendetegn og i sammenlignende reklame, der strider mod markedsføringsloven. En creators brug af et logo i en video eller et thumbnail er "erhvervsmæssig brug" i lovens forstand, så snart indholdet indgår i en kommerciel sammenhæng — hvilket de fleste monetiserede eller sponsorerede creator-opslag gør.
Varemærkelovens § 10, stk. 1, nr. 3 giver udtrykkeligt tredjemand ret til at bruge et varemærke for at "identificere eller henvise til varer eller tjenesteydelser som tilhørende indehaveren af det pågældende varemærke, navnlig når anvendelsen af varemærket er nødvendig for at angive anvendelsen af en vare eller tjenesteydelse, navnlig som tilbehør eller reservedele." Det er den bestemmelse, der gør det lovligt for en creator at nævne og vise et produkt for reelt at anmelde eller omtale det.
Undtagelsen er selv betinget: § 10, stk. 2 kræver, at brugen sker "i overensstemmelse med god markedsføringsskik." Bestemmelsen implementerer artikel 14 i EU's varemærkedirektiv (EU) 2015/2436, som EU-Domstolen præciserede i to sager fra januar 2024:
Overført til en creator-situation: at nævne og vise et produkt for at anmelde det er typisk nødvendigt og ærligt. At bruge et brands logo som sin egen kanals faste branding, eller til at antyde et partnerskab der ikke findes, er hverken nødvendigt for at anmelde produktet eller i overensstemmelse med god markedsføringsskik.
| Situation | Vurdering | Hvorfor |
|---|---|---|
| En ægte unboxing eller anmeldelse, der navngiver og viser produktet, uden at hævde et partnerskab | Beskyttet referentiel brug | Nødvendigt for at identificere, hvad der anmeldes; ingen forveksling om kommerciel oprindelse |
| Videotitel eller billedtekst hævder "officiel partner" eller "sponsoreret af [brand]", uden at det er sandt | Krænkelse — og vildledende markedsføring | Skaber forveksling om en kommerciel relation, der ikke findes |
| Brandets logo bruges som fast del af creatorens egen kanal-branding (banner, profilbillede, intro) | Sandsynlig krænkelse | Går ud over at identificere et konkret produkt — antyder i stedet en fast, generel tilknytning |
| Et velkendt brands navn bruges i en clickbait-titel ("AFSLØRER [Brand]s HEMMELIGE OPSKRIFT") uden reel forvekslingsrisiko | Kan stadig være en krænkelse | Reglen om velkendte varemærker kræver ikke forvekslingsrisiko — kun utilbørlig udnyttelse af mærkets særpræg eller renommé |
| Brandets navn bruges i creatorens eget domænenavn eller profilnavn (f.eks. "brandnavn-reviews") | Sandsynlig krænkelse | Rækker ud over at henvise til et produkt — bruger navnet som et kendetegn i sig selv |
Hvis sagen ender for domstolene, giver varemærkelovens §§ 43-44 retten mulighed for at nedlægge forbud mod den fortsatte krænkelse, bestemme korrigerende foranstaltninger over for det krænkende materiale (for eksempel tilbagekaldelse eller destruktion, normalt for den krænkende parts regning), og bestemme, at dommen skal offentliggøres helt eller delvist, for den krænkende parts regning. Disse foranstaltninger berører ikke en eventuel selvstændig erstatning, som den krænkede part kan kræve ved siden af. I praksis er domstolsvejen langsommere og dyrere end en platformsanmeldelse, og de fleste sager løses derfor, før de når så langt.
Så er det slet ikke et varemærkespørgsmål — det er et kontraktspørgsmål. Hvis brandet selv har givet creatoren adgang til at bruge sit logo og navn, er grænserne for den brug noget, kontrakten burde tage stilling til eksplicit. Se det skal en influencer-kontrakt indeholde for, hvordan brugsrettigheder og brandretningslinjer hører hjemme i selve aftalen — varemærkeretten er det, der er tilbage for de tilfælde, hvor der slet ingen relation er.
Tallene og forløbet nedenfor er opdigtede til illustration og er ikke en reel Make Influence-kundesag.
Et dansk sportstøjmærke med et registreret EU-varemærke opdager, at en creator med 150.000 følgere over tre måneder har brugt mærkets logo fremtrædende i thumbnails på 20 videoer, med teksten "officiel partner" — uden at nogen aftale nogensinde er indgået. Brandet dokumenterer alle 20 opslag med daterede skærmbilleder og URL'er, og indsender én samlet anmeldelse via Metas Brand Rights Protection med henvisning til sit registreringsnummer. Inden for det tidsrum, Meta selv oplyser som typisk (cirka en dag), fjernes eller rettes 15 af de 20 opslag. De resterende fem ligger i en arkivfunktion, rapporteringsværktøjet ikke dækker, og kræver i stedet en direkte besked til creatoren — løst inden for en uge, uden at sagen nogensinde behøver en advokat eller en retssag efter §§ 43-44.
I vores optik er den reneste løsning på det meste af denne artikel at undgå, at spørgsmålet overhovedet opstår: en kontrakts brugsrettigheds- og brandretningslinjer-afsnit bør sige eksplicit, hvad en betalt eller tilknyttet creator må og ikke må med brandets logo og navn — se det skal en influencer-kontrakt indeholde. Varemærkeretten, som denne artikel beskriver, er det, der er tilbage, når der ingen aftale er at læne sig op ad — og det er netop derfor, den sjældent er den hurtigste vej til en løsning.
Nej, som udgangspunkt ikke. At navngive og vise et produkt for reelt at anmelde det er beskyttet referentiel brug efter varemærkelovens § 10, så længe brugen er nødvendig for at identificere produktet og sker i overensstemmelse med god markedsføringsskik.
Ofte ja, hvis logoet reelt bare identificerer det produkt, der omtales. Det bliver et problem, når logoet bruges til at antyde et partnerskab, der ikke findes, eller som fast del af creatorens egen branding.
Brand bidding-restriktioner er et privat, kontraktligt forbud i et affiliate-programs egne vilkår mod at byde på brandets navn som søgeord — Google selv begrænser ikke det. Denne artikel handler om lovbestemt varemærkeret, der gælder uanset nogen kontrakt. Se brand bidding-restriktioner i affiliate-programmer.
Sammenlignende reklame (markedsføringslovens § 21) gælder, når en creator navngiver eller antyder en konkurrent til det brand, der betaler for indholdet. Denne artikel handler om det modsatte: en creator, der bruger brandets eget mærke uden aftale. Se sammenlignende reklame for influencers i Danmark.
Nej. En negativ, men ærlig og ikke-vildledende anmeldelse er beskyttet ytring og referentiel brug — utilfredshed med tonen er ikke i sig selv et varemærkespørgsmål.
Så er det ikke et varemærkespørgsmål, men et kontraktspørgsmål — se afsnittet ovenfor og det skal en influencer-kontrakt indeholde.
Ja. Varemærkelovens § 4, stk. 2's regel om velkendte varemærker kræver ikke forvekslingsrisiko — kun at brugen medfører utilbørlig udnyttelse af mærkets særpræg eller renommé, eller skader det.
Ifølge Metas eget Business Help Center gennemgås en fuldstændig og gyldig anmeldelse typisk inden for en dag. Programmet kræver et registreret varemærke og en Business Manager-konto.
Det er den modsatte situation af denne artikel — en konkurrent, der bruger jeres influencers indhold, i stedet for en creator, der bruger jeres brands mærke. Se må en konkurrent lovligt genbruge jeres influencers indhold i deres egne annoncer for, hvem der reelt har ret til at handle ved det.
Make Influence
Find influencere med rigtige målgruppedata, styr samarbejderne ét sted, og se klik og salg pr. influencer mens kampagnen kører.
Book en demoOpret kontoMake Influence
Søg på kampagner fra brands, der leder efter influencere lige nu, følg dine egne klik og salg, og få udbetalt uden at rykke for fakturaer.
Opret influencerprofilFlere guides til influencereMake Influence
Briefing, aftalte vilkår, tracking-links og resultater ligger samlet — så brand og influencer ser de samme tal.
Sådan virker detSe hele Academy