EU's Green Claims-direktiv er sat på pause: Hvad det ville have betydet for influencer-bæredygtighedsindhold

Kort svar: sat på pause, ikke formelt trukket tilbage

EU-Kommissionen meddelte den 20. juni 2025 sin hensigt om at trække forslaget til et Green Claims-direktiv tilbage — kun tre dage før den tredje trilogforhandling mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som var planlagt til 23. juni 2025 og blev aflyst som følge af meddelelsen. Direktivet er dog ikke formelt trukket tilbage: Kommissionens arbejdsprogram for 2026 (vedtaget 21. oktober 2025) listede forslaget som fortsat verserende, og flere uafhængige juridiske kilder, der følger processen løbende, rapporterer, at der ikke forventes fremdrift i den nærmeste fremtid. Det er en anden, selvstændig sag end EU's "Empowering Consumers for the Green Transition"-direktiv (ECGT), som allerede er gældende ret og dækkes i Make Influence Academy's artikel om miljø- og bæredygtighedsudsagn.

Dette er praktisk vejledning fra Make Influence, ikke juridisk rådgivning. Status er under aktiv forandring — tjek Europa-Parlamentets Legislative Train Schedule for den nyeste udvikling, før I baserer en beslutning på det, der står her.

Hvad ville Green Claims-direktivet have krævet?

Forslaget, som Kommissionen fremsatte 22. marts 2023, ville have indført et krav, som ECGT ikke har: at eksplicitte (frivillige) miljøpåstande og bæredygtighedsmærker — fx "klimaneutral", "100% genanvendelig materialesammensætning" eller et selvdesignet grønt logo — skulle verificeres af en uafhængig, akkrediteret tredjepart, før de blev brugt over for forbrugere ("ex ante"-verifikation), og understøttes af "anerkendt videnskabelig dokumentation og den nyeste tekniske viden". For klimaspecifikke udsagn som "netto-nul" eller "CO2-neutral" skulle virksomheder desuden rapportere kompensation og udledningsdata separat, angive om kompensationen dækkede en reel reduktion eller blot en fjernelse andetsteds, og oplyse den anvendte opgørelsesmetode. Medlemslandene skulle udpege en national kompetent myndighed til løbende kontrol og verifikation.

Mikrovirksomheder (under 10 ansatte og under 2 mio. euro i omsætning) ville som udgangspunkt være undtaget, medmindre de selv valgte at være omfattet — en undtagelse Europa-Parlamentet allerede havde tilsluttet sig i sin forhandlingsposition.

Tidslinje: fra forslag til pause

Hvorfor er det ikke bare trukket tilbage, hvis Kommissionen har sagt, den vil?

Fordi det juridisk ikke er så enkelt. Når Europa-Parlamentet og Rådet begge allerede har vedtaget deres egne forhandlingspositioner på et lovforslag — hvad de har her — kan Kommissionen ifølge EU-Domstolens praksis ikke ensidigt trække forslaget tilbage uden en begrundelse, medmindre begge institutioner støtter tilbagetrækningen. Parlamentets ansvarlige udvalgsformænd har offentligt meldt ud, at de er klar til at genoptage forhandlingerne. Et yderligere stridspunkt er selve mikrovirksomhedsundtagelsen: Kommissionen har signaleret, at en tilbagetrækning kun er relevant at genoverveje, hvis mikrovirksomheder forbliver omfattet af direktivet — hvilket er stik modsat den undtagelse, Parlamentet allerede har accepteret. Resultatet er et forslag, der hverken er vedtaget, dødt eller formelt afsluttet.

Hvordan er det anderledes end ECGT, som allerede gælder?

Det er let at blande de to sammen, fordi de begge handler om miljøpåstande. Forskellen ligger i mekanismen: ECGT (Empowering Consumers for the Green Transition-direktivet, gennemført i dansk ret og trådt i kraft fra 27. september 2026) forbyder en liste af konkrete, navngivne praksisser efter de er brugt — automatisk vildledende, uden forudgående godkendelse. Green Claims-direktivet ville have krævet forudgående verifikation af en uafhængig tredjepart, før en eksplicit miljøpåstand eller et bæredygtighedsmærke overhovedet blev brugt — uanset om påstanden i sig selv var korrekt og dokumenteret.

Se miljø- og bæredygtighedsudsagn i influencer marketing: hvad kræver dansk lov? for den fulde gennemgang af ECGT og de danske regler, der allerede gælder.

Hvad ville det have betydet for influencer-indhold specifikt, hvis det var blevet vedtaget?

Hvis en influencer i dag kalder et produkt "klimaneutralt" eller viser et bæredygtighedsmærke i et betalt eller gave-baseret samarbejde, er kravet under ECGT, at brandet kan dokumentere påstanden, hvis Forbrugerombudsmanden spørger — en efterfølgende bevisbyrde. Under det foreslåede Green Claims-direktiv ville kravet i stedet have været, at en uafhængig verifikator havde godkendt påstanden før den nogensinde nåede en brief til en influencer — hvilket ville have gjort selve godkendelsesprocessen til en del af kampagneplanlægningen, ikke kun en dokumentationsøvelse, hvis nogen efterfølgende rejste tvivl.

Beslutningsramme: hvad skal et dansk brand gøre lige nu?

HVIS I planlægger en kampagne med miljø- eller bæredygtighedspåstande → forhold jer til ECGT, som allerede er gældende ret fra 27. september 2026 — ikke til Green Claims-direktivet, som ikke er gældende ret og ikke ser ud til at blive det foreløbigt.

HVIS en samarbejdspartner eller et bureau hævder, at "det nye EU Green Claims-direktiv kræver X" → det er ikke korrekt. Der findes intet vedtaget direktiv, og forhandlingerne er sat i bero.

HVIS I alligevel ønsker en høj standard for jeres miljøpåstande → en frivillig, forudgående tredjepartsverifikation (fx en anerkendt certificeringsordning) er allerede muligt i dag, uafhængigt af om direktivet nogensinde vedtages — det er blot ikke et lovkrav.

HVIS I følger direktivets udvikling for at planlægge langsigtet → forvent ikke bindende regler før tidligst 2027-2028, selv hvis forhandlingerne genoptages i 2026, givet den normale EU-lovgivningsproces.

Make Influence's perspektiv

Efter vores erfaring er den praktiske risiko for et dansk brand ikke et EU-direktiv, der er sat i bero — det er at forveksle det med de regler, der allerede gælder. Vi ser jævnligt briefs, der refererer vagt til "de nye EU-regler om grønne påstande" uden at skelne mellem ECGT (som rent faktisk træder i kraft 27. september 2026) og Green Claims-direktivet (som er sat på pause og måske aldrig bliver til noget). Vores anbefaling er at bruge ressourcerne på at overholde ECGT's dokumentationskrav i dag — se den fulde gennemgang — og holde et løbende, men let, øje med Green Claims-direktivet, fremfor at bygge en compliance-proces op omkring et forslag, der kan ændre sig markant eller helt bortfalde.

FAQ

Er Green Claims-direktivet dødt?

Det er hverken vedtaget, formelt trukket tilbage eller officielt dødt. Kommissionen har meddelt en hensigt om at trække forslaget tilbage, men det er ifølge flere uafhængige juridiske kilder ikke sket formelt, og Kommissionens eget arbejdsprogram for 2026 (21. oktober 2025) listede det stadig som verserende.

Betyder det, at reglerne for grønne påstande i Danmark er sat på pause?

Nej. ECGT-direktivet, som allerede er gennemført i dansk lov og træder i kraft fra 27. september 2026, er upåvirket. Se miljø- og bæredygtighedsudsagn i influencer marketing for de regler, der rent faktisk gælder.

Hvad var det centrale stridspunkt, der fik Kommissionen til at overveje en tilbagetrækning?

Ifølge EPP's brev af 18. juni 2025 var hovedindvendingen kravet om forudgående (ex ante) tredjepartsverifikation af hver enkelt påstand, som gruppen kaldte unødigt komplekst, administrativt tungt og dyrt for virksomheder.

Kan Kommissionen bare trække forslaget tilbage, hvis den vil?

Ikke uden videre. Når Parlamentet og Rådet begge allerede har vedtaget deres forhandlingspositioner, kræver en tilbagetrækning ifølge EU-Domstolens praksis en begrundelse, medmindre begge institutioner støtter den. Det er en del af, hvorfor forslaget hænger i en juridisk gråzone i stedet for at være afsluttet.

Hvornår kan direktivet blive vedtaget, hvis forhandlingerne genoptages?

Det er ikke afklaret. Uafhængige juridiske kilder, der følger processen, peger på, at en eventuel færdiggørelse tidligst sker i 2026, med fuld anvendelse muligvis først i 2027 eller 2028 — men det forudsætter, at forhandlingerne overhovedet genoptages, hvilket ikke er sket på tidspunktet for denne artikel.

Skal jeg vente med at rette mine miljøpåstande til, til dette direktiv er afklaret?

Nej. ECGT er allerede gældende ret og har en fast anvendelsesdato (27. september 2026), uafhængigt af Green Claims-direktivets skæbne. Se artiklen om ECGT og danske regler for, hvad der faktisk skal handles på nu.

Er dette den eneste EU-lov om influencer marketing, der er sat i bero?

Nej. Digital Fairness Act er et andet eksempel på et EU-initiativ, der eksplicit nævner influencer marketing, men endnu ikke findes som lovtekst. Se EU's Digital Fairness Act for status på det forslag.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg allerede har en kampagne planlagt med en miljøpåstand, der ville kræve verifikation efter det foreslåede direktiv?

Forhold jer til de regler, der faktisk gælder i dag — ECGT og Forbrugerombudsmandens anbefalinger — og brug eventuelt en frivillig tredjepartsverifikation som en ekstra sikkerhed, hvis påstanden er central for kampagnen. Se influencer marketing i regulerede brancher og hvad en influencer-kontrakt skal indeholde for, hvordan den slags dokumentationskrav normalt skrives ind i en aftale.

Gælder noget af dette specifikt for testimonials, hvor en influencer nævner et konkret miljøresultat?

Ja, samme grundprincip som for andre faktuelle påstande: hvis en influencers udsagn genbruges af brandet som et testimonial om en effekt eller et resultat, gælder den almindelige dokumentationspligt for testimonials oven i de miljøspecifikke regler. Se influencer-indhold som testimonial for den fulde gennemgang.

Findes der en beslægtet EU-regel, der vil gøre et produkts egne data offentligt tjekkelige, uafhængigt af disse markedsføringsregler?

Ja — det digitale produktpas, et kommende produktkrav under EU's Ecodesign-forordning (ESPR), planlagt for tekstiler fra 4. kvartal 2027. Det regulerer ikke selve markedsføringspåstande, men det vil lade enhver scanne et stykke tøjs mærke og tjekke konkrete materialedata direkte. Se EU's digitale produktpas: hvad det kommer til at betyde for influencer-kampagner i mode.

Er en specifik, officiel certificering (i modsætning til et selvdesignet mærke) en sikrere vej til et generisk miljøudsagn?

Ja, men kun for det specifikke certificerede produkt, og kun den certificerede virksomhed (licenshaveren) må bruge det. Se Svanemærket i influencer-indhold: hvad må en creator reelt sige? for, hvordan et ISO 14024 type 1-mærke som Svanemærket eller EU-Blomsten passer ind i ECGT's dokumentationsstandard, og den mest almindelige måde, brands overtræder reglerne på, når de briefer en creator om det.