/
EU's Digital Fairness Act: Hvad en kommende lov kan betyde for influencer marketing og oplysningspligt
Guide
Influencer Marketing Basics
Both
EU-Kommissionen har varslet en kommende Digital Fairness Act, der eksplicit skal tackle "vildledende markedsføring fra influencere" sammen med dark patterns, vanedannende design og urimelig personalisering — men det er indtil videre kun et forslag, ikke gældende ret. Kommissionen forventes at fremlægge et lovforslag i 2026, og selv med politisk enighed mellem Parlamentet og Rådet er bindende national implementering realistisk tidligst om flere år. Denne artikel gennemgår historikken, den fulde tidslinje, og hvad der reelt kan ændre sig for influencer marketing og oplysningspligt — over for hvad der allerede gælder i dag.
Europa-Kommissionen har annonceret, at den vil fremlægge en Digital Fairness Act i løbet af 2026. Kommissionens egen gennemgang af forbrugerlovgivningen — den såkaldte "Fitness Check", offentliggjort 3. oktober 2024 — navngiver eksplicit "vildledende markedsføring fra influencere" som et af de problemer, den kommende lov skal løse, sammen med dark patterns, vanedannende design og urimelig personalisering. Men der findes endnu ikke noget lovudkast. Det er et forslag under forberedelse, ikke gældende ret, og det ændrer ikke på, at det er Markedsføringsloven og EU's Unfair Commercial Practices Directive (UCPD), der gælder for influencer-oplysningspligt i dag — se reklamemærkning af influencer-samarbejder i Danmark og EU for den fulde gennemgang af de regler, der faktisk skal overholdes nu.
Digital Fairness Act er ikke opstået ud af ingenting. Den er resultatet af en flerårig proces, Europa-Kommissionen selv har dokumenteret:
Flere uafhængige kilder rapporterer, at Kommissionens egen "Fitness Check" vurderede den økonomiske skade for EU-forbrugere fra denne type praksis til mindst 7,9 milliarder euro om året, og at 97 % af de mest besøgte hjemmesider og apps i EU indeholder mindst ét dark pattern. Disse to tal er ikke selvstændigt efterprøvet direkte i Kommissionens egen tekst i forbindelse med denne artikel, men går igen konsistent på tværs af flere uafhængige juridiske analyser af den samme Fitness Check — de gengives derfor som rapporterede Kommissions-tal, ikke som en primær kilde denne artikel selv har læst ord for ord.
| Problemområde | Hvad det dækker |
|---|---|
| Dark patterns | Manipulerende design, der presser brugeren til et valg — falsk tidspres, skjulte framvalg, svært at opsige et abonnement |
| Vanedannende design | Funktioner bygget til at maksimere skærmtid frem for brugerens interesse — uendelig scroll, belønningsloops |
| Urimelig personalisering | Målretning, der udnytter en forbrugers sårbarheder eller adfærdsmønstre til at presse et køb igennem |
| Vildledende markedsføring fra influencere | Skjult reklame, og — ifølge Kommissionens egne udmeldinger — promovering af potentielt skadelige produkter (fx kosttilskud eller kosmetiske indgreb) og urealistiske skønhedsidealer |
| Beskyttelse af mindreårige | Et gennemgående fokus i hele initiativet, ifølge Kommissionens egen 2030 Consumer Agenda |
| Tidspunkt | Hvad sker der | Status |
|---|---|---|
| 17. maj 2022 | Fitness Check af tre forbrugerdirektiver igangsættes | Bekræftet |
| 3. oktober 2024 | Kommissionens konklusioner offentliggøres, navngiver influencer marketing direkte | Bekræftet |
| Juli–oktober 2025 | Offentlig høring om det kommende initiativ | Rapporteret, ikke selvstændigt efterprøvet her |
| 19. november 2025 | 2030 Consumer Agenda vedtages, bekræfter digital retfærdighed som prioritet | Bekræftet |
| 2026 (Kommissionen selv siger "i 2026"; flere juridiske kilder peger på 4. kvartal) | Forventet lovforslag fra Kommissionen | Forventet, ikke en fastsat dato |
| 2026–2027 | Forhandling mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet | Spekulativt — normal EU-lovgivningsproces tager typisk 1-2+ år |
| Tidligst 2028-2029 | Bindende national implementering, hvis loven vedtages | Spekulativt |
Denne tidslinje kan ændre sig. Et forslag, der endnu ikke findes, kan blive forsinket, omformuleret eller helt droppet — det er sket for andre EU-initiativer før. Behandl ovenstående som det bedst tilgængelige billede på research-tidspunktet (25. august 2026), ikke som en garanti.
Det korte svar er: vi ved det ikke endnu, fordi der ikke findes noget lovudkast at læse. Men det er muligt at sammenligne, hvad der allerede gælder i dag, med hvad Kommissionen selv har peget på som problemer, den kommende lov skal adressere:
| Område | Gældende ret i dag | Hvad Digital Fairness Act kunne tilføje |
|---|---|---|
| Skjult reklame | Forbudt allerede i dag under Markedsføringsloven § 6, stk. 4 og UCPD — se reklamemærkning af influencer-samarbejder | Muligvis strengere, EU-harmoniserede krav specifikt navngivet influencer marketing, i stedet for at reglen udledes generelt af UCPD's forbud mod vildledende undladelser |
| Platformens rolle | DSA artikel 26, stk. 2 kræver allerede, at platforme giver creators mulighed for selv at erklære kommercielt indhold — se EU's DSA-regler om annoncegennemsigtighed | Uklart — Kommissionens egne tekster nævner ikke konkret, om DFA vil ændre platformenes forpligtelser eller lægge sig oven på DSA |
| Skadelige produktkategorier | Reguleret produkt for produkt i dag (alkohol, finans, lægemidler har egne særregler) | Kommissionen nævner eksplicit kosttilskud og kosmetiske indgreb som eksempler på "potentielt skadelige produkter" reklameret af influencere — en mulig ny, tværgående kategori |
| Beskyttelse af mindreårige | Skærpet krav til tydelighed ved indhold rettet mod under 18-årige, plus Danmarks egne regler om markedsføring til børn og unge | Fremhævet som et gennemgående tema i hele 2030 Consumer Agenda — sandsynligvis det område, der får mest opmærksomhed i et kommende udkast |
HVIS I allerede overholder oplysningspligten korrekt i dag → der er ikke noget at handle på lige nu. Hold øje med Kommissionens forslag, når det kommer i 2026, men vent med at ændre praksis, til der findes en faktisk lovtekst.
HVIS jeres kampagner er rettet mod børn og unge → dette er eksplicit det område, Kommissionen selv fremhæver mest. Det er allerede i dag klogt at være ekstra konservativ her, uafhængigt af Digital Fairness Act — se markedsføring til børn og unge via influencers for de danske regler, der allerede gælder.
HVIS I promoverer kosttilskud, kosmetiske indgreb eller lignende grænseprodukter → dette er navngivet direkte af Kommissionen som et eksempel på det, loven skal adressere. Værd at holde ekstra øje med, uden at det betyder, at noget er forbudt i dag, som ikke allerede var det.
HVIS nogen — en samarbejdspartner, et bureau, en anden creator — hævder, at "nye EU-regler kræver X" med henvisning til Digital Fairness Act → det er ikke korrekt endnu. Der findes intet lovudkast, og intet er bindende, før Parlamentet og Rådet har forhandlet en tekst færdig og medlemslandene har implementeret den.
Efter vores erfaring er den praktiske risiko for de fleste brands og creators ikke fremtidig EU-lovgivning, der endnu ikke findes — det er manglende overholdelse af de regler, der allerede gælder i dag. Langt de fleste af de praksisser, Digital Fairness Act nævner som problemer (skjult reklame, vildledende produktpåstande), er allerede ulovlige under Markedsføringsloven og UCPD. Hvis jeres oplysningspligt allerede er i orden i dag, forventer vi ikke, at Digital Fairness Act bliver en revolution for jer — den er mere sandsynligt en skærpelse og en EU-harmonisering af noget, der allerede er forbudt, end en helt ny kategori af regler. Det eneste område, vi vil holde særligt øje med på Digital Fairness Act's vegne, er beskyttelse af mindreårige, fordi det er det tema, Kommissionen selv gentager mest konsekvent på tværs af sine egne dokumenter.
Nej. Det er et forslag under forberedelse i Europa-Kommissionen. Der findes intet lovudkast, og ingen bindende forpligtelser følger af det endnu.
Kommissionen har selv sagt, den vil fremlægge et lovforslag i 2026. Selv hvis det holder tidsplanen, skal forslaget derefter forhandles mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet — en proces, der typisk tager et til flere år — før medlemslandene skal implementere den vedtagne lov nationalt. Bindende national implementering er derfor realistisk tidligst om flere år, ikke i 2026 eller 2027.
De er to helt separate ting, og det er en almindelig forveksling. DSA er allerede fuldt i kraft og pålægger platforme (ikke influencere direkte) konkrete gennemsigtighedskrav om betalte annoncer — se EU's DSA-regler om annoncegennemsigtighed. Digital Fairness Act er derimod stadig kun et forslag om en helt ny, separat lov, der endnu ikke har nogen tekst.
Ja. Kommissionens egen offentliggjorte gennemgang fra 3. oktober 2024 navngiver ordret "vildledende markedsføring fra influencere" som et af de problemer, den kommende lov skal løse — ikke kun som en generel kategori af "digitale problemer", men som sit eget, navngivne punkt.
Nej. De regler, der gælder for oplysningspligt i dag — Markedsføringsloven § 6, stk. 4 og UCPD — er allerede bindende og håndhæves allerede af Forbrugerombudsmanden. Digital Fairness Act ændrer ikke på det, der gælder nu; den kan i bedste fald skærpe det yderligere om nogle år. Se reklamemærkning af influencer-samarbejder i Danmark og EU for, hvad der faktisk skal overholdes i dag.
Ja, flere er allerede bindende eller tættere på at træde i kraft end Digital Fairness Act. EU's AI-forordning artikel 50 om mærkning af AI-genereret markedsføringsindhold trådte i kraft i august 2026 — se EU's AI-forordning artikel 50. EU's forordning om gennemsigtighed i politisk reklame (TTPA) gælder allerede siden 10. oktober 2025 for politisk indhold — se EU's TTPA-forordning. Begge er, modsat Digital Fairness Act, allerede gældende ret, ikke kun et forslag.
Fordi det er nyttigt at kunne skelne mellem, hvad der er bindende i dag, og hvad der kun er et forslag under forberedelse — særligt når begge dele omtales i samme sætning i mange nyhedsartikler. Denne artikel opdateres, når Kommissionen rent faktisk fremlægger et lovudkast.
Ja — Green Claims-direktivet følger et lignende mønster: Europa-Kommissionen meddelte sin hensigt om at trække det forslag tilbage i juni 2025, men det er heller ikke formelt trukket tilbage. Se EU's Green Claims-direktiv: er det sat på pause? for status på det forslag, og hvad det ville have betydet for bæredygtighedspåstande.
Europa-Parlamentet har opfordret til det. I oktober 2025 støttede MEP'er i Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, at loot boxes adresseres sammen med influencer marketing, vanedannende design og dark patterns under den kommende Digital Fairness Act — men det er en holdning fra Parlamentet, ikke vedtaget lov. Se loot boxes og gacha-mekanikker: Hvad EU's Digital Fairness Act kan betyde for creators, der promoverer dem for, hvordan loot boxes vurderes efter dansk lov i dag, og hvad en dansk ungdomsundersøgelse fra maj 2026 viste.
Make Influence
Find influencere med rigtige målgruppedata, styr samarbejderne ét sted, og se klik og salg pr. influencer mens kampagnen kører.
Book en demoOpret kontoMake Influence
Søg på kampagner fra brands, der leder efter influencere lige nu, følg dine egne klik og salg, og få udbetalt uden at rykke for fakturaer.
Opret influencerprofilFlere guides til influencereMake Influence
Briefing, aftalte vilkår, tracking-links og resultater ligger samlet — så brand og influencer ser de samme tal.
Sådan virker detSe hele Academy