Hvorfor en dansk advokat ikke må betale en influencer henvisningshonorar — og hvad de kan gøre i stedet

Kort svar: nej — og der er kun ét smalt alternativ tilbage

Nej. En dansk advokat må hverken betale eller modtage honorar, provision eller anden form for vederlag for at henvise eller anbefale en klient, og må heller ikke dele sit salær med nogen, der ikke selv er advokat. Det lukker den klassiske influencer-affiliate-model — betaling pr. henvist eller underskrevet klient — helt af for advokatvirksomheder, uanset hvor udbredt kommissionsmodellen ellers er i influencer marketing.

Dette er praktisk vejledning fra Make Influence, ikke juridisk rådgivning. Brug artiklen til at forstå, hvor grænsen går — få en konkret vurdering hos en advokat eller hos Advokatsamfundet selv, hvis I er i tvivl om et konkret samarbejde.

Reglerne: Artikel 65 og 66 i De Advokatetiske Regler

Advokatsamfundets egne, bindende etiske regler for advokater — De Advokatetiske Regler, gældende fra 1. september 2022 og fortsat anvendt af Advokatrådet (senest udvidet, men ikke ændret på dette punkt, med virkning fra 1. juli 2025) — indeholder to selvstændige forbud, der tilsammen lukker stort set enhver kommissions- eller provisionsmodel for et advokatfirma:

• Artikel 66 (henvisningshonorar): "En advokat må ikke kræve eller modtage honorar, provision eller andet vederlag for at henvise eller anbefale en klient. Tilsvarende må en advokat ikke betale honorar, provision eller andet vederlag for henvisning af en klient."
• Artikel 65 (salærdeling): "En advokat må ikke indgå aftale om deling af sit honorar med nogen, der ikke er advokat." Den eneste undtagelse i selve bestemmelsen er betaling til overdrageren af et advokatfirma — altså en klassisk generationsskifte-situation, ikke en markedsføringsaftale.

Reglerne har retskraft, fordi de udmønter retsplejelovens § 126, stk. 1, hvorefter en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik — den generelle bestemmelse, som Advokatnævnet og domstolene bruger til at fastlægge indholdet af god advokatskik i konkrete sager, herunder sager om De Advokatetiske Reglers enkelte bestemmelser.

Hvorfor det er en absolut regel — ikke en gråzone som i andre brancher

De fleste artikler i Academyet om regulerede brancher — forsikringsformidling og ejendomsformidling er begge eksempler — handler om, hvornår en influencers aktivitet i praksis bliver den regulerede aktivitet (forsikringsformidling, ejendomsformidling) og dermed kræver en tilladelse. Det er en gråzone, fordi loven ikke selv definerer grænsen præcist.

Advokatreglerne er anderledes strenge: Artikel 65 og 66 forbyder ikke selve markedsføringsaktiviteten — de forbyder betalingsstrukturen. En influencer, der omtaler et advokatfirma, driver ikke i sig selv advokatvirksomhed og har ikke behov for en advokatbestalling. Men i det øjeblik betalingen kobles til, om nogen bliver klient — som pr.-henvisning-provision eller en andel af salæret — rammer forbuddet, uanset hvor lille eller stor eksponeringen ellers har været. Der er ingen tilsvarende "accessorisk" eller lempeligere kategori at falde tilbage på, sådan som der findes for forsikringsformidling.

Hvad rammer den klassiske affiliate- eller kommissionsmodel helt konkret

Standardmodellen i influencer marketing er kommission pr. salg — og for de fleste brancher er det både lovligt og almindeligt, ligesom et almindeligt henvisnings- eller loyalitetsprogram normalt er det, så længe det ikke glider over i et ulovligt pyramidespil. For et advokatfirma er billedet et helt andet:

• Betaling pr. henvist eller underskrevet klient — den mest almindelige affiliate-mekanik — rammer Artikel 66 direkte, uanset om beløbet er fast eller variabelt.
• En procentdel af advokatens salær i den konkrete sag — en "no cure no pay"-lignende model rettet mod markedsføreren snarere end klienten — rammer samtidig Artikel 65, fordi det reelt er en deling af honoraret med en ikke-advokat.
• Et flatfee for at "generere leads", der reelt afregnes efter antal konverterede sager — selvom kontrakten kalder det en "markedsføringsydelse" — rammer efter bestemmelsernes egen aktivitetsbaserede logik stadig Artikel 66, fordi det reelt er betaling for henvisningen, blot med et andet navn.

Hvad er der tilbage? Beslutningsramme

HVIS advokatfirmaet betaler et fast honorar for indhold eller eksponering, som ikke er betinget af, om nogen bliver klient → dette ligner almindelig markedsføring og rammes efter bestemmelsernes egen ordlyd sandsynligvis ikke af Artikel 65 eller 66, fordi betalingen ikke er "for at henvise eller anbefale en klient".

HVIS betalingen — helt eller delvist — afhænger af, om nogen bliver klient, uanset om det kaldes kommission, bonus eller succesbetaling → dette rammer Artikel 66, uanset beløbets størrelse eller hvor formaliseret aftalen er.

HVIS betalingen er en andel eller procent af det salær, advokatfirmaet modtager i den konkrete sag → dette rammer samtidig Artikel 65, uanset om modtageren kaldes influencer, marketingpartner eller noget tredje.

HVIS I er i tvivl, om en konkret aftalekonstruktion nærmer sig grænsen → spørg Advokatsamfundet eller en advokat med speciale i advokatetik, før aftalen indgås. Denne research har ikke fundet en offentliggjort sag, der specifikt har prøvet forbuddet på en influencer- eller content-creator-aftale, hvilket gør en forhåndsafklaring særligt værdifuld frem for at støtte sig til en antagelse.

Uanset betalingsmodel gælder de almindelige regler om reklamemærkning stadig for ethvert betalt samarbejde — de to regelsæt gælder oven i hinanden, ikke i stedet for hinanden.

Sanktioner, hvis reglerne overtrædes

Overtrædelse af De Advokatetiske Regler behandles som en adfærdsklage (disciplinærsag) hos Advokatnævnet, der efter praksis kan reagere med en advarsel eller en bøde — typisk 10.000 kr. for en førstegangsovertrædelse uden skærpende omstændigheder og omkring 20.000 kr. for en alvorlig overtrædelse, med mulighed for at forhøje bøden betydeligt (op til 300.000 kr., og op til 600.000 kr. ved en særligt grov overtrædelse) i mere alvorlige sager. Ved grove eller gentagne overtrædelser, hvor advokaten har udvist en adfærd, der gør vedkommende uegnet til fortsat at udøve advokatvirksomhed, kan Advokatnævnet frakende advokatbestallingen i en periode fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre. Afgørelser med en bøde på 20.000 kr. eller derover offentliggøres som udgangspunkt med advokatens navn.

Denne research har ikke fundet en offentliggjort Advokatnævn-sag, der specifikt har behandlet en henvisnings- eller kommissionsaftale mellem et advokatfirma og en influencer eller et marketingbureau. Det er en ærlig begrænsning ved denne artikel — forbuddets ordlyd er utvetydig, men der er ikke fundet et konkret eksempel på, hvordan Advokatnævnet vurderer sagens omstændigheder specifikt i en influencer-kontekst.

Regnestykke: hvorfor beløbets størrelse er irrelevant (hypotetisk, ikke en reel sag)

Tallene nedenfor er opdigtede og alene til illustration — ikke en Make Influence-kunde eller en reel sag.

Et advokatfirma overvejer to forskellige aftaler med en influencer inden for personskadeerstatning:

Aftale A (markedsføring): Firmaet betaler influenceren DKK 20.000 for en videoserie om, hvordan en erstatningssag typisk forløber. Beløbet er det samme, uanset om nogen af følgerne efterfølgende kontakter firmaet eller bliver klient. Denne betaling er ikke betinget af en henvisning og rammes efter bestemmelsernes egen ordlyd ikke af Artikel 66.

Aftale B (henvisningshonorar): Firmaet betaler i stedet influenceren DKK 2.000 for hver følger, der bliver klient via et personligt link — selv om det for et enkelt år kun udløser to henvisninger og dermed et samlet beløb på DKK 4.000, langt under Aftale A's DKK 20.000. Denne aftale rammes af Artikel 66, uanset at det samlede beløb er lavere — fordi forbuddet er knyttet til betalingsstrukturen, ikke til beløbets størrelse.

Regnestykket viser, at et lavere honorar ikke gør en henvisningsbetaling lovlig — det er koblingen mellem betaling og henvisning, der er forbudt, uanset beløbets størrelse.

Make Influence's perspektiv

Efter vores erfaring er advokatbranchen den reneste af de regulerede brancher, vi har gennemgået i Academyet — der er ikke en gråzone at navigere, kun et spørgsmål om at strukturere betalingen rigtigt fra starten. Vores klare anbefaling til et advokatfirma, der overvejer influencer marketing, er at holde sig til et fast honorar for indhold eller eksponering og aldrig lade betalingen — helt eller delvist — afhænge af, om nogen bliver klient, uanset hvor fristende en resultatbaseret model ellers er i resten af branchen. Få den konkrete kontraktstruktur bekræftet skriftligt hos firmaets egen complianceansvarlige eller hos Advokatsamfundet, før kontrakten skrives under, og husk, at samarbejdet under alle omstændigheder stadig skal markeres tydeligt som reklame.

FAQ

Må et advokatfirma slet ikke betale en influencer noget som helst?

Jo. Firmaet må gerne betale et fast honorar for indhold, eksponering eller en generel omtale — det, der er forbudt, er at koble betalingen til, om nogen bliver klient, eller at dele en andel af salæret med en ikke-advokat.

Hvad hvis influenceren blot linker til firmaets hjemmeside uden nogen kommission?

Et rent trafik- eller eksponeringslink uden nogen betaling knyttet til, om nogen bliver klient, rammes efter bestemmelsernes egen ordlyd ikke af Artikel 66 — det er selve betingelsen om betaling for henvisningen, der udløser forbuddet, ikke linket i sig selv.

Gælder forbuddet kun enkeltpersoner, eller også marketingbureauer og platforme?

Bestemmelsernes ordlyd nævner "kolleger eller andre" og "nogen, der ikke er advokat" — en ordlyd, der efter sin egen formulering ikke er begrænset til enkeltpersoner. Denne research har ikke fundet en specifik afgørelse om et bureau eller en platform, men den brede ordlyd taler for, at forbuddet gælder uanset modtagerens organisationsform.

Er "no cure no pay"-aftaler mellem en advokat og klienten selv omfattet af det samme forbud?

Nej, det er et andet spørgsmål. Artikel 65 og 66 handler om betaling til en tredjepart for at henvise eller anbefale en klient, eller om at dele salæret med en ikke-advokat — ikke om, hvordan advokaten selv aftaler sit honorar direkte med klienten. Denne research har fundet, at det tidligere absolutte forbud mod resultatafhængigt salær ("pactum de quota litis") over for klienten selv er blevet erstattet af mere generelle krav om, at salærfastsættelsen ikke må gå ud over advokatens uafhængighed — men det er et separat regelsæt fra henvisnings- og delingsforbuddet, denne artikel handler om.

Gælder de samme regler for andre liberale erhverv, som revisorer eller ejendomsmæglere?

Nej, ikke nødvendigvis på samme absolutte måde. Ejendomsmæglerloven og reglerne om forsikringsformidling regulerer i stedet, hvornår selve aktiviteten kræver en tilladelse — ikke et generelt forbud mod enhver kommissionsbetaling til en markedsføringspartner. Hvert reguleret erhverv har sit eget regelsæt, og de kan ikke antages at være ens.

Kan et advokatfirma sponsorere en podcast eller et nyhedsbrev uden problemer?

Sandsynligvis ja, hvis sponsoratet er et fast honorar for eksponering og ikke er betinget af, om nogen af lytterne eller læserne bliver klient. Det er den samme grænse som ved en influenceraftale — betalingsstrukturen afgør, ikke kanalen.